Per Olsen ligger i sin
seng, datotællerne i hans
omverden føler sig sikre på, at de den dag havde nået den 21. september 1993
af den almindelige tidsregning. Per Olsen befinder sig halvt inde i den tilstand,
de fleste i hans dimension kender som søvn, men Per Olsen føler sig ikke søvnig,
træt eller mødig, nej:
Hvad skete
der dog - stadigt strømmende - den der dejlige dag nogle år før, der i
februar 1991 af den gregorianske tidsregning?
Atter så
han de lidt skæve indadvendte fiskeøjne for sig: havde de lovet så meget?
Havde de intet lovet? Fandtes der love for tydningen af sådanne øjne, så
kendte Per Olsen dem ikke.
-: Han rev mindet løs fra dette blide
venneblik (B.VB.) - tilbage til kundskabsudøvelseskraften
(KUK), tilbage
til den 21. september 1993 af den almindelige tidsregning.
Han
ihukommer med fuldstændig praktisk færdighed
(F.P.F.) Doktor Trips dynamikker
(D.T.D.):
de 7 neuralhjernenervers
kredsløbskanalers nuhernærhed (NHN.KLK.NHN.) og formindsker krympende de atomare
tidsrums afstande (A.T.A.) i sit system.
Dendritterne
stritter dirrende (D.S.D.), så modtager de signaler, som synapserne straks
klassificerer i kategorierne omkring: "denne verden
dybere" (D.V.D.).
Atter
svipper hans tanke og indre syn tilbage til den 2. februar 1991 efter
gregoriansk revision af juliansk kalender. Netop en stædig vilje til at trænge
dybere ind i denne verden havde virket så stærkt i FiskerKongeFyren
(FKF) lige fra deres første
møde:
-:
Fra tid
til anden søger mennesker ind i og til Per Olsens magiske
verdensmodel (M.VM.), alvorligt søgende efter virkelighedens
fantastiske visdom (V.F.V.); og ligesom sagnenes fiskerkonge havde han
straks grebet de vise gamle venner (V.G.V.) på
ordene, tankerne og drømmene om Bjerget:
-:
Og så havde han turdet gøre de
hellige handlinger, vi kalder magiske i virkeligheden, så amfortassårafkræftelsen
(ASA) forsvandt det forår
(F.D.F.), blev til
den spirende magiske serialtid (S.M.S.)
i 1991 e.v.
-
Ja! -
Tænker
Per Olsen, længe efter, i starten af 1999 e.v.,
-
Jo,
der skete virkelig noget - helt igennem - helt ind i Nietzsche dybe verde: Friederich Nietzsches dybe verdens drøm (D.V.D.),
spekulerer
Per Olsen filosofisk,
- den dybe
verdens dimension (D.V.D.)
-
fortsætter
han,
"verdensdybsvirkeligheden
(VDV)
-
bliver han
ved, - så ved han igen, at FiskerKongeFyren (FKF)
snart skal væk, snart vil forsvinde om ikke helt så temmelig meget: først en
lille fyr fuld af sjov og energisk vovemod, så bliver fyren stor og flot; og så
nå ja så kommer der en mand:
-:
Sørgmodigt
sidder han der i 1999 af almindelig kalendertid og studser trist sit virtuelle,
filosofisk fipskæg:
-:
Efter de otte magiske forår - i det niende - længtes de
alle, længtes hans forløser, som Mester Vålunds
Mø (M.V.M.) længtes før dem ... oh længsel ... tårer væder
skrivepapirets blankhed. -
Teksten
glider tilbage til den septembermorgen i 1993 af den dengang almindelige
tidsregning, hvor NetLægningsNatten (NLN) blev planlagt og senere samme dag
blev udført.
Olsen
ligger stadig halvt inde i søvngrebets varmefyldevirkelighed
(VFV), og så oplyses hans cyperspatiale indre
visualitetsrumsvisning (VRV) af nogle
strømlinede approberbare
singulariteter (S.A.S.) ude fra Frederiksberg.
