Sensommer regnen
              som ligger og vugger
fra skyernes senge
              til menneskedukker,
der forvandlede ved et himmelers snoretræk
fylder sig op som krukker og kar -
i snorlige rækker
              langs kræmmeres diske -
ovenfra sidenhen
              hører man nu -
                        slavehandlerne tiske:

"-to-tre-fire-fem-
gul-sort-hvid-rød - seks-syv-otte
kan jeg snuppe ham?
Kan jeg hende fiske? - ni-ti..."

Bagbundne sukker,
              de nu solgte dukker,
hvis ansigter regnen udvisker,
              mens myge vinde
                             deres øjne lukker,

ligger de i rader på diske
                             og mukker,
da kundernes én for én
              finder fortræd
                             og bukker.

 

[1] Citat fra slutningen på Professor Peter Madsens bog "Socialisme og demokrati" (1981)