Han slog ham hårdt,
så hårdt at han led derved,
da blodet kom, huskede han
lyden af brækkende menneskeben.

Han slog aldrig mer',
når trangen kom,
huskede han
lyden af brækkende menneskeben.

Han slog aldrig mer',
og senere døde han.

Og naturen gik sin gang.

Han blev slået hårdt,
så hårdt at han led derved:
lyden af brækkende menneskeben.

Han slog aldrig mer',
når trangen kom,
huskede han
lyden af sine brækkende ben.

Han slår aldrig mer'.
Han slåes aldrig mer'.

(Lidelse! Husk aldrig mer'.).
(Vær's'go' a' brække dig
- men ikke på mig!).