En del af
videnskaben har fundet frem til, at enestående
jordenergier (E.JE.) -
de givne
singulariteters grobund (G.S.G.) ikke blot absurd overdrevet i det dybe
rums sælsomme hullede sortheder (S.H.S.) men snedigt modificerede på jorden i
denne dimension og kun vibrerende med mere bastante singulariteter i andre dele
af multiverset - kan afstedkomme de samme transformationer, den lokale
non lokale (L.N.L.) ormehulsovergang (OHO) ligger
usikkerhedsrelationsrelativt ligefor (L.U.L.) latent-præsent i fremtidsvirkelighedsforventningen
(FVF), der kan genfindes
nu (heromkring lige om lidt cirka - altså).
Hvad
bringer dog dette sted? Hvorfor strømmer disse selvfølgeligheder gennem hans
ubevidste talerums anden person og derfra til den bevidste lytter? - Pludselig
ved han måske hvorfor!
-: Dengang Per Olsen først drømte om ParallelDimensionsPorten
(PDP), havde kun han selv og John Anon Smidt, den sære musikalske snegl, en
fornemmelse af, hvad denne drøm åbnede op til.
-:
Så kom Stig O.K. Agermose til
med sin minutiøse forskning i Frederiksberg
(F.I.F.), derefter tog det hele form, og snart havde de plottet de to næste
porte ind.
Målt fra
ZenitHøjen, 7'er Højen, SydHøjStedet (SHS)
befandt ParallelDimensionsPorten (PDP)
sig i nord-øst, og DrømmePorten i syd-øst,
- men hvad med syd-vest og nord-vest? -
Han har længe
spekuleret herover. Han har ingen tvivl om, hvilke sigtepunkter senere tiders
flittige bygningsfolk har rejst på de pågældende linier:
-:
I syd-vest ligger en
højst usædvanlig kirke, i nord-vest rager Zoologisk Haves miniature EiffelTårnserektion
(ETE) op; men de har aldrig virkeligt fulgt disse ley-lines op, på samme vis
som de har gjort det med ParallelDimensionsPorten
(PDP) og DrømmePorten.
-
Ved
forskningsbiblioteket over alle levende dyrearter, ved Kammas skønne Have
og Grundtvigs Høj, - tænker
Per Olsen og slipper næsten forbindelsen til den dimension, som har givet ham
den nye impuls, - naturligvis ... naturligvis ... -
Hvad afbrød ham? Vi
foretager et holokvantehop (HKH) for at få det at
vide:
*
Per
Olsen og med ham Læser glider
ubemærket over i en anden dimension, faktisk nummer 23 i række fra Bjergets
ligelinielængder (LLL) af de verdener, hvor tyskerne og nazisterne vandt anden
verdenskrig.
Verdener som beskrevet af
Bladerunner Philip K. Dick i "The Man in
the High Castle", i Robert Harris´ "Fatherland", i "Sølvkuglen"
af Merete Kruuse og i den fantastiske dimensionsdetektiv opfundet af Niels Søndergaard, og nuhernæsten
(NHN) i Per Olsen Parablerne (P.O.P.).
Den pågældende
Per Olsen, Per Åltzsen, forekom Per Olsen som den første i denne række,
der havde
haft usympatiske træk nok til, at han turde vove sit forsøg, sit eksperiment
... det hele afhang nu af KongeSalamanderKnægten
(KSK) i denne dimension:
-:
Mart, manden som skule overtage inderstyret af den
skandi-angelsk-russiske nord-zone i det nazistiske storrige.
