Luk 12.14 |
Angsts død |
||
Angst er forræderi mod sandhedens pli |
Rundt om porten
har jeg plantet en busk
af meget fin og sjælden art,
- den har snart dækket muren helt,
så slottet synes gangske rart.
- Men ve dig om du kommer for nær,
ve dig - og jeg sagde det tydligt her,
den stikker - oh - og hver torn er dyppet i gift;
thi slottet ér lige her,
og de udenfor bli'r dær.
I voldgraven bor en andeflok,
den snadrer og pladrer den udstrakte dag,
så letter de basket i bragende chok,
mens vor hund - ved aport - en nedskudt ka' ta'.
.
Pointen er sleben i ørkensand:
den mand, der var fjende,
men af fare blev from -
forvandles til and; -
og den mand, angsten frygter,
planter busken som advarsel mod
hin fremmedes luskende tusken.
- (Og anden vi æder var en forræder.) -