Luk 5.16  Tilbage

Billedet og verden

Frem

(-            når natteslør lejrer sig
             
i dage - og en tavshedens tøven
              erstatter en værens bliven,
             
mens mørket findes i palads,
             
på hvad lyset lagde, -
             
og tiden er en rislens siven -:)

  ... det, du lå godt, rejste sig
gik gennem filtre af tidens tragte,
udvaskedes hvisket af vinde
fra dybtbundede dugglandskaber i venten.
Da det ku' stå, var en verden lagt på grund,
og et billede var en tilnærmelsesvis antastelighed.

Billedet viste sig sovende - og modtageligt;
interessen blev til en kærlighed
mellem billedet og dets historie
og de af dine fingre, der fastholdt
billedets flygtighed i dets ramme.

Da du trådte ind i billedet,
vågnede en verden, og et billede
af en verden blev til en port; -
det jeg lå, var det skabte billede -
det jeg stod, var en væren af et billede,
hvis verden du har gjort.

Det billede du blev i billedets værende verden,
var et billede på en væren af en verden,
i et billede gjort en port, af den verden du var,
i det billede du blev.

--- nej, nu at ta' det:
et billede og et billede - en verden og en verden;
en verden jeg lå - og et billede jeg stod;
: en verden der blev et billede, som du gik ind i -
som et billede på verden.

Her er verdenen bebilledet i et værende perspektiv -
: du er trådt ind i billedet,
og det er levende,
 jeg lå dets verden; mens du nu ér dets væren,
fordi jeg står det ...

Jeg står dét, at den verden, som blev et billede,
er til at gå ind i! 

Din grund til at gå derind, spø'r jeg ikke -
billedet er en verden og du en væren i dets verden,
og skaber dermed en verden i den verden,
som billedet er;
-             derfor forenes du og billedet,
-           samtidigt med at I skilles:
- -          I skilles fordi din verden var,
              når billedets ér. - - -

Men jeg vil forsvare din væren i verden fyldestgørende,
for billedet var, når du ikke er,
og hvor billedet var, lå en verden,
og den verden er, hvor jeg lå,
og det sted hvor jeg lå, skabte sig i billedet,
for at jeg ku' rejse det, og du være i dets verden. -

Når jeg lader billedet stå, slumrer dets verden,
og det jeg ér, var ikke i dets væren -
men jeg kan åbne billedet: folde det ud over verden,
og så er verden i billedet,
som du var, da du gik ind og smittede en verden
med en væren i en verden,
hvor billedet er en verden for sig selv.

At billedet er en verden for sig selv,
og at jeg var et billede af en verden,
var et billede på den verden billedet er - - -;
at du kan være dets verden, er et billede på,
at billedet kan blive et verdensbillede
og noget for sig selv.

Når billedet er noget for sig selv,
og du åbner det,
bli'r du et billede i dets verden,
mens det du er, bli'r en verden i dit billede -
både fordi billedet er noget for sig selv,
og fordi din verden er et billede,
hvor billedet er en verden.

Det er der I mødes - billedet og du -
I er ét og forskellige:
I er ét, fordi I er et billede
på en verden, som var og er,
og I er forskellige, fordi dit billede
er et ord, når billedets verden er; -
og når billedet var, bli'r du et andet billede
på en verden, som er i det billede,
hvis væren rummer, det du var,
da du stod i billedet -
dets væren - dets bliven - dets verden.

Den verden jeg lå i, blev et billede,
som du var, mens jeg blev et billede på din væren; -
den væren som du ikke var,
fordi billedets verden gør din verden
til et billede, på det du var, hvis jeg ikke er det.

Det jeg ikke ér, bli'r et billede
på den verden, som er, når dit billede bli'r en verden,
og din verden bli'r en væren i et verdensbillede,
der ikke kender var! - -

Det var er han, som lå med den verden,
der blev et billede, da jeg rejste mig op.

Det billede er et billede på, hvad jeg gjorde
for at skabe dit billede i en verden,
der ellers blot var et billede. -

De mange billeder - de mange verdener. Væren - bliven.
- Og det du og jeg. - Det gjorde, at jeg skabte billedet,
og det du blev i det, er jeg i den verden:
før billedet er et billede på en verden, du gik ind i.