Forord

i anledning af 1. udgave 1. oplag

Digte 1968-1984

  Sådan! - Det er fuldbragt!

*

 Digterens forord til 30 års jubel- & jubilæumsudgaven 1998 e.v.:

Denne digtsamling, Per Olsen, 070951-1955: "Digte 1968-1984", startede en sensommerdag i det turbulente år 1968 e.v., hvor Digteren besluttede at digte Digterens digte.

Naturligvis startede det slet ikke sådan; enhver ægte digterisk digtsamling starter naturligvis med et barn der læser, ikke blot lidt eller meget, men rigtigt meget. -: En person med snotten imellem de spredte sider som afslører alt for det kyndige læserblik. - En læser altså, i dette tilfælde en som fra de spædeste barnsben stavrede rundt mellem bugnende reoler og opfandt nye snedige måder at få sine voksne til at læse op på, i dette tilfælde et barn født ind i en familie som samlede på bøger: de store danske og også de udenlandske forfattere i oversættelse, med samt alskens alternative, magiske, mystiske skriverier. - Efter det 6.-7. år ikke blot et historiesultent og vidensbegærligt barn, men selv en læser som tyggede sig gennem Shakespeare og Freud i barndommen (udover børnebøgerne og tegneserierne), en læser som i teen-age årene tyggede sig igennem Jung, Dylan og alle de andre populære penne ved slutningen af 1960´erne.

I foråret 1968 havde især Rainer Maria Rilke, og i løbet af forsommeren dertil Arthur Rimbaud og digterkongen Charles Baudelaire bragt hans læserhjerte til bankning. Med de nyerhvervede gymnasiale franskkundskaber læstes Rimbaud og Baudelaire på originalsproget suppleret med deres danske oversættelser - jo, der skete noget (meget) i den lille læser i det år, og så genudkom Thøger Larsens gendigtning af "Nordens gamle gudekvad", en uimodståelig lækkerbisken for læseren, som med barnlig iver havde slugt de tidligere i årtiet fundne og udsendte islandske sagaer (især Njals Saga). Samtidigt satte dansklæreren i gymnasiet ind med uddrag af Snorres skjaldeskabslære. -: Måske skyldtes alt dette blot tilfældighedernes sammenfald, som fandt mening i det unge læsersind, måske havde Saga og Brage nogle fingre med i spillet, i hvert fald: den dag, den 12/11-1968 slugte læseren "Den yngre Edda", især kapitlet med "Skjaldeskabslæren" og den aften skete gennembruddet til skrivningen med et hyldestdigt til Snorri Sturluson, "Det første" også kaldte "+/- Kvadratroden af erkendelsens sande væsen".

Skjaldeskabskaldet fulgtes og føltes hin aften, efter 12 års intensiv læsning og 18 års begærlig historieslugning, skjaldeskabskaldet altså, med samt den plan der blev rammen om bogen her, altså igen: "Digte 1968-1984".

Læseren, som nu så småt følte sig som Skriver, oplevede alle begynderes angst for kritik, bedreviden, latterliggørelse og lignende. -: Sagde man ikke; at H.C. Andersen skrev slette digte? - (: Hvad enhver af mandens læsere let indser som løgn!) Sagde man ikke; at Öehlenschläger, senere i sin manddom, mistede ungdomsgeniets digterglød og ødelagde sine friske og utroligt velsvugne vers med pertentlige rettelser?

De to problemer løste Digteren ved at beslutte sig for selv at tage den store litteraturkritikeruddannelse, hvad han da også gjorde for at få professionel forstand på sine linieskriverier. - Samtidigt besluttede Digteren, nå ja, altså: Digterspiren; at digtsamlingen skulle ende med Digterens, Poetens symbolske død, et smukkere mere højstemt "Farvel!" end hos Rimbaud og Novalis: ingen gammelsindet poet skulle siden skrive digte, bogen skulle hedde og rumme: "Digte 1968-1984"; i Digterens 33. år, det magiske 1984, hvor verden - i stedet for Orwells diktaturstat - med Olsen skulle nærme sig frihedens paradis, det magiske 1984 hvor digterarbejdet skulle nedlægges for altid! - Det skete -:

I 1984 samlede og redigerede Digteren "Digte 1968-1984". Han fandt fire hovedgrupper i sin digtning 1: episke, altså fortællende digte; 2: lyriske digte; 3: sociale digte, samt 4: sproglige digte. I hver af disse fire hovedgrupper skelnede han endvidere tre undergrupper, bogen fik derfor (som det ses i indholdsfortegnelsen) 12 kapitler. Af sentimentale grunde brugte han den samme manuelle skrivemaskine, han som barn havde "pillet ved", når hans mor, den stolte ejer af den dengang nyeste model fra "Erika", havde travlt med noget andet. Senere i begyndelsen af 1990´erne tæskede han så det gamle manuskript ind i sit computersystem, for endelig, - op til 30 års jubilæet for denne skønne dag og aften i 1968 med Snorre, skjaldeskabet, skriveprocessen og dens boglige resultat, - at forberede og korrekturlæse "Digte 1968-1984" til almen vederkvægelse gennem tidens medier.

[TOP]

I løbet af bogens tilblivelsesperiode blev jo også udgangsåret 1968 et magisk årstal, rent held, kunne man mene, men faktisk dokumenterer bogen en for eftertiden at se ganske væsentlig periode i kulturens udvikling, og igen havde Digteren det held at stå velplaceret i den kulturelite, der skulle danne sig i og efter studenter- og ungdomsoprøret, og jo for alvor fik fat i tiden efter 1968 frem til 1984. Som det yngste indvalgte medlem af administrationsgruppen ved stiftelsen af det oprørske selskab "Det ny samfund" i 1968 kom Digteren ganske tæt på den historiske udvikling og dens bærende kræfter, men i en observatørposition som en slags omkringvandrende flanøragtig Baudelaire:

Som "religiøs", "anarkist" efter "Gør hvad du vil"-filosofien, blev Digteren aldrig en "god kommunist" en "god kammerat" endsige "borger", hvorfor han (endnu engang heldig) undgik at blive "pamper", som det typisk hed i perioden, ej heller havde han behov for at skjule ungdoms standpunkter da bøtten blev vendt i den sag.

Af blandt andet disse grunde betegner "Digte 1968-1984" for Digteren at se, noget nær det vidunderligste, vigtigste, væsentligste dansk lyrik i perioden frembringer, især set med eftertidens øjne. Værket indeholder digtning indenfor alle tidens verserende kunstneriske metoder: systemdigtningen, attituderelativismen, protestdigtning og absurdisme &.c.; men også hele århundredets modernisme genfindes: dadaisme, surrealisme, ekspressionisme, futurisme, imaginisme, beat; og så sandelig den klassiske digtnings former og udtryk: rent barokke og klassicistiske toner, pietisme så glødende at kun regelret rationalisme opvejer den, gysende gotisk realisme og romantik, en biedermeier-tone man skal lede længe efter, også kras ægte realisme, naturalisme og selvfølgelig symbolisme, - digtene findes alle her, i rigeligt antal, nok faktisk til mange års forbrug, -: & over årene kan du sagtens få fuldt udbytte af "Digte 1968-1984", velkommen derfor, du Læser her, velkommen fra Per.

[TOP]