Atter og igen tvivler jeg!
Digteren? Ham og mig?
Mig eller ham?
ER jeg?

Hvorfor skriver jeg
disse ord - og dem her?
Er det ærligt snak?

Poesi en livsform
(en ung drøm om sikre attituder)
lever jeg i disse linier?
NEJ! - (jo måske).
Problemer, kærlighed og programmer? - Nej! (Jo!)
Digtene for digtenes skyld (som dette)? - Nej! (men jo: Jo!)
Moralske digte? Hvilke moraler ved jeg? - (jo...ø)
Intuitionsdigte da?- Ja; men:
inspirationen lader vente!

Nå, men så er jeg altså ikke digter!
Måske er jeg så mig,
der skriver linier!
Ja. - Linieskriver - - - ikke digter,
linieskriver - - -  et trygt ord!

Jeg skriver linier - linie efter linie.
Uforpligtende linier
om alt, om intet, om det-der-ud-over,
om det-der-i-mellem,
om at forskelle ikke er så store,
om store og små forskelle
som ikke er så store & små endda,
og ikke mindst om synonymerne:
fred - kærlighed - åbenhed - Gud -
bjergveje - i skove - langs floder - ja ørne
og det ikke-levende udødelige, som
cirkler i trekanter med kors,
og alskens anden hjernesymbolistisk godt (gods),
altså er jeg en symbolsk linieskriver!

Men så er der bare det:
at fortælle i symboler er tågetumpet,
hvis man tolker først og vælger siden,
jeg vil ikke snyde - Nej! (Vel vil jeg ej!)
Men dirigerer mine underbevidstheder min
kuglepennefingerhånd? - Eller hvordan?

Måske sku' jeg ikke tvivle,
bare skrive de linier
der kommer og vil skrives ned!
Bare slappe af!
Ikke skrive symbolsk - før linien ér symbolsk,
ikke intuitivt før det er intuitivt; -
og sådan løses termmetodikken indtil tilfældighed,
måske sku' jeg blive en ærlig metodeløs linieskribent!

Ja - jeg tvivler ikke mere!
Jeg er ikke digter - véd jeg nu!
Jeg skriver linier der melder sig!
hej linier - - - Hej linier? - !