Afstandsstolpen
mellem klaustrofoben
og tyranniet
tingsliggjorde stræben - . . .

- åh denne hudløse fantasiforskel:
nedbørsmeteret skvulper håbløst over,
gennemregnet er hver en hæk,
tilforladeligheden er et ræsonløst facit:
som en klicheopgørelse
over efterladte statutter
- mørkt: silhouetter i eftermiddagsagtig fortabthed ...

Men så bryder salmesangerne
ud i hyldest og slavsom prisen,
rungende raktes det urustne rivejern frem:
skrålet og de revne gulerødder med citronsaft
bekræftede skabelsens situationstegn:
bulnesorte mellem margien og tekst,
som et frugtbart mørke der ledte efter vid.

Råkost, kommer hid
- det er tid, -
- ta' en bid! -
  Ingen nid.