Dén
revolutionssværtede aften i efteråret 1968 af den dengang almindelige
tidsregning, den aften hvor Per Olsen blev valgt ind blandt de yngste i det Ny
Samfunds administrationsgruppe ved Samfundets stiftende generalforsamling:
-:
den
aften havde Per Åltzsen i sin version mødt de samme mennesker, her dog ikke som Per Olsens
hyggerevolutionære Peter Duelund, Ole Højlund, Pelle Bull (Per Jørgensen)
eller Kasper Neergaard og Jan Michelsen, for ikke at nævne Bente Hansen, Peter
Madsen, Ole Grünbaum og Ebbe Reich, Carsten Grolin, Bo Schiøler og mange, mange
andre:
-:
Nej, her i dimensionen
"Ret så Præcist & Nøjagtigt" alle som en medlemmer af nynazipartiets ungdomselitekorps og på vej mod
toppen:
-:
Den top Per Åltzsen koldblodigt og
manipulativt sikkert havde nået, ikke der på selve den
"fornyelsesaften" hvor "ungdomsfornyelsen" af partiet blev
vedtaget i år 35 for føreren Adolphus HitHitlers magtovertagelse i Tyskland,
starten på det stor-nazistiske klodedømme af i dag.
Egentlig
blev Åltzsen partiets centerfigur, fordi både partiet og folkeslagene ønskede
gode, milde tider, hvilket Åltzsens godmodige, muntre væsen borgede for.
Nu i
dag - i disse dage - befandt de sig i 30-året efter mødet, ikke i Per Olsens
Vartorv, men i Åltzsens slotsbygning på Frederiksberg, hvor Åltzsen senere i en
overgang havde haft sit hjem.
-:
Jo, fem år
efter mødet hin mindeværdige aften havde Per Åltzsen tiltrådt embedet, som
den hidtil yngste (kun dengang 23 år gammel) fører for nord-zonen, og en fører
man havde beholdt i 25 lange tjenestetravle år.
-:
Nu har
partiet givet ham det gyldne håndtryk: fri pension på klodens højeste
luksusniveau, og man har opfordret ham til at dyrke den kunst og videnskab han
dengang lagde bag sig for at gå statsmandsvejen, den kunst og videnskab han
altid så energisk havde støttet som zonens førende statsmand.
Og derfor
har Per Olsen planer med Per Åltzsen, med Åltzsen og hans veninde Pigen
Heltinden Pikkesus (P.H.P.), samt Åltzsens efterfølger, KongeSalamanderKnægten
(KSK) her under navnet Mart:
-:
Vi svipper kvantehoppende tilbage til Per Olsen
den septembermorgenstund 5 år tidligere, hvor NetLægningsNatten
(NLN) blev nødvendig. - Bare han nu kan stole på Per Olsen i den tid?!?
Hvad end
Per Olsen har indset, mens vi kvantehoppede
videre (V.K.V.), må vi vente lidt endnu med at dele med ham: hán hopper opvågnet
tilbage til sin virtuelle faktisk
virkelighed (V.F.V.) dér i september 1993 af den forkludrede upræcise
tidsregning, og han har travlt med at ringe:
-:
Kort efter
har han aftalt, det der siden skulle kendes i denne og alle dimensioner som NetLægningsNatten
(NLN), hvor EdderkoppeDronningeEkstasen
(EDE) og
KongeSalamanderKraften (KSK)
udlagde NetListeNøglen (NLN) logisk:
-: Linien synes sikker nok. I syd-vest
vidste han længe, at denne linie skar gennem Jesus Kirken, op til LysHøj og
selvfølgelig til Blindesamfundets Solhjem og til GrøntPorten.
-
Vi har
altid vidst det! - Ved Per Olsen nu med sig selv - Der findes en vej ned i
mikro-universet, det vi ikke overhovedet kan se, dét selv mikroskoper og andre
fintmærkende instrumenter endnu omendej evigt (E.O.E.) fejler i at registrere,
men som vore klare logiske kalkuler (K.L.K.) siger må findes:
-:
Findes
som små: megasmå plancklængdelange mikrouniverser
(M.P.M.) indfoldede i hyberspatial
virkeligheds hologramitet (H.V.H.), der blot venter på udfoldelsens
anstrengelsesløse universalisering (U.A.U.) (også kaldet universal
astronomical unit (U.A.U.)), ligesom alle de små haver og krogede haveveje der kommer
ude i Hvidovre Nord i viften udfra den linie.
