To hunde (kunne),
to katte (fandt skatte),
og alle blev matte (hver og en).

Se så ((appel)!)
var det jo (javist),
a'(b,c,d,e,f,g,h,i)
de mødtes (rent tilfældi'):
måneskin (j,k,l,m,n)
nå men, (nå jahe) (o,p,q,r,s,t,u):
de slængte sig over hinanden (hver og en),
og lå matte (og mætte) på det skønne
(månelys, erotica, o.s.v.) lille sted (kort tableau)
(v,w,x,y,z,æ,ø,å):
de vågnede (gab) 0-1-2-3,
slikkede sol (månen var væk) -4-5
og da de (missene knimrende og hundene gnumrende) -6
slog øjnene op (solen blændede lidt) -7-8,
så de, at de lå i med fjenden (både hundene og kattene) -9:
OG SÅ KU' DE IKKE LI' HINANDEN MERE,
FOR EN HUND ER EN HUND OG EN KAT ER EN KAT!

Morale: en mand er en mand,
              og et ord er et ord,
              men en mand er kun en mand,
              og et ord er kun mands værk!

(Og mands værk er ord - der falmede i fjor).
(P.S. Kun Hor er stor!).