Under broen hvor åen drejer,
står en gedde i halvrådent siv,
om den tænker, og i fald dens tanker vejer,
ska' ku' siges udfra opløste for-fornemmelsers liv:

men man mener, at gedden,
snu som den er,
har tanker der ytres
som i bisselæ'r:

læder til hestens brimme
og til milsomme menneskesko: -
i uligheden dem imellem
er, sku' jeg tro,
et glimt af sandsynlighed.

(Dig har jeg elsket så længe,
at årene synes at
svinde og blive til støv;
dig vil jeg elske på strenge,
hvis spillende toners klimten
i dybeste nat er raslen i dalenes løv,
forhekser al venten til væren
fra tøv til juvelkroners glimten
og henten højbårne til frihed fra øv.).

Er øvelsen fri, kan man mestre det skabte,
i ukyndigheds venten
er det skabte det tabte. - 

Underet i nattens slørede sal - halvt forglemt,
at man ikke sku' fremkomme gal.
Underet var tiden, for uden tid
var det blot et stykke håndværksflid.