Luk 9.5 | Tilbage |
Kunstnerne |
"...
arbejd' og vær vor seng
|
Nu falder stjerner i søvn
og himmelen blåner.
Nu stiger solen til søs
og børnene vågner.Vi kaster lys i vore venners verdensmørke.
Vi gyser gys når kablerne knækker på udenbyes.Og vid, at vi venter i skalkeskjul, på næste jul
der ringer ind med den evige stjerne,
som synes for folket sig stadig at fjerne -
- omend de rige af ånd,
i ord den så ofte har lagt i bånd,
for atter engang folket formå at forstå,
at føle, nej snarer´ fornemme,
- at det der synes så svært at nemme,
var hvad vi aldrig fik lov at glemme,
det der som Gud sidder evig, uden at vende
og altid derhenne ...
- derhjemme - nær - : her.