Han gik
sandsynligvis ikke helt galt afmarcheret, da han i sit nu helt vågne indre
tankerum igen visualiserer SyverHøjen og syd-vest-retningen over mod
Jesuskirken og derudaf, og for første gang ved at:
-
... Et eller andet sted på
spirallinien fra centrum findes MikroPorten - eller SluseHulsSlidsken
(SHS) - ned der, hvor lyskvantet virker som en gigantisk
sol - eller galakse -, og hvor
alle størrelser opleves normale, om end de ikke normalt opleves fra denne Per
Olsens paralleldimension (P.O.P.).
Så går
han i gang med nogle forskningsrunder omkring nord-vest-hjørnet af tidstedsteksten
(TST), i den vigtigste af disse runder indstillede hans sind sig på syd-vest hjørnets
ley, på Porten ved Jesus Kirken i Kirkevænget
(K.I.K.).
EdderkoppeDronningeElverfeen
(EDE) med sit følge: den islandske asa-gode, samt KongeSalamanderKnægten
(KSK) og Per Olsen gik til Kirken i Kirkevænget
(K.I.K.), og foredrog
så der udvalgte dele af hymnen til den altopslugende
og altfødende (A.O.A.)
Pan - foran Kristusfiguren med det sejrende lam
ved kirkeskibets bov.
-
Sandelig
de kristne kættere har plastret stedet til med deres uhyrlige dødningesymboler
og deres fanatiske ensporede citater -,
som
deres nidkære islandske broder, fra den engang af de kristne på Island så
grusomt forfulgte de sidste asatro, bemærkede.
I det
norskagtige fritstående klokketårn har hyldede
kristne hedninge (H.K.H.)
indsat 16 skriftsteder, som et tidløst
ekkos tordenskrald (T.E.T.), en frembrummende
tundrende futhork (F.T.F.), hvis centerrunecirkel
(CRC) Per Olsen
- så ofte nu siden hen - har fremmanet
fra Bjerget:
-:
Stedet
oser af herlig gammel hellighørm (H.G.H.),
en kraft så stærk at arkitekterne i stor stil har måttet lade sig retlede
af den allestedsnære virkelige Hr. Vækstinspektør
(V.H.V.), som ifølge professor Troels-Lund, så ganske grundigt og altårvågent
vogter over Bjerget og dets mange
hemmeligheders mystik (M.H.M.).
Mens de
rensede dette sted, og således for altid genforbandt det med de oprindelige år-titusindegamle
kræfter, vidste han, hvor meget Niels Bohr og de andre forskere i småpartikler
havde ventet på dette sandhedstørstens
endeligtoprundne salighedssekund (S.E.S.).
Jo: med dette nueksisterende - dengang kun fremtidspotenitelle øjeblik - havde Bohr vundet sejren, havde
formuleret atomets model, hvor fejlagtig - omed stadig ganske illustrativ - vi nu end
endnu erkender den som!
-:
Dog Niller formulerede også ganske rigtigtpræcistrammende
(RPR) betragterens kvantemæssige
betingelser (B.K.B.), alt imens han ærværdigt levede i sin bolig
på Bjerget (B.P.B.) og ofte skottede hen til disse Magiske
HekseMestre (M.HM.) i NetLægningsNatten
(NLN)
Sandelig!
Videnskabsmænd og magikere, som skuer tilbage til tidernes og rummenes
begyndelse, står som de eneste og sande observatører til det store kosmiske
drama, "... uden os ... intet uni- endsige multivers!", bekræfter KongeSalamanderKnægten
(KSK)
... hán efterfølger ikke andre end sig selv og ikke andet end sin egen
målsætning, så ...
