Luk 5.19 Tilbage

Set er sket

Frem

(Da & Nu, jeg er't' sgu! -:
Danmarks historie: Kristus ku')

Kunne jeg blot gi' lidt
bare et glimt:
et strejfende billede
af mine gamle og nyligt opdukne
vejskilte -: fredfyldende
i altid bekendte -
- aldrig betrådte -
retningsangivelser
mod trangtornede stier,
men mod dig - KRISTUS (rose, ra, huurra!).

Kunne jeg blot give lidt
til alle de onde - bange øjne
de bankende - dog hadende
hjerter - trællebundne af
velvidende, dechifrerende, golde
hjerner - fyldt med virkelighed
der ikke er andet end afspejlinger -
- eller mindre -
og det kán da ikke, kún, være mig
-(i denne bus) - der elsker dig -
og derfor prøver at (til)give dem:
forstå dem (hjælpe blinde i biografen -)
for dig - med dig - i dig
KRISTUS (rose, ra huurra!). - - -.

Hvad vi ikke så var resten:
altså de efterladte
i dødevandsdalene,
hvor lagunernes dulmende vande
stak påmindelser om skæbneåg
på mine skæve skuldre - frem. 

Hvad vi så kommer dag for dag - hele tiden
i dit smil - i dit øje - og alt fra det høje.
Jeg fik min salmetunge - for evigt vil jeg sjunge.
(Rose, Ra, Huurra!).