Luk 6.10 Tilbage

Tåbelighedens tjep

Frem

(tjap-tjup-tjop-tjip-tjab tjeb-pe-di-dab). -
Tilegnet en del rockere, mods, flippere, punkere & rappere
              
(i det kybernetiske kosmos)

Vore opførsler i tåbelighedens tjep
spærrer spændingen ganske frækt
inde under truslerne; -
skalaer af vævende svævelyde:
utilstrækkeligt forblændede
klynger vi os til
forbrugte spændinger. kradser i halsen,
mens tjumsrøgen undskylder vore omflakkende venskaber
under de stille timer, -
hvor løgnen kunne klæde af, træde af -
græde, mens resterne smadres,
trækker lugten af menneskekød
langsomt - langsomt -:
duvende i skovens smukke mol-dur:
uden tid og ur kaster vi
vore psykologiske kronometre
under i glemslens velvidende vandfald -:
floden fra tindens tindrekolde isblomstrende tidløshed
stormer sig
i havets alverden,
mens træer ved bredden yndefuldt verfer brogede blade
modstrittende - nedtvungne
til jorden eller floden;
- alt efter naturens overlevelsesimprovisationer
  skete dette
  den dag.