MidtvejsLignelsesMysteriet (MLM) om hvordan Per Olsen
og nogle videnskabeligt magiske venner (V.M.V.)
først fandt og aktiverede nogle Porte samt punkter (P.S.P.)
i SoelbiergEnergifeltsSystemet (SES),
og om hvordan de sikrede en ny og bedre verden
i deres egen hjemdimension på NetLægningsNatten (NLN),
om hvordan de fem år senere
hverken havde helt færdiggjort eller påbegyndt projektet
før NetStramningsNatten (NSN);
samt endelig om hvordan
KongeSalamanderKnægten (KSK) kom og gik.  Bonus:
Det 7. såkaldte dernæstpåfølgende RaPaDUske indlæg
i hvilket Chicago-acidhouse nr. 3. Samt slutbonus:
Tante Hanne - en særligt kær snegl

Per Olsen ligger i sin seng, datotællerne i hans omverden føler sig sikre på at de den dag havde nået den 21. september 1993 af den almindelige tidsregning. Per Olsen befinder sig halvt inde i den tilstand de fleste i hans dimension kender som søvn, men Per Olsen føler sig ikke søvnig, træt eller mødig, nej:

Hvad skete der dog - stadigt strømmende - den der dejlige dag nogle år før, der i februar 1991 af den gregorianske tidsregning?

Atter så han de lidt skæve indadvendte fiskeøjne for sig: havde de lovet så meget? havde de intet lovet? fandtes der love for tydningen af sådanne øjne, så kendte Per Olsen dem ikke.

-: Han rev mindet løs fra dette blide venneblik (B.VB.) - tilbage til kundskabsudøvelseskraften (KUK), tilbage til den 21. september 1993 af den almindelige tidsregning.

Han ihukommer med fuldstændig praktisk færdighed (F.P.F.) Doktor Trips dynamikker (D.T.D.): de 7 neuralhjernenervers kredsløbskanalers nuhernærhed (NHN.KLK.NHN.) og formindsker krympende de atomare tidsrums afstande (A.T.A.) i sit system.

Dendritterne stritter dirrende (D.S.D.), så modtager de signaler som synapserne straks klassificerer i kategorierne: "denne verden dybere" (D.V.D.).

Atter svipper hans tanke og indre syn tilbage til den 2. februar 1991 efter gregoriansk revision af juliansk kalender. Netop en stædig vilje til at trænge dybere ind i denne verden havde virket så stærkt i FiskerKongeFyren (FKF) lige fra deres første møde:

-: Fra tid til anden søger mennesker ind i og til Per Olsens magiske verdensmodel (M.VM.), alvorligt søgende efter virkelighedens fantastiske visdom (V.F.V.); og ligesom sagnenes fiskerkonge havde han straks grebet de vise gamle venner (V.G.V.) på ordene, tankerne og drømmene om Bjerget:

-: og så havde han turdet gøre de hellige handlinger vi kalder magiske i virkeligheden, så amfortassårafkræftelsen (ASA) forsvandt det forår (F.D.F.), blev til den spirende magiske serialtid (S.M.S.) i 1991 e.v.

 - Ja! -

Tænker Per Olsen, længe efter, i starten af 1999 e.v.,

 - Jo, der skete virkelig noget, helt igennem, helt ind i Nietzsche dybe verden, Friederich Nietzsches dybe verdens drøm (D.V.D.),

spekulerer Per Olsen filosofisk,

 - den dybe verdens dimension (D.V.D.) -

fortsætter han,

"verdensdybsvirkeligheden (VDV) -

bliver han ved, - så ved han igen at FiskerKongeFyren (FKF) snart skal væk, snart vil forsvinde, om ikke helt så temmelig meget, først en lille fyr fuld af sjov og energisk vovemod, så bliver fyren stor og flot og så nå ja så kommer der en mand:

-: sørgmodigt sidder han der i 1999 af almindelig kalendertid og studser trist sit virtuelle, filosofisk fipskæg:

-: efter de otte magiske forår, i det niende længtes de alle, længtes hans forløser, som Mester Vålunds Mø (M.V.M.) længtes før dem ... oh længsel ... tårer væder skrivepapirets blankhed. -

Teksten glider tilbage til den septembermorgen i 1993 af den dengang almindelige tidsregning, hvor NetLægningsNatten (NLN) blev planlagt og senere samme dag blev udført.

Olsen ligger stadig halvt inde i søvngrebets varmefyldevirkelighed (VFV), og så oplyses hans cyperspatiale indre visualitetsrumsvisning (VRV) af nogle strømlinede approberbare singulariteter (S.A.S.) ude fra Frederiksberg.

En del af videnskaben har fundet frem til at enestående jordenergier (E.JE.), - (de givne singulariteters grobund (G.S.G.), ikke blot absurd overdrevet i det dybe rums sælsomme hullede sortheder (S.H.S.), men snedigt modificerede på jorden i denne dimension og kun vibrerende med mere bastante singulariteter i andre dele af multiverset,) - kan afstedkomme de samme transformationer, den lokale non lokale (L.N.L.) ormehulsovergang (OHO) ligger usikkerhedsrelationsrelativt ligefor (L.U.L.) latent-præsent i fremtidsvirkelighedsforventningen (FVF), der kan genfindes nu (heromkring lige om lidt cirka, altså).

Hvad bringer dog dette sted? Hvorfor strømmer disse selvfølgeligheder gennem hans ubevidste talerums anden person og derfra til den bevidste lytter? - Pludselig ved han måske hvorfor!

-: Dengang Per Olsen først drømte om ParallelDimensionsPorten (PDP) havde kun han selv og John Anon Smidt, den sære musikalske snegl, en fornemmelse af hvad denne drøm åbnede op til.

-: Så kom Stig O.K. Agermose til med sin minutiøse forskning i Frederiksberg (F.I.F.), derefter tog det hele form, og snart havde de plottet de to næste porte ind.

Målt fra ZenitHøjen, 7'er Højen, SydHøjStedet (SHS), befandt ParallelDimensionsPorten (PDP) sig i nord-øst, og DrømmePorten i syd-øst, - men hvad med syd-vest og nord-vest? -

Han har længe spekuleret herover. Han har ingen tvivl om hvilke sigtepunkter senere tiders flittige bygningsfolk har rejst på de pågældende linier:

-: i syd-vest ligger en højst usædvanlig kirke, i nord-vest rager Zoologisk Haves miniature EiffelTårnserektion (ETE) op; men de har aldrig virkeligt fulgt disse ley-lines op, på samme vis som de har gjort det med ParallelDimensionsPorten (PDP) og DrømmePorten.

- Ved forskningsbiblioteket over alle levende dyrearter, ved Kammas skønne Have og Grundtvigs Høj, - tænker Per Olsen og slipper næsten forbindelsen til den dimension, som har givet ham den nye impuls, - naturligvis ... naturligvis ... -

Hvad afbrød ham? Vi foretager et holokvantehop (HKH) for at få det at vide:

*

Per Olsen og med ham Læser glider ubemærket over i en anden dimension, faktisk nummer 23 i række fra Bjergets ligelinielængder (LLL) af de verdener hvor tyskerne og nazisterne vandt anden verdenskrig.

