Nu falder stjerner i søvn,
og himmelen blåner.
Nu stiger solen til søs,
og børnene vågner.

Vi kaster lys i vore venners verdensmørke.
Vi gyser gys, når kablerne knækker på udenbys.

Og vid, at vi venter i skalkeskjul på næste jul,
der ringer ind med den evige stjerne,
som synes for folket sig stadig at fjerne -
              - omend de rige af ånd
              i ord den så ofte har lagt i bånd,
              for atter engang folket formå at forstå:
              at føle, nej snarer´ fornemme,
                             - at det der synes så svært at nemme,
                             var hvad vi aldrig fik lov at glemme,
                             det der som Gud sidder evig uden at vende
              og altid derhenne ...
- derhjemme - nær - : her.