To hunde (kunne)
to katte (fandt skatte)
og alle blev matte (hver og en).

Se så ((appel)!)
var det jo (javist)
a'(b,c,d,e,f,g,h,i)
de mødtes (rent tilfældi')
måneskin (j,k,l,m,n)
nå men, (nå jahe) (o,p,q,r,s,t,u)
de slængte sig over hinanden (hver og en)
og lå matte (og mætte) på det skønne
(månelys, erotica, o.s.v.) lille sted (kort tableau)
(v,w,x,y,z,æ,ø,å):
de vågnede (gab) 0-1-2-3
slikkede sol (månen var væk) -4-5
og da de (missene knimrende og hundene gnumrende) -6
slog øjnene op (solen blændede lidt) -7-8
så de, at de lå i med fjenden (både hundene og kattene) -9:
OG SÅ KU' DE IKKE LI' HINANDEN MERE,
FOR EN HUND ER EN HUND OG EN KAT ER EN KAT!

Morale: en mand er en mand
              og et ord er et ord,
              men en mand er kun en mand
              og et ord er kun mands værk!

(Og mands værk er ord - der falmede i fjor).
(P.S. Kun Hor er stor!).