Her ligger jeg så igen: fanget
i mine tankers dårekiste: bagbundet
i min salighedstrang våger jeg næppe
at lette låget, endsige
at kravle ud - jep mand, de tre magiske skovlfulde
jord: ned i hullet
og gå hjem - i pagt
på jagt -
meningsløse sandhed
usigelig - og alt, alt for ofte
sagt

:

vær på vagt
vær på vagt - ... -

Mellem hushattes
    antennestritten

snitter skriget
    højhedsbalkonen.

Skjaldkongen digter er digdrøm,
    sangen vugger skriget
        - skovsøfred.

Tonerne klistres: 

o
p
-

&

ø
r
e
-
g
a
n
g
e

... drømmen valser uimponeret
.. ind i verden
. den hvide.