Nuvel, vi vil trene
tilbage ad stier i natten:
glemte og dunkle
vogte på skatten;

'som kærrer med tid
som bærer vej, -:´
    id, flid, møje og mer'.
        bærer vid're (- vid're - vid're - vid're)
        mod hvad? - Intet andet end hvad vi gad!

Da står vi stille ved søen
af tumult,
        (af tilværelsesemsighedskonformitet).

Dog var da brodden og grænsen en håben:
set som sket som landskabsæsken i forandrings måben
kom helt, kom ledt i sin bane af stemning og ælde
til os som bag altet nu ve' a' fortælle: 

Og er dá ordet, der rækker i disse gevandter
nu nået ind til Indre Visions attendanter?
Lad da manden i mig og mit handlingsbords vidde
tære på alt, der næres og bæres på vej,
enten velsignet i videregangs "ja",
eller dybt sunket ned i et glemselstungt "nej".

              - (Dog for mig er nu gåden,
at versenes skønhed
i nuet var nåden).

 (Tak for ordet)