Verdener som beskrevet af Bladerunner Philip K. Dick i "The Man in the High Castle", i Robert Harris´ "Fatherland", i "Sølvkuglen" af Merete Kruuse og i den fantastiske dimensionsdetektiv opfundet af Niels Søndergaard, og nuhernæsten (NHN) i Per Olsen Parablerne (P.O.P.).

Den pågældende Per Olsen, Per Åltzsen, forekom Per Olsen som den første i denne række, der havde haft usympatiske træk nok til, at han turde vove sit forsøg, sit eksperiment ... det hele afhang nu af KongeSalamanderKnægten (KSK) i denne dimension:

-: Mart, manden som skule overtage inderstyret af den skandi-angelsk-russiske nord-zone i det nazistiske storrige.

Dén revolutionssværtede aften i efteråret 1968 af den dengang almindelige tidsregning, den aften hvor Per Olsen blev valgt ind blandt de yngste i det Ny Samfunds administrationsgruppe ved Samfundets stiftende generalforsamling:

-: den aften havde Per Åltzsen i sin version mødt de samme mennesker, her dog ikke som Per Olsens hyggerevolutionære Peter Duelund, Ole Højlund, Pelle Bull (Per Jørgensen) eller Kasper Neergaard og Jan Michelsen, for ikke at nævne Bente Hansen, Peter Madsen, Ole Grünbaum og Ebbe Reich, Carsten Grolin, Bo Schiøler og mange, mange andre:

-: Nej, her i dimensionen "Ret så Præcist & Nøjagtigt" alle som en medlemmer af nynazipartiets ungdomselitekorps og på vej mod toppen:

-: den top Per Åltzsen koldblodigt og manipulativt sikkert havde nået, ikke der på selve den "fornyelsesaften" hvor "ungdomsfornyelsen" af partiet blev vedtaget i år 35 for føreren Adolphus HitHitlers magtovertagelse i Tyskland, starten på det stor-nazistiske klodedømme af i dag.

Egentlig blev Åltzsen partiets centerfigur fordi både partiet og folkeslagene ønskede gode, milde tider, hvilket Åltzsens godmodige, muntre væsen borgede for.

Nu i dag, i disse dage, befandt de sig i 30-året efter mødet, ikke i Per Olsens Vartorv, men i Åltzsens slotsbygning på Frederiksberg, hvor Åltzsen senere i en overgang havde haft sit hjem.

-: Jo, fem år efter mødet hin mindeværdige aften havde Per Åltzsen tiltrådt embedet, som den hidtil yngste (kun dengang 23 år gammel) fører for nord-zonen, og en fører man havde beholdt i 25 lange tjenestetravle år.

-: Nu har partiet givet ham det gyldne håndtryk: fri pension på klodens højeste luksusniveau, og man har opfordret ham til at dyrke den kunst og videnskab han dengang lagde bag sig for at gå statsmandsvejen, den kunst og videnskab han altid så energisk havde støttet som zonens førende statsmand.

Og derfor har Per Olsen planer med Per Åltzsen, med Åltzsen og hans veninde Pigen Heltinden Pikkesus (P.H.P.), samt Åltzsens efterfølger, KongeSalamanderKnægten (KSK) her under navnet Mart:

-: vi svipper kvantehoppende tilbage til Per Olsen den septembermorgenstund for 5 år siden, hvor NetLægningsNatten (NLN) blev nødvendig. - Bare han nu kan stole på Per Olsen i den tid?!?

Hvad end Per Olsen har indset, mens vi kvantehoppede videre (V.K.V.), må vi vente lidt endnu med at dele med ham: hán hopper opvågnet tilbage til sin virtuelle faktisk virkelighed (V.F.V.) dér i september 1993 af den forkludrede upræcise tidsregning og han har travlt med at ringe:

-: Kort efter har han aftalt det der siden skulle kendes i denne og alle dimensioner som NetLægningsNatten (NLN), hvor EdderkoppeDronningeEkstasen (EDE) og KongeSalamanderKraften (KSK) udlagde NetListeNøglen (NLN) logisk:

-: Linien synes sikker nok. I syd-vest vidste han længe at denne linie skar gennem Jesus Kirken, op til LysHøj og selvfølgelig til Blindesamfundets Solhjem og til GrøntPorten.

- Vi har altid vidst det! - ved Per Olsen nu med sig selv - Der findes en vej ned i mikro-universet, det vi ikke overhovedet kan se, det selv mikroskoper og andre fintmærkende instrumenter endnu omendej evigt (E.O.E.) fejler i at registrere, men som vore klare logiske kalkuler (K.L.K.) siger må findes:

-: findes som små, megasmå plancklængdelange mikrouniverser (M.P.M.) indfoldede i hyberspatial virkeligheds hologramitet (H.V.H.) der blot venter på udfoldelsens anstrengelsesløse universalisering (U.A.U.) (også kaldet universal astronomical unit (U.A.U.)), ligesom alle de små haver og krogede haveveje der kommer ude i Hvidovre Nord i viften udfra linien -

Han gik sandsynligvis ikke helt galt afmarcheret, da han i sit nu helt vågne indre tankerum igen visualiserer SyverHøjen og syd-vest-retningen over mod Jesuskirken og derudaf, og for første gang ved at:

- ... et eller andet sted på spirallinien fra centrum, findes MikroPorten, eller SluseHulsSlidsken (SHS) ned der hvor lyskvantet virker som en gigantisk sol, eller galakse, og hvor alle størrelser opleves normale, om end de ikke normalt opleves fra denne, Per Olsens paralleldimension (P.O.P.).

Så går han i gang med nogle forskningsrunder omkring nord-vest-hjørnet af tidstedsteksten (TST), i den vigtigste af disse runder indstillede hans sind sig på syd-vest hjørnets ley, på Porten ved Jesus Kirken i Kirkevænget (K.I.K.).

Således starter beretningen om
NetLægningsNatten (NLN):

EdderkoppeDronningeElverfeen (EDE) med sit følge den islandske asa-gode, samt KongeSalamanderKnægten (KSK) og Per Olsen gik til Kirken i Kirkevænget (K.I.K.) og foredrog udvalgte dele af hymnen til den altopslugende og altfødende (A.O.A.) Pan, foran Kristusfiguren med det sejrende lam, ved kirkeskibets bov.

 - Sandelig de kristne kættere har plastret stedet til med deres uhyrlige dødningesymboler og deres fanatiske ensporede citater -,

som deres nidkære islandske broder fra den engang af de kristne på Island så grusomt forfulgte asatro, bemærkede.

