Når ordenes fladhed lader mig ene
med igårs sang repeterende sig selv
i drømmens dominante slør,
griber jeg til
din sorg -

denne virkelighed - bare en anden
fjern ø-mentalitet,

jeg kan ikke dele -
din smerte
skærer min overlevelsessuggestion:
din hånd - - - så grib:

strømmende gennem dagenes sandur
- på hovedet - på hovedet - og
hovmodigt udstiller vi vore selv - og
tror, at Gud Fader ta'r os alvorligt,
mens verdensaltet skoggerler ...

Migernes voksen -
fra ingensteds til ingensteds -
farcen hvor vi ler
på de forkerte steder -
græder vi - - - oh denne sorg!

Den altædende stilhed
kalder
denne sorg -
fra ingensteds til ingensteds
flyvende -

...

: og året efter:
kvalmen -
denne dag - i dag
viste "båndbundnes overlevelsesabstraktion"

-             og du - igårs krigskammerat
-             den elskede af i dag, -
              forsvundet i morgen:

Knækkede du halsen?
Gik du på røven?
Kom du ovenpå?
Fik du mon ikke også, så hatten passer?

Høj-  ell. lavspænding, tja
afstand er relativ,
tåberne snubler i verdensslangens ledninger,
og Legens Sukkersøde Diamantglimmerværk
er som Satan og hånden - at se:

du vækkede ordene
i mig
bare jeg ku' vække (og stække)
lyset i dig -

:...         "stående med vinden,
              kærtegnende det
              nødvendige.".