Fætter Polarræv
var tidligt på færde
hin morgen
om at skaffe sig føden,
inden dagen ældedes. -

Skråningen bag hulen
og de isfrisktfrosne gletcheranretninger
glimtede antydningsvist i denne årle morning,
hvor eftermiddagens skønne,
 indhåbede forstoppede mæthed,
satte fut i frisør Mikkel på allerlistigste jægertå.

Hentydningen fraregnede ikke forspildte fremkomster:
kaninflokken og det brumlende pelsdyr.

Overhovedet henvisningsvist aggressiv -
påpasselig gjórde polarræven med de gridske frosttænder
tilnæst i bebilledet tægt:

seje, lange lårbensmuskler &
tilnærmelsesvist itugnavet ninusfjæs; -
efterladende det rødspættede snepanorama
i fortjenstfuld vidnesbyrdsreferance
til naturlunets pludselighed
og voldsommeliggjorte realisme.

Tilnæst luntede Polar Mikkel til hulen derhenad
med småbidder til familiens fræsen.

Således iagttagelsesværdigt faldt skumringen på. -

-             Under sneen deroppe
              på spidsen, spidede
              en sneræv sine siden
              nedskriblede notater
              hvoraf følgende:

Polarræven -
sneræven på færde -´
Vejene deromkring:

Forårs kaninkød er kulinarisk klaustrofobi
for ihigående sæsonløse laskere; -

    -         Hernævnte bjørneskind
              sidder stadig på bemeldte
              Hr. Bjørn E. Bamse.

Hvorefter i forsåvidt
følgende historie udspandt sig:

I forgårs skiftede Bjerg-Mikkel pels
og indgjorde sin øjebliksomhed
til overstadieret ihukommelse;
føden hin dag festgjordes
ved en ekstra hulemus,
hulen hidhørende føromtalte bjørn,
samtidigt dog uden sammes nærmere presens
datidigt i ubemeldt opholdssted.

Dagen derpå tilsynelagde sneregn
en ellers yppig hændelse her i højderne ---

Nærmeste bjerghytte i sving
måtte traktere med hønsesteg;
og den glade vært og giver
gavnedes ringe, omend førunævnte
paskaravane fandt en stornaturens
barskhedslivsbekræftigelse i hændelsen,
som skaffede Mikkel en mindre fjeransamling
i strubehovedet og ellers en stopfed mave, - - -.

Udover omstrejfen, jagt,
snuen og hulegravning
lever Mikkel sildigt,
som en anden fætter Polarræv antyder
i skriftet: "Hvad polarræven husker:",
bemeldte værk ret ukendt:
og i hvert fald totalt upåbestødt
af foreløbigt introducerede personer,
- - - antallet af hvilke forandring ikke tilsynegjorde.

"... på dette landkort
er pasvejene tydeligt
tegnede med stiplede linier,
men vend hellere om,
det er sku for koldt,
selv nu om sommeren.".

- Hvad de selvfølgelig ikke gjorde,
hvorefter de - dog mod skik og brug
nu om dage - strandede deroppe
og begravedes i snemasserne. 

Den røde klud på opsatsstangen
var sidste investering i håb om frelse; -
flagrende dybt under flyvemaskinen
antydede Fru Madsen, at det sikkert
skulle ses som en bjergræv. 

Hine ræv havde skiftet pels,
og her - kun kort antydet -
smagte ligene ham godt,
om end de syntes lidt stivfrosne,
noget der dog ikke skræmte og skræmmer
en sneræv og slet ikke en polarræv,
huskes nu ikke menneskeædende:
en tilfældig skyldelse
snarere henholdende på ligmangel
end egentlig madlede overfor menneskelige levninger; -
her antydet delikat
i lettere frossen tilstand
for savtakket rævegab. -