I det norskagtige fritstående klokketårn har hyldede kristne hedninge (H.K.H.) indsat 16 skriftsteder, som et tidløst ekkos tordenskrald (T.E.T.) en frembrummende tundrende futhork (F.T.F.), hvis centerrunecirkel (CRC) Per Olsen så ofte, nu siden hen, har fremmanet fra Bjerget:

-: Stedet oser af herlig gammel hellighørm (H.G.H.), en kraft så stærk at arkitekterne i stor stil har måttet lade sig retlede af den allestedsnære virkelige Hr. Vækstinspektør (V.H.V.), som ifølge professor Troels-Lund, så ganske grundigt og altårvågent vogter over Bjerget og dets mange hemmeligheders mystik (M.H.M.).

Mens de rensede dette sted og for altid genforbandt det med de oprindelige år-titusindegamle kræfter, vidste han hvor meget Niels Bohr og de andre forskere i småpartikler havde ventet på dette sandhedstørstens endeligtoprundne salighedssekund (S.E.S.), jo med dette nueksisterende, dengang kun fremtidspotenitelle øjeblik havde Bohr vundet sejren, havde formuleret atomets model, hvor fejlagtig vi nu end erkender den som!

-: Dog Niller formulerede også ganske rigtigtpræcistrammende (RPR) betragterens kvantemæssige betingelser (B.K.B.), alt imens han ærværdigt levede i sin bolig på Bjerget (B.P.B.) og ofte skottede hen til disse Magiske HekseMestre (M.HM.) i NetLægningsNatten (NLN)

Sandelig! Videnskabsmænd og magikere, som skuer tilbage til tidernes og rummenes begyndelse, står som de eneste og sande observatører til det store kosmiske drama, "... uden os ... intet uni- endsige multivers!", bekræfter KongeSalamanderKnægten (KSK) ... hán efterfølger ikke andre end sig selv og ikke andet end sin egen målsætning, så ...

Her afbrydes beretningen om NetLægningsNatten (NLN) midlertidigt

Per Olsen husker i 1999 e.v. hvor han fremsatte parablen med NetLægningsNatten (NLN) for lytterne til Lotus FM, radioen der sendte på 87,6 MHz i luften, hvordan han sammen med Anubis, som de dengang havde kaldt ham inden NetLægningsNatten ham som alle nu i 1999 stadig kalder KongeSalamanderKnægten (KSK) havde skrevet kærligheds- og krigsritualet (KR.O.KR.) i toget på vej hjem fra et besøg i det jyske Højrings velværdige helligsteder (H.V.H.):

-: Mens toget futtede fra Jylland til København havde de skrevet disse senere klassiske og populære riter -:

Den selv samme rejse i parallel tid, hvor Åltzsen og Mart sammen planlagde Marts nye konservative linie i nazipartiet som modtrækket til Åltzsen og 35´ernes store liberale indflydelse i det neo-nazistiske samfund siden fornyelsens tid.

Per Åltzsen kender fra partiets klassificerede materiale til parallelle verdener, han tror faktisk at Pigen Heltinden Pikkesus (P.H.P.) kommer fra en anden verden til ham, som en afskedsgave fra partiet.

Per Åltzsen har undersøgt alle de mulige verdener der opstod, der den aften, hvor han, på det rette tidspunkt tog ordet og snart derefter dannede hele partiets profil.

Per Åltzsen regerer ikke tilfældighedsstyret: han har omhyggeligt elimineret alle de verdener, hvor noget afbrød ham i at tage ordet, også de verdener hvor nogen sagde ham i mod, også de verdener som slet ikke regeredes af nazister der havde vundet anden verdenskrig, selv de underverdener (set fra Åltzsens synspunkt) hvor partiet slet ikke vandt krigen.

Men Åltzsen har kun nået de verdener hvor mødet den aften blev afholdt på Frederiksberg Slot og hvor koncerten dagen før foregik i det kæmpe partikompleks, der i Per Olsens verden hedder Falkoner Centret, - der hvor Per Olsen to gange i træk samme aften hørte The Doors, inden han så dagen efter tog til mødet i Vartorv nær Rådhuspladsen og deltog i grundlæggelsen og administrationen af Det Nye Samfund.

Per Olsen trak sig ud af alt det så snart han aktivt havde medvirket til at realisere de to ting han blev valgt på at ville fremme, altså Huset i Magstræde som det nu hedder, eller "Projekt Hus" som de kaldte det dengang i 1968 af deres kluntede tidsregning, samt Thylejren i Jylland, som Per Olsen talte for skulle have en søsterlejr i København, det vi nu kalder Christiania.

-: Ligesom Per Åltzsen handlede Per Olsen dengang blot opportunt, nok noget nær alle & enhver ville jo have det hus og den lejr, så han blev naturligvis valgt med et enigt uimodsagt flertal.

Så snart huset og lejren stod realiserede skred Per Olsen: politikere bør kun gøre hvad de bliver valgt til, og bør så gå igen, det mener Per Olsen, der derfor naturligvis ikke har en karriere som politiker bag sig, men han har altså gammelt revolutionsblod i årene!

-: Og over årene har han drømt om at få en af de verdener, hvor nazierne vandt anden verdenskrig, til selv at beslutte, at de ikke længere bør eksistere, altså til at skubbe stadevektoren derhen, hvor de aldrig har eksisteret.

Olsen ved, at det foreløbigt ikke kan lade sig gøre; at komme tilbage til de slag i Åltzsens verden, hvor de stærkt trængte nazistiske tropper pludselig fik overhånd med helt nye våbensystemer:

-: flyvende diske, psyko-bomber (gehirn ratung), atombomber, og satellitter, de våbensystemer Per Åltzsen havde hentydet til, da han tiltrådte partilinien om en fornyelse, altså den "fornyelse i år 35" som man dær kalder 'neo-nazismen', det man i Per Olsens verden kaldte "studenteroprøret i 1968" en art demokratisk kulturrevolution faktisk i Danmark og Kina mere en medieand, men i Paris sloges man for sagen, så ...

*

Her genoptages beretningen om NetLægningsNatten (NLN):

Per Olsen havde tænkt over disse ting, eller rettere havde vist dem, mens han i den sære tryllekraftstunge stemning (S.TKT.S.) der lå over NetLægningsNatten (NLN) så KongeSalamanderKnægten (KSK) opføre krigsritualet og nullificere alle tidligere og kommende forsøg på at tilsløre sandheden og videnskabens helligdoms væsen (V.H.V.):

-: Han havde taget dykket ned i miniatureverdenen og set den store falliske lystpæl i universet kaldet "Nær Her & Næsten Nu", indfoldet for os og alligevel helt udfyldende for dem selv dær.

- Det kan endnu ikke forklares, kvantetænkningen har vej at fare end endnu - vidste han, idet han påbegyndte kærlighedsritualet, for at sikre den nanoteknologiske revolution, hvor molekylerne vil blive trukket på regelrette snore og hele eksistensen i dimensionen vil blive ren stærk rig (R.S.R.).

