Når aftenstjernens børn
går våde gennem
jordefærds irrede gærde,
og himmelflokkens skjulte skygger
lister over hegnet -

da ved en menneskesøn
fra sit anegalleri,
at over månemælken
krydser menneskehjorden
en vishedens
mindebestrøede
hviskesti;

-             og over landene
              går et sus
              af højstemte
              fælles skabtes
              skønnen:

skønnen der går dugg
              af voksede blades grønt,
skønnen nu modnes
              bonden rodet i høstens sæson.

- Og med anelsens
pakkeomvundne
kuponneren
står skrevet:
"Det så seeren.".