Luk 1.6 Tilbage

Rim om besøg i Sankte Hansnætters nej

Frem

Rimbauds Marine mindet   

Da jeg tog bølgen i luftens sale
og lagde fornuften i lænker
ved gale, følte jeg mig dødssyg,
som en svale, der - uvejrsnedtynget -
sin skæbne tro
kambulerer sin hale i selvbinderens
hjul, og kvases
under den dvaske
bondekarls sko;
- ja da de lufted' tanker
om hadet, som vi ikke tænker,
så jeg mine følelser mases:
koldt sorteret og opdynget;
- en dom var det sejl
og den sortknugne by,
der smedte et blytungt
møllehjulsanker:
nu tildækket dybt
i havlandets banker,
- siden man dog vil formå
at få fængselssituationen spoleret,
at få landkrabbers kravlen opklynget,
at få skuden sat sejl, når de blidtmyge vinde
spiller op, i stedet for
tynget af dorske vrangvillighedshæfters savlen,
ja, nu får man sandelig skivet af revlen,
stunder afsted, mens man blideligt blunder
             
i luftdrømmes idelige          essens; - - -:
                       
                  frekvens; - - -:
                       
                  oplæns; - - -:
                       
                  imens; - - -