Luk 4.2 Tilbage

Storhed bag sædvanen  

Frem

Tilegnet mig selv, som altid vasker op  
og er så sød,  
og også vasker op, når jeg ikke er så sød.  

Hvad de end monne finde belejligt
var de ydre trang, der glider os alle
på sin skøjtebane.

Med ell. uden skøjter glider vi alle rundt og rundt!
Li'som Balja-Julja og resten af drengene med alt
det fine legetøj på forårstriumfens fødselsdag.

Hvad de end monne tro om mig, er jeg ikke fanget!

    Kære venner!

Er der ikke nogen hjemme? Er storhed
lejlighedsvist bestemt? Er det
kun sjældent, at storhed er bag jeres døre? Er en
ofte nytillavet frokost
mad ikke at tillæge
større der/som
en(d) førhens tidligere
Mulga-Gu? - Er ingen
uden skyld? Som er et
ubevidst begreb - opdukket dér,
mens afløbet slubrende
løber over.

    Ulga Gulga Gu!

Et dryp:
en langsom siven.
Siden: skvulp og det rensede.
Sidst:
monne end munde ud
mens:
mennesker - der som, - ligesom:
sank synkende sidelæns
fremad.

Fuh -fjolr - fak.
Gie - guffere - gak.