Nu falder stjerner i søvn
og himmelen blåner.
Nu stiger solen til søs
og børnene vågner.

Vi kaster lys i vore venners verdensmørke.
Vi gyser gys når kablerne knækker på udenbyes.

Og vid, at vi venter i skalkeskjul, på næste jul
der ringer ind med den evige stjerne,
som synes for folket sig stadig at fjerne -
              - omend de rige af ånd,
              i ord den så ofte har lagt i bånd,
              for atter engang folket formå at forstå,
              at føle, nej snarer´ fornemme,
                             - at det der synes så svært at nemme,
                             var hvad vi aldrig fik lov at glemme,
                             det der som Gud sidder evig, uden at vende
              og altid derhenne ...
- derhjemme - nær - : her.