Så rider du igen min mare,
og atter flager flagtoppene
brogede og nysgerrigt skuede:

holdepladsernes parkometre
ringer ind, og opbrudets
syn skalter med valter, og
væggene står saftigt grønne
& ubebillede tilbage.

Gudrun Kagekones nysgerrige
grundløse robotting
gnaves, og mus er det,
min sæl, om det ikke er mus.

Samtidigt er ruskestormen
et spejl af elefantmorgenens
dagklare ihukommelse,
det er sådan set
en omvæltning,
og det er sådan set
til det meget bedre.