-: Allerede da han intonerer Heimdals hellige navn, fornemmer han LysBroen, lyslivets vej; mens Freyas fuldkomne legeme manifesterede sig, forstod han tydeligt hvordan hele dette univers blot dannede en plancklængdeprik (PLP) med alle latente muligheder aflejret i et kvanteklart superdimensionalt koordinatsystem (K.S.K.):

-: En prik der - set fra andre synsvinkler - indeholdt et andet, ganske andet, uni- ... multivers

Han fornemmede hvordan tusinder af mikro-makro multiversrejsende grueligt gyste over den lemlæstede og korsfæstede kadaverfigur på pladsens midte, men gysene forvandledes til søde, ekstatiske gib, som drog med ham ud mod cirklens periferi, da han tog det første skridt ind i SolGudindestadet (SGS) og dets kærlighed:

 - Sunna! - klang det, ikke blot fra hans sejt fremmaningsvante strube (S.F.S.), ikke blot fra tusinde mikro-makro multivers rejsende, som havde søgt spor af den sande erkendelse i vor skumle fraktal af et univers, men også fra den korsfæstede hule metalfigur, der uforvarent stod som et symbol på drab og tidlig død, om end hans sagnskikkelses bogstavelige overlevering - som alle videnskabsmænds og magikeres indsigter - havde belært om kærligheden og viljen til Gud eller godt (G.E.G.) i det højeste.

Da de, efter ritualerne fortrak igen, lød der et suk, som forfaldt en stadevektor af uendelig stor betydning endelig. De lo mod stjernenattens høje, klare kvindekys, så tændte de den herlige hellige urt og lod den bølge samme vej. - "Han skal forblive i ren ekstase ... for altid.".

Derefter drev de tilbage til SydHøjens syv beskyttende sejdcirkler (S.B.S.), mens en nervøs politibil og dens passagerer kørte rundt og lyste efter noget de ikke vidste hvad, om end de (og alle dengang) tydeligt kunne fornemme at noget afgørende skete lige før. -

De sad blot på Højen, rolige og sikre som kun godgørende retfærdige Goder (G.R.G.) kan sidde, og aftenens ro fandt et nyt nul-energi leje hvor forandringerne blev en del af den fortid, der nu bliver meldt om fra fremtiden:

-: Hørtes Kamma Rabeks blomsters milde latter over under omkring (O.U.O.) trætoppenes blidt rislende susen? Hør blomsternes lykkelige leende!

-: Knagede Bohr eller Ørsteds gnæver indsigtsfuldt i nu gamle lindegrene (G.LG.)? Hør grenenes knagen!

-: Hørtes Kierkegaards melankolske galocher knirke på stiernes grus? Hør skosålernes knasen, knirken ... sjosken ... sjip-sjap ...

Rummede den rumlende bystøj i det fjerne blot busser og små biler eller fornemmede de det fremadrettede taktfaste fodslag (F.T.F.) fra den grundlovsgivende forsamlings march frem mod drømmene drømt af alle tiders bjergbørnebander (BBB): drømmen om et renfærdigt, frit menneskeligt og demokratisk samfund?

Ingen kunne vide det sikkert, de begyndte jo på hele operationen ved at gå gennem DrømmePorten og give det rette tegn:

-: nu virkede deres oplevelse som snydt ud af næsen på deres forventninger, ren kvanteteori i praksis på den indre drømmeskærm (D.I.D.).

Og så gik de videre, ud langs nord-vest linien, direkte over mod Zoo's raketagtige kopi af EiffelTårnet, direkte mod det ældgamle affyringssted for interplanetarisk, intergalaksisk rumfærd, inden for dette univers og i alle multiverserne - du ved, Læser, dét sted som nu bare henligger frit svævende i luften langt over jorden! - (Du ka' tro at de svenskere fik lov at skyde kanonen af ind over den by! - (men selv om du kan gør du det så?)).

Der løber en spiral fra 7'er Højen, den velkendte byspiral der snor sig igennem disse fire 'loci', som en digter fra Bjerget ham Hans Hartvig Seedorff kaldte dem:

-: Stedernes ånders syn (S.Å.S.) så ham Seedorff  (S.H.S.), og før ham blandt andre Troels-Lund, begge vidste de dog; at senere tider ville blive ganske meget mere præcise i deres opfattelse af hvad der egentlig foregik, forgår og vil komme til at foregå (for så vidt at forskellige beregninger holder stik, jo altså).

-: Skilte dele af denne viden til tider H.C. Ørsted fra de mere sværmeriske digtere og kunstnernaturer som holdt til i Bakkehuset?

Huset tæt ved spiralens første locus, hvor Brygger Jacobsen fik opført ElefantPorten, det locus hvor klodens drømme kommer og går gennem i det planetare netværks pulsmønster (P.N.P.).

Måske; Per Olsen forholder sig både som videnskabsmand og digter, han forstår hvorfor elektricitetsfaderen Ørsted tog afstand fra de værste digterunoder i romantikken, men han ved også at Hr. Niels Bohr jo drømte atommodellen længe inden han konkretiserede den:

-: Det undrer ham heller ikke mere at de to loci virker så sammenspiste i deres funktionsmodus, løber spiralarmens orm ikke direkte fra DrømmePorten tværs over boet på Bjerregaardsvej og til MikroPorten ved Kirkevænget?

 Jo! - Sandelig, og derfra videre til den vogtede og aflukkede SpacePort, midt i Zoologisk Have, der hvor Tårnet hæver sig op over Bjergets toppunkt, som i forvejen angiver det højeste sted i Dronningens Københavnske dejlighed (D.K.D.), det turister kunne kende som Wonderful Copenhagen World (W.C.W.).

Da de langs linien kommer nærmere til stedet mødes de af den ramme lugt fra rovdyr som oser udfra fangeburene og bølger over Bjerget (B.O.B.).

Den intelligente sæl som ofte kommenterer deres ritualer med sine gøende bemærkninger sætter ind (ære til mindet om denne fremragende logistiker og navigatør med den afgørende gøen år 2005 e.v.), i dagenes buldren ville den anden observatør, påfuglen (og dens kor), også havde galet de karakteristiske opmuntringer.

I det samme husker Per Olsen, hvad der ligger i det fjerde og sidste locus på spiralen, helt ude ved Grundtvigsvej, - nemlig biblioteket over alle dyre- og plantearter på denne klode.

Endnu en af Bjergets milliarder af tilsyneladende tilfældige, men samtidigt fuldstændigt synkrone (S.F.S.) og overordentligt præcise overensstemmelser (O.P.O.) slår ham:

- Sandelig, tynde kulisser! - siger han for Guderne må vide hvilken gang, mens rovdyrfærden blandes med en klukkende vindlyd, som lo Vækstinspektøren hjerteligt vennesæl (V.H.V.), mens den gamle garvede sælhund ivrigt bekræftende arfede med på tankens erkendelsesrækkes tilstande (T.E.T.).

- Tynde Kulissers Tæpper (T.K.T.) - præciserer KongeSalamanderKnægten (KSK) måske en smule pedantisk men jo også ganske korrekt ...

Igen dukker politibilen nervøst op.

- De ved noget foregår! - snerrer den islandske Gode på sit gebrokkent pudsige syngende perkerdansk (han har dem dog i en god, kort vogtersnor):

- Ved Tor, de véd noget, eller føler sig bange for at vi finder ud af noget de selv kun aner! -

Det virker som skulle endnu en tæt atmosfæreladet tryllestemning (T.A.T.) gå i opløsning.

