Luk 5.22 | Tilbage |
Digtstemningssituativ |
Aftenens stille regnen
på min rude,
aftenens lønlige tænken
på dem derude -
og jeg vender mig
mod min stol, min te,
og dvæler over
alt det meget
der ka' ske.( Sidder så i mit rum, se!
Åh, men i aften; - . Le!
Stemmer - glade -: at nu er det sket,
- eller andre ord af vort alfabet. -).