Ska' du håbe på mig,
eller er du i og for sig overbevist?

Jeg spø'r, fordi jeg ikke ved,
og udgrunder du svaret,
regner jeg nok så sikkert
med dig i almindelighed.

Nogen eller noget påstås og påstår
udi fastholdelse på en tyndtoptrukket
linie mellem meningsfylde og hurtigt
fortløbende mellemseriøsitet.

Glem derfor ikke de grundfæstede forgørelser:
din habitus,
              din udtryksreference,
                             og dit dybest set glorificerende spekter
                        af selvforsynet tilfornærmelighed.

Men i og for sig er dette en ganske interneret helhed:
lagerlagt og indrammelsesbar
i de forgyldte og tungtlastede sammenhænge.

Fordi et geni bli'r ved, hvor en kunstner stadfæstner;
og et geni forstår, når en kunstner sanser resultatets ynde;
- resultaterne og forskydningerne er ulig forbrugernes relevans.

(- og alligevel håber du overbevist,
   fordi jeg ér, når du er at være et geni.

   Dette er også forskellem på slidets stræben
   og det der ligger lige for hånden.). -