... mens vi brænder i går
i bunkerne af dagens bål,
ringer i morgen ind - ekkoklokkeklar,
mellem fjeldvæggene
forvitrer jeg
og knuses.

.. som dét - slumrende
morgenlandskab
er jeg:
menneske
menneskeskabt
men stille: (?) 

Stille
flyver forbi
i handlingernes hurtigtog
med dét,
og bjergene
sakker agterud
dér!