Her
afbrydes beretningen om NetLægningsNatten (NLN) midlertidigt
Per Olsen
husker i 1999 e.v. hvor han fremsatte parablen med NetLægningsNatten
(NLN) for lytterne til Lotus FM, radioen der sendte på 87,6 MHz i luften,
hvordan han sammen med Anubis, som de dengang havde kaldt ham inden NetLægningsNatten,
ham som alle nu i 1999 stadig kaldte KongeSalamanderKnægten
(KSK), havde skrevet kærligheds- og
krigsritualet (KR.O.KR.) i toget på vej hjem fra et besøg i det jyske Højrings
velværdige helligsteder (H.V.H.):
-: Mens toget futtede fra Jylland til København,
havde de skrevet disse senere klassiske og populære riter -:
Den
selv samme rejse i parallel tid, hvor Åltzsen og Mart sammen planlagde Marts nye konservative
linie i nazipartiet, som modtrækket til Åltzsen og 35´ernes store liberale
indflydelse i det neo-nazistiske samfund siden fornyelsens tid.
Per
Åltzsen kender fra partiets klassificerede materiale til parallelle verdener, han tror
faktisk at Pigen Heltinden Pikkesus (P.H.P.)
kommer fra en anden verden til ham, som en afskedsgave fra partiet.
Per
Åltzsen har undersøgt alle de mulige verdener, der opstod, dær den aften, hvor
han - på
det rette tidspunkt - tog ordet, og snart derefter dannede hele partiets profil.
Per
Åltzsen regerer ikke tilfældighedsstyret: Han har omhyggeligt elimineret
alle de verdener, hvor noget afbrød ham i at tage ordet, også de verdener hvor
nogen sagde ham i mod, også de verdener som slet ikke regeredes af nazister, der
havde vundet anden verdenskrig, selv de underverdener (set fra Åltzsens
synspunkt) hvor partiet slet ikke vandt krigen.
Men
Åltzsen har kun nået de
verdener, hvor mødet dén aften blev afholdt på Frederiksberg Slot, og hvor
koncerten dagen før foregik i det kæmpe partikompleks, der i Per Olsens verden
hedder Falkoner Centret, - der hvor Per Olsen to gange i træk samme aften hørte
The Doors, inden han så dagen efter tog til mødet i Vartorv nær Rådhuspladsen
og deltog i grundlæggelsen og administrationen af Det Nye Samfund.
Per Olsen
trak sig ud af alt det, så snart han aktivt havde medvirket til at realisere, de
to ting han blev valgt på at ville fremme, altså Huset i Magstræde som det nu
hed i mange år fremefter, eller "Projekt Hus" som de kaldte det dengang i 1968 af deres
kluntede tidsregning, samt Thylejren i Jylland, som Per Olsen talte for skulle
have en søsterlejr i København, det man sidenhen kaldte: Christiania.
-:
Ligesom Per Åltzsen handlede Per Olsen dengang blot opportunt, nok noget nær alle
& enhver ville jo have det hus og den lejr,
så han blev naturligvis valgt med et enigt uimodsagt flertal.
Så snart huset
og lejren stod realiserede skred Per Olsen: Politikere bør kun gøre, hvad de
bliver valgt til, og bør så gå igen, det mener og mente Per Olsen, der derfor
naturligvis ikke har en karriere som politiker bag sig, men han har altså
gammelt revolutionsblod i årene!
-:
Og over årene har han drømt om at få en af
de verdener, hvor nazierne vandt anden verdenskrig, til selv at beslutte, at de
ikke længere bør eksistere, altså til at skubbe stadevektoren derhen, hvor de
aldrig har eksisteret.
Olsen ved, at det foreløbigt ikke kan lade sig gøre; at
komme tilbage til de slag i Åltzsens verden, hvor de stærkt trængte nazistiske
tropper pludselig fik overhånd med helt nye våbensystemer:
-:
flyvende diske,
psyko-bomber (gehirn ratung), atombomber, og satellitter, de våbensystemer Per
Åltzsen havde
hentydet til, da han tiltrådte partilinien om en fornyelse, altså den
"fornyelse i år 35" som man dær kalder 'neo-nazismen', det man i Per Olsens
verden kaldte "studenteroprøret i 1968" en art demokratisk
kulturrevolution faktisk i Danmark og Kina mere en medieand, men i Paris sloges
man for sagen, så ...
