Livsleden nedsteg gennem miget:
tjent, tålt, talt -:
lyset.

I disse dage slår mit barn
sine sidste koldbøtter.

Gud give:
i disse dage
visner manddomsdrømmen,
mens tilbage:
jeg dør!
Gud give
Gud.

Ja, jeg ønsker rigtigt,
nu er disse dage
kun mellemtid til
mellemtid - mellem tidens menneskemøller
og Gud.

-:

Gud du præstedukke,
du smukke,
du, hinsides tanken,
dog mennesket lig,
du svaghedens vanken,
du svøbens forlig,
du ånd i en krukke
at åbne, at lukke
dig rugende, puppeligt inde
ude som rygende, vingekær tinde,
at finde dig nede, slippe dig op
at sinde din sansen, din topinerti,
der blev til naturlov, et mikromakrolangt stoftov,
fri symmetrisk struktur bag udseendes rude,
samt skrifternes skønne flydflyvende skude,
og Guder! - Oh Gud, fra digteren, manden og fanden(s
til Gud.).