Luk 7.17 

Tilbage

Tanker om det yderste og det inderste

Frem

Hvordan opfattes det ydre, dine omgivelser af dit dig?
Føler du det med kroppen eller med din mund?
Ser du det med øjnene eller skal du mærke det?
Er det ydre skabt af hænder?- Eller er det bare til
som hylstre for tid? - Vil du ha', ta' og beholde det?
Eller går det dig forbi?- Er ting noget der binder,
eller det der løser op? - Er tingene ét med eller
forskellige fra din krop? 

Hvordan opfatter dit dig alt det indeni? - Følelser,
tanker, sjælens liberi? - Er tanken født af din hjernes
kemi? - Eller er den en række ord der passerer forbi?
Er følelserne bundet til de andre rundt omkring?
Eller er de vundet ud af ingen verdens ting?

Fornemmer, føler, tænker eller tror dit dig,
at der er et rum indeni; - hvor det, man sanser,
fødes til sin vej? - Er det mon fordi, man inderst
ingen tanker har, at det inderste er en stilhed bar?
Er den indre stilhed en angst for din tankes vej?
Er den indre tavshed en flugt for kroppens mig?

Er dét sandt, bli'r det ydre noget, man rækker søgende mod,
noget man stille forlod, hvis det da ikke bli'r et billed'
eller en slags rubrik, hvori det, der er stillet dér,
passer brik til brik - og dér bli'r det ydre punkt en prik
i harmoni med én lig - indeni.
Hvis man da sanser det ydre uden ord som hvorfor
og det indre uden ord som fordi. -

Men nu må jeg vågne fra denne tankegang,
der fødtes i en undren båret frem af  spørgelysten trang,
-jeg ville dengang mene, at: Var det yderste og det 
inderste det samme,- hvordan ku' jeg da - med min
selvfølelse - andres tanker ramme? - ?