*
Per
Olsen havde tænkt over disse ting, eller rettere havde vidst dem, mens han i
den sære tryllekraftstunge
stemning (S.TKT.S.) der lå over NetLægningsNatten
(NLN) så KongeSalamanderKnægten (KSK)
opføre krigsritualet og nullificere alle tidligere og kommende forsøg på at
tilsløre sandheden og videnskabens
helligdoms væsen (V.H.V.):
-: Han havde taget dykket ned i
miniatureverdenen og set den store falliske lystpæl i universet kaldet
"Nær Her & Næsten Nu", indfoldet for os og alligevel helt
udfyldende for dem selv dær.
-
Det kan endnu ikke forklares, kvantetænkningen
har vej at fare end endnu - vidste han, idet han påbegyndte kærlighedsritualet,
for at sikre den nanoteknologiske revolution, hvor molekylerne vil blive
trukket på regelrette snore og hele eksistensen i dimensionen vil blive ren
stærk rig (R.S.R.).
-:
Allerede
da han intonerer Heimdals hellige navn, fornemmer han LysBroen, lyslivets vej;
mens Freyas fuldkomne legeme manifesterede sig, forstod han tydeligt, hvordan
hele dette univers blot dannede en plancklængdeprik
(PLP) med alle latente muligheder aflejret i et kvanteklart
superdimensionalt koordinatsystem (K.S.K.):
-:
En prik der - set fra andre
synsvinkler - indeholdt et andet, ganske andet, uni- ... multivers ...
Han fornemmede
hvordan tusinder af mikro-makro multiversrejsende grueligt gyste over den lemlæstede
og korsfæstede kadaverfigur på pladsens midte, men gysene forvandledes til søde,
ekstatiske gib, som drog med ham ud mod cirklens periferi, da han tog det første
skridt ind i SolGudindestadet (SGS) og dets kærlighed:
-
Sunna! - klang det, ikke blot fra hans sejt
fremmaningsvante strube (S.F.S.), ikke blot fra tusinde mikro-makro
multiversrejsende, som havde søgt spor af den sande erkendelse i vor skumle
fraktal af et univers, men også fra den korsfæstede hule metalfigur, der
uforvarent stod som et symbol på drab og tidlig død, om end hans
sagnskikkelses bogstavelige overlevering - som alle videnskabsmænds og
magikeres indsigter - havde belært om kærligheden og viljen til Gud
eller godt (G.E.G.) i det højeste.
Da
de
efter ritualerne fortrak igen, lød der et suk, som forfaldt en stadevektor af
uendelig stor betydning endelig. De lo mod stjernenattens høje, klare
kvindekys, så tændte de den herlige hellige urt og lod den bølge samme vej.
-: "Han skal forblive i ren ekstase ... for altid.".
Derefter
drev de tilbage til SydHøjens syv
beskyttende sejdcirkler (S.B.S.), mens en nervøs politibil og dens
passagerer kørte rundt og lyste efter noget, de vidste ikke hvad, om end de
(og alle dengang) tydeligt kunne fornemme, at noget afgørende skete lige før.
De sad
blot på Højen, rolige og sikre som kun godgørende
retfærdige Goder (G.R.G.) kan sidde, og aftenens ro fandt et nyt
nul-energi leje, hvor forandringerne blev en del af den fortid, der nu bliver
meldt om fra fremtiden:
-:
Hørtes
Kamma Rabeks blomsters milde klokkeklare latter over under
omkring (O.U.O.)
trætoppenes blidt rislende susen? Hør blomsternes lykkelige leende!
-:
Knagede Bohr eller Ørsteds gnæver
indsigtsfuldt i nu gamle lindegrene (G.LG.)? Hør grenenes knagen!
-:
Hørtes Kierkegaards melankolske galocher
knirke på stiernes grus? Hør skosålernes knasen, knirken ... sjosken ...
sjip-sjap ...
Rummede
den rumlende bystøj i det fjerne blot busser
og små biler, eller fornemmede de det fremadrettede
taktfaste fodslag (F.T.F.) fra den grundlovsgivende forsamlings march frem
mod drømmene drømt af alle tiders bjergbørnebander
(BBB): drømmen om et renfærdigt, frit menneskeligt og demokratisk samfund?
