Rundt om porten
har jeg plantet en busk
af meget fin og sjælden art,
 - den har snart dækket muren helt,
    så slottet synes gangske rart.

 -  Men ve dig om du kommer for nær,
    ve dig - og jeg sagde det tydligt her,
    den stikker - oh - og hver torn er dyppet i gift;
    thi slottet ér lige her,
    og de udenfor bli'r dær.

I voldgraven bor en andeflok,
den snadrer og pladrer den udstrakte dag,
så letter de basket i bragende chok,
mens vor hund - ved aport - en nedskudt ka'  ta'.

.

Pointen er sleben i ørkensand:
        den mand, der var fjende,
        men af fare blev from -
        forvandles til and; -
        og den mand, angsten frygter,
        planter busken som advarsel mod
        hin fremmedes luskende tusken.
 - (Og anden vi æder var en forræder.) -