- Ved Crill - sukker KongeSalamanderKnægten (KSK), den amerikaner-danske magiker på sit smukke småperkeriske herluvianermål:

- Naturligvis bliver der lukket her, og vagter vogter i den dyrekøbte åbningstid! -

Der bliver stille et øjeblik, så fortsætter det unge lyse hoved; Salamanderens tanker virker så indlysende rigtige, de handler om dressur & fangenskab, om virkelighedstilvænningsvold (VTV) og nødvendighedsoplevelsesnaturlighed (NON):

-: altså om Hærens Officersskole på bakketoppen og om Zoologisk Have nedad bakken over mod Valby.

Lysende tanker så rigtige, at de andre tre lader dem hænge ubesvarede i luften, mens de alle fire holder øje med politibilen, der har gemt sig i vejkanten cirka halvvejs ned af Bakken på Frederiksbergsiden.

-: Som for at bekræfte kvantefysikkens regler sætter køretøjet sig i bevægelse så snart observationens faktum fortætter sig omkring det ... 

(: De spurter den korteste vej lige gennem den nærmeste sprække (og kun den) altså i god fart over for grønt og videre ud af Vesterbrogade (hvor de sætter i med at skygge en højrød lidt slingrende amerikanerbil, der lidt abrupt pludselig dukker op med en lettere forvirret udseende fører ved rattet og tre fjantede tøser der ligner hinanden på bagsædet)).

Her afbrydes beretningen om NetLægningsNatten (NLN) midlertidigt

Per Olsen sidder der i begyndelsen af 1999 af den almindelige tidsregnings sløsede sjusseri med kronologierne, og han véd med sig selv at han bliver nødt til at gribe ind i beretningen om NetLægningsNatten (NLN):

-: så meget har ændret sig siden, så meget skulle de ... igen glider hans opmærksomhed tilbage til den eftermiddag den 2/2-1991 e.v. hvor han først mødte KongeSalamanderKnægten (KSK), som de siden skulle komme til at kalde ham for en tid ...

De havde først set hinanden ved porten til KongeBiblioteksKassen (KBK) direkte på østlinien fra 7´erhøjen - på stedet for deres første mentale fællesfokuseringspunkt (F.M.F.) skyndte Bygver sig at smide grundstenen til en underskøn sort diamant.

Efter den første korte præsentation vandrede de sammen op til det vigtige ley, altså skæringspunkt for jordenergier, der befinder sig i Hovedbanegårdens ankomsthal, eller rettere det nærmeste man dengang kunne komme dette punkt: "Under Uret", som danskeres folk i moderne tid kaldte stedet med en hentydning til tiden - stedet Per Olsen nu véd ligger på østlinien fra TidsPunktsTinden (TPT) - også dér skyndte Bygver sig at skabe farbarsveje i stedet for fortidens stopklodser ... jo, jo den kunne gø den hund, sælhunden selv, altså.

Men alt det vidste Per Olsen først langt senere, ja anede det ført hen på NetStramningsNatten (NSN). Og Læser i Per Olsen Parabel (P.O.P.) nummer 12, med samt lytter som lyttede derude den aften, der i 1999 af den almindelige tidsregning:

-: dé fik heller ikke denne historie, de ved heller ikke om KongeSalamanderKnægten (KSK) kom af sted og fuldendte sin cirkels magiske cyklus (C.M.C.); samt mindst af alt ved de, hvad Per Olsens planer (P.O.P.) med Per Åltzsen, Mart og hende Pigen Pikkesus kom til at bringe med sig.

De ved blot, at kampen mod det onde, mod nazisme og krig regnedes for ganske vigtig og grundliggende her i vores dimensionelle verden (V.D.V.) og derfor håber de, at Åltzsen & Co. lader stadevektoren falde, således at hans verden aldrig har eksisteret, - eller gør de? Kender de den situation, hvor han kunne bringes dertil? - Og hár vi virkelig ret til at ødelægge et ellers velfungerende univers, bare fordi vi på alle måder føler os frastødt? - Alt det afgør KongeSalamanderKarlen (KSK) og han tier ... tav ... Hamlettavs! - og som alle frimænd: karl for sin egen hat.

Vi ser til stadighed fuldkomne verdener i andre dimensioner, fuldkomne, på trods af nogle betingelser vi ikke kan acceptere eller forstå.

I alle de verdener hvor Per Olsen har fundet en nazistisk verdensorden efter tysk sejr i krigen har folk haft det rimeligt godt, nogle lidt bedre andre lidt værre end gennemsnittet i de verdener hvor tyskerne tabte og vi andre vandt [Hallelulja sødgrød og go'e gamle dage. va'? Jo-jo men jo kun indtil vi jo fandt Nazi3 og måtte udslette både dem og de mange millarder af vektor-uni/multi-verser bæsterne havde 'affolket' og 'forordnet' som dødsmaskiner:

-: de 'uskyldige' nazi-universer ovenfor blev stillet os til rådighed som træningsobjekter, de havde alle den grundliggende forskel til vores nazi-monster, at ordet 'nationalsocialisme' havde henvist til deres '5. Internationale' (kaldet: Nationalen), som havde erklæret; at alle arbejdere, alle mennesker udgjorde en fælles nation på trods af kunstige grænser og skel mellem sprog og kultur:

Déres 'nationalsocialisme' har heller ikke hverken forfulgt etniske, seksuelle, politiske eller religiøse mindretal, har ej heller forarmet og udsultet store dele af befolkningen, har ej heller bekriget deres naboer, har ej heller iværksat politistatsovervågning og tankekontrol med censur og har heller ikke iværksat umenneskelige eksperimentelle forsøg med mennesker og dyr og har endelig heller ikke sluttet hemmelig pagt med udenforstående ekstra terrestriske/dimensionale. -

-: Derfor gav NAZI3 agenterne, som dengang i 1990'erne stadig delvis styrede centrale afdelinger i Dimensionstjenesten her i vores verden, indtil vi fik dem knaldet, derfor gav de i sin tid Per Olsen og hans legekammerater disse verdener i vold!

-: Dé ville hellere end gerne af med dem, fandt dem svære at infiltrere, så hvis Olsen Idioten & Co. gjorde kål på og ikke kul på, så fint med dem. - Nå tilbage til teksten fra dengang:]

Per Olsen håber. at Per Åltzsen vil sno sig ud af en verden hvor wienervalsens 3/4-dels takt stadig dominerer musiklivet, måske satser han for meget, men et eller andet sted ønsker han for alvor at afprøve om Saddam og Husseinerne stadig nu ved slutningen af tiderne kommer efter ham og får ham tilbage til sin hjemstavsdimension "Lige Ved & Næsten":

-: og hvis de igen skal smadre en dimension, hvorfor så ikke en af dem hvor fjenden fra krigen vandt over os.

