Billigelse og forsoning
så på ved kongens kroning;
fred og skæmtsom ymten
sang højt med salig skrømten.
Bedste sov med baby,
mens højtiden trak ud,
og koret priste højlydt den altid gode Gud.

Aben og giraffen
var ikke indbudt, dog
bag rækkerne man så dem
stirrende ta' del;
måske kan du gætte
at ingen smed dem ud,
det skyldtes ganske givet
den altid gode Gud.

Højsind og dyb agt
appluderede i takt,
kækt kronen sad på sned
og alle græd derved;
men over kongens ansigt
et glimt af fred fór frem,
så stivned' atter masken
som på et drevent bud,
og over alle smilte den altid gode Gud.

Nu hviler kronen i sin montre
og kongen i sin seng,
i alle hjerter synges
den gode Guds refrain.