At Satan lurer i alle kroge,
vi ser hist her på nubølgens vove,
dog kender man hans rang, hans nummer,
og har forladt ham i hans kummer,
gi´ ham ikke en finger
den magre mørkebringer,
for uden lys i vinduskarmen
man ofte ser ham snuppe armen.

En skæbne så tung jeg ingen unde
at kende og stadig kende den onde.

Men møder jeg hans modstand
da bli'r jeg åh så stærk: så stor,
at ingen på den vide jord
kan røre mig og mine ord. (Ved Hor!)