Men disse forhold fik først deres faktiske endelige forløb (F.E.F.) i 1999 af den dengang stædigt kritiserede om end stadigt gældende tidsregning.

Og forholdenes beretning blev først skrevet ned senere, med henblik på eftertankens og forstandens indsigt, ikke på lange lytterøren!

-: Så med dette i hu vil vi vende tilbage til beretningen om NetLægningsNatten (NLN):

Her genoptages beretningen om NetLægningsNatten (NLN):

Per Olsen fortæller dem om en dryade ved Slottet, der engang har hvisket søde ord til digterkongen Oehlenschläger, imens arbejder deres underbevidsthed videre med problemet om det aflukkede locus - med vores mand (ja, jo: sæl ('hamsæl') på pletten (se også Marttermen Seal on Spot (S.O.S.))).

-: Per Olsen havde også ret da han i sin tid forudanede, at der måtte leve en dryade i bunden af ParallelDimensionsPorten (PDP), han havde dog ikke gættet at dryaden boede midt i en sø formet som det velkendte bronzealder dobbelt-spiral motiv, det vil skrive/sige som en menneskehjerne, hvor Træet står midt på hjernebjælken:

-: På samme vis ved han; at SpacePortsSystemet (SPS), RumPortsRisten (RPR), må befinde sig i forbindelse med Tårnet og med en høj, et bur, men hvilket???

En ting ved han sig temmelig sikker på: linien fortsætter gennem Solbjerg Kirkegård, gennem en bygning og henover visse grave der, og så kommer den ud til det forbandede sted langs Peter Bangs Vej, fra Broderskabets Vej måske, hvor en lille ubebygget plads rummer så mange mærkelige minder: der fór Per Olsen forbi hver dag til sin skole i ti år, her boede øjnenes mester, filmgiganten Carl Th. Dreyer, heromkring skete det stadigt uopklarede dobbeltmord ("Dobbeltmordet på Peter Bangs Vej"), her ligger LindevangsParken med sine velgemte oldtidsrester, og her kommer Dalgas Boulevard, som den populære vise fra forn forbinder med så mange mystiske begivenheder: regn, sprungne vandrør og andet som kan få enhver fortianer og UFO-entusiast til at savle.

De står på toppen af Bjerget, de aner hvad næste runde i deres arbejde vil indebære. De føler sig som eet: velforberedt dertil velorinteret (V.D.V.):

:- Synkroniciteternes serier sammensnøres (S.S.S.), virkelighedens hvide katte rejser rygskydende deres haler:

-: sælhunden gør en sidste gang: de syv spatiale sejdcirkler (S.S.S.) spreder sig, Bjergets Gåde snor sig slangeagtigt om forløserne i sikker forventning om næste skridt ... ging ... gang ...

Her afbrydes beretningen om NetLægningsNatten (NLN) midlertidigt

Her afbrydes igen og for sidste gang beretningen fra NetLægningsNatten (NLN) med den indføjede servicebemærkning, at hér har Læseren, og kun Læseren, ikke Lytteren sin store fordel. Læseren kan her nemlig blot bladre bladende frem til Per Olsen Parabel (P.O.P.) nummer 22 og dér læse hvad der så skete og hvad det hele endte med:

-: Hér er din rekompensation, Læser, for alle de gange under din læsning, hvor du følte dig udenfor tid og sted, når du læste om de Lyttere til de forskellige radiostationer, hvor Per Olsen fremsatte sine parabler dér dengang i gamle dage, hvor han måske, måske ikke, eksisterede!

-: Her altså, Læser, har du fordelen; nyd den nu hvor vi vender tilbage til den sidste bid af beretningen (B.A.B.) i Per Olsen Parabel (P.O.P.) nummer 12.

Her genoptages og afsluttes beretningen om
NetLægningsNatten (NLN):

Så snegler politibilen atter forbi og de begiver sig hjemad, ned af Bakken, forbi rillestenene i murværket, til venstre forbi familiehaverne og tennisbanerne, forbi Storm P's museum og hovedindgangen til den nattelukkede Frederiksberg Have, ned ad Alléen, forbi HitHouseHøjen (HHH), MagleHøjen, forbi 1000'er af steder ladet med synkrospatial magis slagkraft (S.M.S.) som kun kendes omkring helligsteder, helt ned til Vesterbrogade og den gamle oldtidsvej til Havn.

Her ender beretningen om NetLægningsNatten (NLN)!

*

Sådan lyder beretningen om NetLægningsNatten (NLN), som trofast, omhyggeligt og påpasseligt blev nedskrevet i Per Olsen Parabel (P.O.P.) nummer 12.

Se Per Olsen Parabel (P.O.P.) nummer 20 for beretningen om NetStramningsNatten (NSN), der blev til NetStramningsNætterne (NSN) og hvilket valg Per Åltzsen, Mart og Pikkesus foretog, da de havde erobret ImperieKejserInden (IKI) fra tilbagevendingstetanerne (TVT).

Hvis altså det passer en eller anden Per Olsen at skrive de historier.

*

Her slutter den tolvte Per Olsen Parabel, jo nok ... men først sidst en SlutBonus:

Den lille korte historie om den vidt berømte og vildt berygtede:

Tante Hanne - en særligt kær snegl ...

Men så sagde Per Olsens mor, majestæten, en skønne dag noget der fik Per Olsen til at tænke, til at tænke på alle de mange 'reservemødre' han havde og havde haft, både mens mor Anni levede her og senere da hun havde forladt Danmark. Ingen indenfor den almene olsenforskning tvivler på, at som den største, mest unike og sære af disse mange 'reservemødre' regnes Tante Hanne, som slet ikke hed Hanne men Johanne - 

Da den senere kendte computerbogsforlægger Michael Maardt engang i tidernes morgen forelagde en diskette med teksten til sit glimrende første lille hæfte om de besværlige CONFIG.SYS og AUTOEXEC.BAT-filer som man dengang sloges med under DOS lige inden og efter Windows 3.1 kom på banen (hæftet kom til at hedde Brug din PC optimalt og udkom i april 1993 e.v.), lagde Tante Hanne ikke fingrene imellem i sit feed-back!

:- Som med noget nær alle fornuftige mennesker havde hun ret i en del og uret i en anden del. Michael, en både beleven og intelligent mand endte alligevel med at kalde Tante Hanne for 'den mest påståelige person' han nogensinde havde mødt.

Det sagde han med mere end blot sin vanlige humor og præcise magisterreplik, og også med lidt respekt for en 55+årig dame, der faktisk havde sat Per Olsens computer pænt op også med config.sys & autoexec.bat-filen, Memmaker, Norton Commander 3, W.P.5.1 og hele svineriet. Ret godt gået af en dame i den alder, dér dengang i 1980'erne.

-: Per og Michael var selv begge dengang enere blandt deres generationsfæller, fordi de havde praktisk computerkundskab ... 20 år ældre damer der både røg smøger, drak kaffe, rodede med computere og 'satte dem op' fandtes der kun én af i verden: Tante Hanne (senere droppede hun som så mange andre nørder nødtvungen smøgerne).