Ingen
kunne vide det sikkert, de begyndte jo på hele operationen ved at gå gennem
DrømmePorten og give det rette tegn:
-:
Nu virkede deres oplevelse som snydt
ud af næsen på deres forventninger: ren kvanteteori i praksis på den
indre drømmeskærm (D.I.D.).
Og så gik de videre, ud langs nord-vest linien,
direkte over mod Zoo's raketagtige kopi af EiffelTårnet, direkte mod det ældgamle
affyringssted for interplanetarisk, intergalaksisk rumfærd, inden for dette
univers og i alle multiverserne - du ved, Læser, dét sted som nu bare henligger frit
svævende i luften langt over jorden! - (Du ka' tro, at de svenskere fik lov at
skyde kanonen af ind over den by! - (men selv om du kan, gør du
det så?)).
Der løber
en spiral fra 7'er Højen, den velkendte byspiral der snor sig igennem disse fire
'loci',
som en digter fra Bjerget- ham Hans Hartvig Seedorff - kaldte dem:
-:
Stedernes ånders
syn (S.Å.S.) så ham Seedorff
(S.H.S.), og før ham blandt andre Troels-Lund,
begge vidste de dog; at senere tider ville blive ganske meget mere præcise i
deres opfattelse af, hvad der egentlig foregik, forgår og vil komme til at
foregå (for så vidt at forskellige beregninger holder stik, jo altså).
-:
Skilte
dele af denne viden til tider H.C. Ørsted fra de mere sværmeriske digtere og
kunstnernaturer, som holdt til i Bakkehuset?
Huset tæt ved spiralens første
locus, hvor Brygger Jacobsen fik opført ElefantPorten, det locus hvor klodens
drømme kommer og går gennem i det planetare netværks pulsmønster
(P.N.P.).
Måske;
Per Olsen forholder sig både som videnskabsmand og digter, han forstår
hvorfor elektricitetsfaderen Ørsted tog afstand fra de værste digterunoder i
romantikken, men han ved også at Hr. Niels Bohr jo drømte atommodellen, længe inden
han konkretiserede den:
-: Det undrer ham heller ikke mere, at de to
loci virker
så sammenspiste i deres funktionsmodus -: løber spiralarmens orm ikke direkte
fra DrømmePorten tværs over boet på Bjerregaardsvej og til MikroPorten ved
Kirkevænget?
Jo!
- Sandelig, og derfra videre til den vogtede og aflukkede SpacePort midt i Zoologisk Have, der hvor Tårnet hæver sig op over Bjergets
toppunkt, som i forvejen angiver det højeste sted i Dronningens Københavnske
dejlighed (D.K.D.), det turister kunne kende som Wonderful Copenhagen World
(W.C.W.).
Da de
langs linien kommer nærmere til stedet, mødes de af den ramme lugt fra rovdyr,
som oser udfra fangeburene og bølger over Bjerget
(B.O.B.).
Den
intelligente sæl, som ofte kommenterer deres ritualer med sine
gøende bemærkninger, sætter ind (ære til mindet om denne fremragende
logistiker og navigatør med den afgørende gøen år 2005), i dagenes buldren ville den anden
observatør - påfuglen (og dens kor) - også havde galet de karakteristiske
opmuntringer og så længe de stadig havde frie og gode levevilkår jappede
gibbonaberne glade med.
I
det samme husker Per Olsen, hvad der ligger i det fjerde og sidste locus på
spiralen, helt ude ved Grundtvigsvej -: nemlig biblioteket over alle dyre- og
plantearter på denne klode.
Endnu en
af Bjergets milliarder af tilsyneladende tilfældige - men samtidigt fuldstændigt
synkrone (S.F.S.) og overordentligt præcise overensstemmelser
(O.P.O.)
- slår
ham:
-
Sandelig, tynde kulisser! - siger han, for Guderne må vide
hvilken gang, mens rovdyrfærten blandes med en klukkende vindlyd, som lo Vækstinspektøren
hjerteligt vennesæl (V.H.V.), mens den gamle garvede sælhund ivrigt bekræftende
arfede med på tankens erkendelsesrækkes tilstande
(T.E.T.).
