I en uforklarlig tid
bagerst i hukommelseskartotekets uvirkelighed
synger stadige ganer om engang i denne gang,
mens de døende raller livet meningsløst - uforsagt
sat ind i en baglæns kolik:
karatefødte overmænd hiver dem ud -

Og han træder ind bag, mens dørvogterne og talerne
hygger om stavnsbundne korsriddere,
som rager kastanjer ud af celloidild
og graver ingefærrødder ud af møddinger:
saligt grundende i venden tilbage hertil.

Stationsstemmer, ledvogterhyl, sporskift
og sagte listes døren på klem; -
udefra over telefonnettet og
elektricitetssikkerhedsbandagen:
negleflækkesmådrengene,
muserne og røvernes efterladenskaber. 

En askerytter trænger over - ender,
og glarmesteren hilser: "Goddag!":
gader op og ned sætter ruder og spejl:
blyindfattede kitidyller, lagdelte gennemsigtige øvrigheder,
madguf, frekventeret jævnligt; tillad mig at gabe,
synke og se bort fra kuverterne. 

Satte kortet i maskinen, greb strømninger
garderet i situationsfornemmelser,
sad som død i biofilmteatrenes skærmstivnen.
"Venner, ikke fler' propaganda- eller horrorstrimler
i dette hus!" - og oh - et lille luskedyr -
i denne station - stakkel- vidste ikke, at jeg var
genial og dynamit, bandt ham for altid, indtil han slap; -:
disse 21 ansjoser, grønne æbler, skidengrå,
hunhunde, udlidrede ømskindede pikke, alt for go-go.
- Så inviterede han en række bi-personer og Sussi Q med,
jeg løb over til toget fra sengeløse, endte veltilfreds
i Kongens København, gravede mig ned under dynerne, - sov.