Luk 11.12  Tilbage

Tegneseriefigurer og digtere

Frem

Aktuelt er det ikke:
nyhederne falmer,
inden tanketiden
er udmålt.

Det er derfor, at tegneserierne
er sjovere end digterne:
med deres triste
formfuldheder skåret
over de gammelkendte læster
og støbt i de
sædvanlige letgenkendelige former.

De tænker aldrig og altid på det samme & noget andet.

((Tegneseriefigurerne og digterne, -)

Men:
             
tegneseriefigurerne er stolte over
             
at forbipassere folks tid
             
på en hyggelig måde.

Og:
             
digterne er stolte over at bundfælde
             
og tydeliggøre tidens og de evige tegn.

Og:
             
det er forskelle, - men rimelige og yndige goder - som
             
både tegneseriefigurerne, digterne og folk fortjener,
             
behøver og bliver ved med at fortjene og behøve.) -

(Men de behøver jo faktisk kun, det der fortjener
dem livet (og dets død).).