"...to-tre", lød rådmandens tælling.
"...to tre", skreg rådmandens kælling. 

Og to er tre og tre er fire, hvis én er med
og firer dem i talkolonnen
en-to-tre-fire en-to-tre-fire en-to-tre-fire.

Gik ud i natten
ledte under buske; fandt ikke spor af spor,
men så en gammel mor,
der sad med katten ved patten,
og lod tårer vande dyrets skind,
som velpudset og velnæret
reflekterede månestrålerne
i tåredråbernes glasperlestrandsnor:
uden småligt hensyn til
drengene derude i verdens højeste
stillinger, hvor
ingen kat,
ingen nat,

ingen pat
udgør sorg-savn
situationen.

"...fire. En", lød rådmandens tælling.
"...fire. En", skreg rådmandens kælling.
"... to-tre-fire", fnadrede Fridolin rådmandens kat,
og sådan gik det den udtrakte nat.