Luk 2.7  Tilbage

Spjælde-nælde

Frem

Tilegnet Olsenbanden.
En sprogø i klassekampen.

Egon har en plan.

Stående utilfredshed grøde-brøde-møde:
... men det er bare ærgerligt, din klokker,
ku' du ikke flytte de sorte pletter omkring
flaskehalsen, eller ska' du ha' slået hul
i bøtten, din gummiged, laskedyr og dovne abe; -

(Du skælder ud, da du ikke har grund til glæde
i dit tomme sæde, hvor alle og enhver
søge ly: som græde i grøde -: over
en eller anden menneskeskabt brøde.).

Du kommer i spjældet, Egon!

Pludselig finder du, at jeg er væk,
og i kløerne på den lange arm sidder jeg
bag tremmeburet - ja bag; og ér,
trods dem og deres - vores: jeres.

Flere dage efter fejer de 5. sal, (Det)
og ældre, færdigstøbt, går han (er)
ud i kampen: klassen af klasse, (Danmark)
leder blandt svundne tiders kunstværker, (venner)
at de atter må lyse; (og)
bringer telefonbøger og tandbørster (det)
til Jimi Hendrix-musik og salmesang (skal)
fra 5. kolonnes søstyrker, (fanme)
som langsomt invaderer riget nordfra (laves)
og maler sommereftermiddagen blå. (om).

(Som en frossen profeti er disse ord,
at du ikke skal forstyrres,
men vide at jeg er, altid var og altid vil være,
om end de gør, hvad de gør
fordi de ikke kender anden tid -):

Skide godt, Egon!!! (din s...).