POP 12

Peter Eliot Post 

I Begyndelsen ...

Pater Eliot Patriark

In the Beginning

From the portable desk(top) of
The  Particularly Honorable Pater Peter Eliot Patriark

 

Udrejser: 2001 e.v.

Festen Stopper 2002

Peter Eliot Planetbetræder (P.E.P.)

Lidt sent, en tidlig forårssøndageftermiddag i det kristne kalenderår 2001 samlede den kendte udgiver, forfatter og æventyrer Peter Eliot en lille skare omkring sin som altid energiske, beslutsomme og handlingsprægede person.

Udsigten fra amagerhjemmet i april 2001 e.v.

Interiør fra det forladte hjem

"Farvel" - havde det lydt - endnu engang, Per Olsen huskede stadig, hvad brevet fra Peter havde sagt:

Den 2. april forlader jeg disse breddegrader for at søge visdommen i Korea og Thailand. Jeg vil dog stadig være til at kontakte i cyberspace, ligesom jeg påregner at kunne sende en billedhilsen i ny og næ.

Så farvel, altså igen, til den rejsende der dog vender tilbage - og dog, denne gang ...

"Han er en voksen mand, det er nu han har chancen, så lad ham dog!", sådan udtrykte Emil, den edb-studerende af sønnerne det.

Ingen af de arveløse sønner udtrykte andet end stor tilfredshed med den kurdisk-arabiske Maktub, der bygges i det fjerne Irak for pengene. "Allahs nåde er stor og kommer over alle helgenens familiemedlemmer, ja over alle, som har vandret, blændet af hans strålende lys!", lød det fra Per Olsen, der for 17-20. gang fik lov at fylde poserne med hellige bind fra Peters omfattende samlinger. - 'Netop!', sagde han - af nogle kaldt den psykiske Arne Falck Rønne 

- "og her Per Olsen, min tro ven, her har jeg brændt dig en CD med alle mine billeder fra tiden i "Det Ukendtes Boghandel" - de er der alle sammen, også du ...

 - og I vil få at se ... her 

Britta havde ikke uldne sokker til de kolde nætter med, men mange gode råd til østenfareren. Fra de muslimske grædekoner lød suk og jamren, kommer han vel og mon tilbage den gode Peter? - Men østens feber glødede da allerede også i hans falkeklare blik; hvad har Buddhaen mon som Profeten mangler sukkedes der, for ingen blev ladt i tvivl om hvorhen rejsen gik - Peter Eliot ville krydse østen over inden han - om alt gik vel - ville ende i den lille landsby i Thailand. - 

"Geniale strateger derude - og kloge - flittige også ...", lød det fra strategen Phillip, som altid ulasteligt klædt, klar til næste runde. Og den ældste af sønnerne, Alexander, med samt sin bedårende frue og to børn der både kunne ses og høres, han kørte hjem i fars bil, kvit og frit - Peter Eliot, muslimen der nu læser og skriver flydende arabisk, havde givet det ultimative statussymbol for de rettro fra sig: bilen!!!

Stor var jammeren hos Allahs før så lykkelige børn, - lykkelige er de nok, men dovne og dertil gerne gnavne når de ikke får deres vilje ... er det dét??? "Nej," udtaler Peter, det er så såre simpelt: når man først kender Koranens bog, véd hvad der står, så viser det sig hurtigt, at det ved de færreste muslimer, og det de tror der står, det står der meget sjældent, og det ved de godt!" - han griner, formlen Danmark stadig sukker efter står jo lige her! Sådan stod der malet for vismanden, der dog ene skuede videre mod det milde, varme, venlige og myreflittige østen - mod Buddhaen, han der virkelig forstår ... af sted skulle han, af sted kom han ... og vi ventede og ventede ... NU:

Og så pludselig stoppede festen - :

samtidigt med (dog) at en ny fest tog begyndelse: Pater Peter!:

Så er de glade dage ved at være slut.

Arbejdsformidlingen kalder med aktiveringstilbud, og så måtte man jo være et skarn, om man sad deres opfordringer overhørig, al den stund de samtidig gør opmærksom på, at der bliver lukket for kassen, hvis man ikke skulle være interesseret.

Altså, jeg må se at blive aktiv, og derfor har jeg nu sporenstregs vendt næsen mod de mere tempererede breddegrader, dog med en afstikker til Aachen for at besøge Allan (som de fleste sikkert vil huske) og hans mor. Samtidig blev der tid til at besøge en af de flotte tyske boghandler samt Karl den Stores grav, der som bekendt befinder sig i domkirken.

På vejen tilbage købte jeg et digitalt kamera (Kodak DX3500) i den toldfri butik i lufthavnen i New York. Deraf den forbedrede billedkvalitet.

Nogle har spurgt, hvilken religion jeg er blevet præsteviet i. Det er den katholske (der jo betyder "altomfattende"). Jeg skal for en ordens skyld gøre opmærksom på, at jeg fortsat agter at optræde i civil (en slags gadepræst), og at det er valgfrit, om man vil titulere mig som vanligt eller som "Fader".

The Rev. Peter Eliot Juhl