Faderen: "Åh støvgrå morgen:
                             fred i din favn -
                             lig'som susen i flag.
                             Dag går dydigt - dav,
                             dingler ind i fred:
                             flængede flyvetæpper
                             dalende om ørerne på gårdskarlene mellem
                             butiksjomfruernes letløftige grøntsagslår. (o.s.v.). 

                             Al denne kedsommelighed må du male, sønnek'!
                             Verden er din,
                             den dag
                             den er din." (&.c.).

Sønnen:  "Nå ja! Ja - ja - ja!
                             Nu er tiden inde,
                             i mine hænders syv sinde
                             gærer stjernerne deres vej. (bl.a.).
                             Overlevelsesangsten glider -:
                             efter døden kommer livet
                             til live, og åbenbarer sit tvesind. (især).

                             Sandelig! Se mine drømme
                             rejse sig - gå igennem:
                             angsten forvandlet til hvad? (ahhmhmm).

                             Om ikke viden
                             bliver vished
                             og drømme?
                             I morgen.
                             I går

                             går vi? Åh ja - ja - ja, ja
                             vi går! Ikke? ( I anledning ... ).