Jeg ville da synge
              om mig:
være et spejl
og hver viden
              om vej -:
vej hid hertil,
og de små, grå
facetter
rakte og bragte
som brystpailletter,
der stråler og skråler
i lysets buketter.

Om de være et billede
eller blot vej om veje? - Siden
det siger mig
mer' om vor vælgen -
slugte som luften
der hvisler fra bælgen,
- sagde dú mig ord fra
  en tid uden tøven,
- rejste jég mig op,
  hvad vor vorden
  i verden vil veje
  på vægten, hvad på
  hjulet vil dreje
  og ta' med os i slægten.

Valget er vægten,
hvis drøjden er kundskab -
faldet er slægten
hvis ordet er ondskab!

Er jeg da ond?