Luk 4.4 Tilbage

Sommedigt til Danmark 

Frem

Tilegnet Ole Sarvig.  
Efter et foredrag i Studenterforeningen  
i København i 1970'erne.  

... som et basunflag
kaster han palmerne over muren,
og véd, at dybest inde
og yderst ude er stjernebaner
og sole som salt og
spejl i havets månehaver ..

.. sene natteøgler kalder hans syn:
som skipper leder han verdeners uro
gennem nedstirret vantro
og miskundighed i befrielsen
ved husenes tafler -
ved andre musikkeres favntag
i overgivende glemslers dønninger,
der dølger stridens æbler i sukkerlage; 

. mens lagenluskeren og tremmetyven
kalder de tidligere timers skaben
i kalaidoskopnattens hårdnakkede jeghed,
der delende i mål og bjerge
efterlader andre spurve
ved vandenes kant, som sagte -
sagte i poplers brisen - grønnes,

og højlandets vind smiler, -
som sin smerte forløst og båret
gennem tidernes dunkle huler
og altets tomme skaller,
hviskende min kærlighed til dig:
i dit syn bag din murord,
som stille blade falder jeg
i dig: stille mod jorden
og dør roligt hen.