Hvis du nogensinde samler dine tanker om idéen, begrebet, den lokal-etniske forestilling om 'jyden der er så stærk og sej', så ser du lidt af, hvad der gjorde at det var kærlighed, reservesønlig og reservemoderlig kærlighed fra første påstand, mellem Per Olsen og Tante Hanne, den største og af flere også kaldt 'den særeste' af Per Olsens allerskønneste reservemødre.

Men se selv om dén lange historie (i løbet af århundredet der gik,) ender med at de fattige mennesker på landet ikke rigtig mere findes, så starter den på en rigtig jysk bondegård, ikke i et fattigt husmandshjem, en god, rig gård med en stor børneflok.

-: Det var gode år, gode børn: ærke gæve jyder. Men far og mor blev over-kristne, så hellige at Jehova mig her og der. Drengene udvandrede, ikke i skam men for at skabe sig gode liv over there - og det gjorde de, men af de to pigebørn vi lige ser efter i et par søm, et par sømme i den her sømning, hed den ene Johanne, senere Tante Hanne og den anden, hendes søster, hed Inger, M3s reservebedstemor i Jylland.

Se Inger gjorde hvad enhver fornuftig pige, der udfra sin gode tro ville hjælpe de stakkels fattige, der dengang fandtes. Ikke blot tog Inger på højskole, lærte gymnahop, husholdning og madlavning, hun fandt en mand hun kunne stå bag ved, den mand hed Viggo, M3s yndlings-reservebedstefar. Hán ordnede den med de fattige på ladet, (ham Viggo, altså og naturligvis alle de andre demokratiske bønder og husmænd under de år ordnede den,) Viggo Olesen blandt meget andet i en årrække som næstformand i Dansk Husmandsforening.

Se, hvis du nu kender historien om Per Olsens barndoms-reservemor, Tante Emmy, så ved du, at husmandspolitik, dansk landbrug og i det hele taget kampen der bedrer bondens betingelser (B.B.B.) i dét moderne samfund der jo trods alt til stadighed ernærer sig af bondens produkter, står som centrale bl.a. enhver Olsen der bl.a. og dertil en hel del bl.a. plus naturligvis bl.a. - Tante Hanne behøvede blot at introducere Per Olsen for sin søsters mand, så bl.a. bl.a.

Men lad os lige vende tilbage til de to piger, der dengang engang i begyndelsen af sidste århundrede langt ude på landet i det ikke helt så mørke Jylland, som nogen måske tror. Altså den ene lille pige gjorde hvad en god lille pige dengang gjorde, og hvad tror du så den anden lille pige gjorde? Hende Michael Maardt mange år senere kaldte 'den mest påståelige person han havde mødt' - ja du har gættet det, lige det modsatte, ikke?

-: Jow, hun stak af med et cirkus (man kan altså også godt skrive en cirkus): gamle Eli Benneweis en gang ung i den nu forgangne verdens hurlumhejiske halløj! - Hanne holdt af hestene, senere tog hun til Grønland, kom langt omkring: en spændende historie om en kvinde med ben i næsen.

Se, jeg der skriver det her, jeg ved med mig selv, at Per Olsen har eksisteret og at den historie ovenfor indtil nu virkelig skete engang. Og så ville jeg lige nu indskyde: en ret god historie, ikke? - Mange af personerne lever endnu her i år 2005 - tudsegamle (i følge deres personnummerbevis).

-: Dog, en dag kom den triste dag, det skete i juli måned, på en søndag den 13. i året 2008 - hvor der blev ringet: - Tante Hanne døde her til morgen! - Og trist blev Per Olsen, selv om Hanne blev så pænt gammel som hun blev, og man jo så siger noget om, at de 'har haft et godt, langt liv' og 'i den alder skal man bare tage hver dag som en gave'.

Jo-jo det skal man man jo, men alligevel fælder man en tåre, for venner har ingen af os for mange af, altså rigtige venner ... 

Nå men Tante Hanne optrådte jo ikke som computernørd for bare Per Olsen, mere end ti mennesker han kendte, også Stig Agermose, blev 'kørende' efter en lille selv-finansierende opsparingsrunde og et besøg fra Per Olsens fantastiske Tante Hanne. Så snart Agermoses første maskine snurrede blev han selv herre over det hele (resten kunne han læse i 'KnowWare serien' for eksempel 'Start med DOS'' (S.M.S.) eller siden hen 'Ud på Internettet'). Andre nybagte brugere havde en længere vej at gå, alle kom de dog godt i gang ... dengang

-: Maardts KnowWare™-hæfter blev op gennem 1990'erne både nørdernes og brugernes de facto standard genvej frem til såvel den nyeste smarte teknik og tilbage til det egentlige computerarbejde og ud af al det bøvl der plagede de tidlige private maskiner og deres styresystem.

Nu, i dag, år 2005XP, har de færreste almene brugere videre behov for nørdens indsats. Men når fremtiden besynger nørden: den unge 1980'er knægt som 'rodede med computere' (et udtryk både Niklas og Bo selv brugte dengang) og som hjalp os andre 'brugere' godt i gang, og når de så høfligt husker en sand 60'er revolutionær som Michael Maardt, der spredte billig dog sober nørdviden til alt folket, så skal de også lige vide, at der dertil fandtes i hvert fald een 'gammel' tante, der både syntes at Michaels bog og idé var rigtig god og forstod hvad der stod i dén som "Altså kún henvender sig til andre nørder!"

Og den kommende forelægger, akademiker og nørd Michael fandt mange "mere populære" skribenter "alle kunne forstå"

-: Vi skal ikke ribbe op i den strid, men: en af de første hæfter kom til at hedde: 'Start med WordPerfect 5.1.' - selv skrev Maardt sine 'Fingrene væk fra min Word'-serie - jo-jo!

-: Og selvfølgelig havde han også lidt ret: Word™ fejede jo (desværre) WordPerfect™ af skrivebordenes tastaturer i løbet af de år.

-: Men det specielt exceptionelt lækre ved gæve, stædige til dels påståelige jyder og gode tanter kan blandt andet i retrospekt ses af det faktum, at da  alle andre opgav M3's total-virus-smadrede Amiga™, ja da rensede vor jydepige, 55år+, den helt ren og solgte den, så bedstemor og børnecheck fik et pænt tilskud og M3s første PC blev mulig. - Dén satte Tante Hanne op, også selv om M3 var teenage skråsikkert rasende over den pertentlige måde det hele kørte på.

-: Selvfølgelig havde M3s unge nørdvenner, Bo og dem, ret: fremtiden lå i det mus-klik-styrede skrivebord vi endnu i dag (2005 e.v.) bruger.

Men tænker vi lige efter, os der kan huske Tante Hannes 'smarte opsætning', så bestod den af en menu skrevet i Norton Commander oven på DOS-skallen. Menuen indeholdt en liste med links til de programmer, som brugeren havde sagt vedkommende skulle bruge: tekstbehandling, spil o.s.v. samt alle tantes 'dumme ting': ordbøger, ti-finger-skrivekurser, Canasta, Kabaler og sådan noget - altså nøjagtigt det princip man bruger nu (endnu) i 2005 e.v. (med eller uden tantes 'edu-tainement').

