Luk 3.6 Tilbage

Morddrama

Frem

  Tilegnet nysuffrageterne i minde om gynækokratiske kalaser 

Jesper Hattepind slukkede
for gassen
og hev Ana ud igen,
mens han slukkede
for måleren. 

Hendes ansigtsfarve ændredes
en anelse,
mens hun afsvalede sig
med et styrtebad
og en Elvis Presley-plade.

"Men hvorfor er du dog så ...",
sagde han og
borede pinden ind,

"Det er fordi jeg er så ...",
sagde hun,
mens hun langsomt
blev beskidt igen.

Da hatten passede
snørede Jesper så stegen,
satte den i ovnen,
mens både knivene og gaflerne
gnimrede i skuffedarierne
og tallerknerne og krusene
trinkrede i skabedarierne.