Så nu, hvor vi hverken ringer til Tante Hanne til Michael eller til Bo, når vores computer en sjælden gang i mellem bøvler, så lad os ikke glemme, at de faktisk - på hver deres måde - regnede den rigtig godt ud ... faktisk så smart at de gjorde sig selv overflødige ... og her når vi tilbage til det med reservemødre ... forældres rolle som opdragere består jo i gradvis at gøre sig selv overflødige og i mellemtiden gøre livet lidt lettere og lysere for alle.

-: Og det gjorde livet meget, meget lettere for eksempel, da alle Per Olsens gamle Commodore 64-tekstfiler pludselig dukkede op i PC-format, også da universitetsteksternes CCPM-styrede 'ulæselige' disketter pludselig dukkede op under DOS - dén ordnede Hanne! (Bo skaffede hende soft-ware til det ene job - Per Olsen (og Quod erat-læsere) klappede barnehænder).

-: Og hvis du har lidt tekstforstand og kan se - rundt om i Per Olsens tekster, - at de allerede dengang havde både fodnoter, slutnoter, krydshenvisninger, index, førstelinie-index, titel-index, billed- og skemalister, mange andre lister  o.s.v. m.m.m. sat i Wordperfect 5.1 - så får du kun eet gæt på hvem der lærte Per Olsen WP5.1. ... 

-: At Olsen selv lærte 'sekretærarbejdet' det  takker han altså Tante Hanne for - og kan dú nu se hele spillet mellem tidernes kvinderoller, moderroller og manderoller så ser du nok med kvindeøjne, for det forstår jeg arme mand ikke så meget af, men hvor jeg dog holder af jer alle sammen.

Og du kære kunstner, der vil måle dig med mig, den UFOrlignelige Per Olsen, kom lige tilbage med en mama der holder så meget af dig, sære væsen, at alle de andre mamatyper, som også holder en smule eller mere af dig (sære væsen) får lov at 'mamae med'.

-: Så kan vi to snakke ... for jeg hedder Per Olsen og jeg elsker og ærer alle de der har levet med i min historie også og en gang imellem især Tante Hanne ... er det så sært?

-: Og, da den dag kom, den triste dag i juli måned, på en søndag den 13. i året 2008 - hvor der blev ringet: - Tante Hanne døde her til morgen! - Så blev trist både Per og hans elskede Britta, triste og ret så sørgmodige, for dú kan jo nok regne ud, hvem der fik ført den underlige enlige far, Per Olsen, sammen med 'en ordentlig kone', så der kunne 'komme lidt orden' også på det??? - Netop, læser, dét gjorde Tante Hanne, så ...

Jo-jo - jo: Man fælder en tåre, for venner har ingen af os for mange af, altså rigtige venner ... sådan een som Tante Hanne -: Johanne Henriksen ... ære være hendes minde ... tak for alt!

Her slutter den tolvte Per Olsen Parabel, med mange clues til hvordan det hele engang i tidernes morgen kom i værk ... tak for kaffe & al' de' dær!

[TOP]

Her slutter den tolvte Per Olsen Parabel, nok jo ...

Her indskyder efterhånden de fleste POP-udgaver det 7. såkaldte:

Dernæstpåfølgende RaPaDUske indlæg i hvilket Chicago-acid # 3.

Nu må du skrive det Per Olsen, hører han RaPaDU råbe, ikke med den stemme, den stemme de rå strejfergrupper overdøvede med deres vilde drabshyl, da de snittede den hvide dukke op. Lammet lå ham Huan skjult i træet og så på, det vakte ikke lyst i ham at se hvordan de systematisk voldtog hende både ryglagt og brystlagt og siden snittede hende op og sloges om de bedste bider, det horrifierede ham, 'Bymand går rundt og tænker ting, han glemmer jagtlugtslyst!' kunne han høre lærerlederen konstatere, med den lille kreds af rebfolk der ligesom Huan tændtes på ideen om at knytte knuder for de gamle sagn og fortællinger folkemunde flyder over med. Selv skulle Huan jo så leve en sådan historie, denne historie bringer brudstykker heraf:

Efter orgiet satte de en vagt og gik til drømmeland, Huans hjerte kaldte hans ven panteren op, som en snar skygge havde han vagtens anden patruljering bagholdsanlagt underkastelsesbrølet mand til mand i fred blev dækket bøvsende til med den lille tabel og venusomløbsrebrullerne, mens hans stadig med jagerinstinkets drabserektion strangulerer ham, en vild indianer, Gud siger ofrets indre stemme spottende, mens han finder freds i Huans vilde blik, 'Gud' siger han, '... du ligner Beatles-Per fra tresserne, du ved ham skaldepanden ...!' men Huan lever en myte, trods alt har han vennerne fra byen bag sig, røvere og drabsmændsbekæmpelsen har høj prioritet, og RaPaDU, den hvide dukke vidste alle var kommet fra stjernerne.

-: Det der havde horrifieret ham vidste han ikke hvad var, det var Per Olsen, han havde kendt hele denne historie ret godt, men havde altid fadet ud på drabsmændene, på det forfærdelige faktum, at banden af jægere lystigt havde taget sig retten til at opbruge den hvide dukke, ikke blot med voldsretorik om de usle byboer og bønder, ikke med underforståede sexisme om bydamer der vilde have vilde mænd, ikke engang med gamle drabssange for fjende eller ven og ej heller med gudnedhentning, de skreg selv blot uartikulerede lyde, men på dansk sagde de:

'Holdt Sandelphon! Mennesket skal selv vælge, imperiel komandogruppe 1, du vil blive omgående dematerialiseret forlad omgående denne tidszone!

- Nej! -

Råbte hun:

- Tegnet gaves ved begyndelsen og ved enden! Gudspagten lå før alle forordninger! -

Men hun ved den ikke holder, hendes lille opdaterede stamme, kan ikke kaldes en skrivepagtsforordnet klode, som den man jo påstår opstod med Per Olsens tid EFTER NETLÆGNINGSNATTEN.

Nu tænker RaPaDU igen, der ved sin manke, og sit bryst, røster sig ikke på Per Olsen fænomenet og de andre, men på flere steder hvor hans venlige kælent nysgerrige blik dvæler i hendes rolige kølige øjne.

Han bilder sig ind, at hun så ham, der højt på grenen i lys læ, da de vendte hende om, han synes han så hendes øjne, at hun så ham og så forsvandt fra deres orgie, men Per Olsen ved godt at han ikke kan spørge hende om det nu, som en anden T.S. Eliot:

- Hej Stetson! Husker du for nogle årtusinder siden? -

Der rider igen det lille sideæventyr om Georg den gode, og hvor ensom en hedninge-perker som Per Olsen kan føle sig.

Her slutter den tolvte Per Olsen Parabel, nok ... jo!

[TOP]

Jo! SLUT!