-
Tynde
Kulissers Tæpper (T.K.T.) - præciserer
KongeSalamanderKnægten (KSK)
måske
en smule pedantisk men jo også ganske korrekt ...
Igen
dukker politibilen nervøst op.
-
De
ved noget foregår! - Snerrer
den islandske Gode på sit gebrokkent pudsigt syngende perkerdansk (han har dem dog
i en god, kort vogtersnor):
-
Ved Tor, de véd noget, eller føler sig bange for, at vi finder ud af noget, de
selv kun aner! -
Det
virker, som skulle endnu en tæt
atmosfæreladet tryllestemning (T.A.T.) gå i
opløsning.
-
Ved Crill - sukker
KongeSalamanderKnægten (KSK), den amerikaner-danske magiker på sit smukke
småperkeriske herluvianermål:
-
Naturligvis
bliver der lukket her, og vagter vogter i den dyrekøbte åbningstid! -
Der
bliver stille et øjeblik, så fortsætter det unge lyse hoved; Salamanderens tanker virker så indlysende rigtige, de handler om
dressur & fangenskab, om virkelighedstilvænningsvold
(VTV) og nødvendighedsoplevelsesnaturlighed
(NON):
-:
Altså om Hærens Officersskole på bakketoppen og om Zoologisk Have
nedad bakken over mod Valby.
Lysende tanker så rigtige, at de andre tre lader
dem hænge ubesvarede i luften, mens de alle fire holder øje med politibilen,
der har gemt sig i vejkanten cirka halvvejs ned af Bakken på
Frederiksbergsiden.
-:
Som for
at bekræfte kvantefysikkens regler sætter køretøjet sig i bevægelse, så
snart observationens faktum fortætter sig omkring det ...
(:
De spurter den
korteste vej lige gennem den nærmeste sprække (og kun den) altså i
god fart over for grønt og videre ud af Vesterbrogade (hvor de sætter i med at
skygge en højrød lidt slingrende amerikanerbil, der lidt abrupt pludselig
dukker op med en lettere forvirret udseende fører ved rattet og tre fjantede
tøser der ligner hinanden på bagsædet)).
Her
afbrydes beretningen om NetLægningsNatten (NLN) midlertidigt
Per Olsen
sidder der i begyndelsen af 1999 af den almindelige tidsregnings sløsede
sjusseri med kronologierne, og han véd med sig selv, at han bliver nødt til at
gribe ind i beretningen om NetLægningsNatten (NLN):
-: så meget har ændret sig
siden, så meget skulle de ... igen glider hans opmærksomhed tilbage til den
eftermiddag den 2/2-1991 e.v. hvor han først mødte KongeSalamanderKnægten
(KSK),
som de siden skulle komme til at kalde ham for en tid ...
De havde først set hinanden ved
porten til KongeBiblioteksKassen (KBK) direkte på østlinien fra 7´erhøjen -
på stedet for deres første
mentale fællesfokuseringspunkt (F.M.F.) skyndte Bygver sig at smide
grundstenen til en underskøn sort diamant.
Efter den første korte præsentation
vandrede de sammen op til det vigtige
ley, altså skæringspunkt for jordenergier, der befinder sig i Hovedbanegårdens
ankomsthal, eller rettere det nærmeste man dengang kunne komme dette punkt:
"Under Uret", som danske folk i moderne tid kaldte stedet med en
hentydning til tiden - stedet Per Olsen nu véd ligger på østlinien fra
TidsPunktsTinden (TPT) - også dér skyndte Bygver sig at skabe farbarsveje i
stedet for fortidens stopklodser ... jo, jo den kunne gø den hund -: sælhunden
selv altså.
Men alt
det vidste Per Olsen først langt senere, ja anede det først hen på NetStramningsNatten (NSN).
Og Læser i Per
Olsen Parabel (P.O.P.) nummer 12 med samt lytter som lyttede derude den
aften, der i 1999 af den almindelige tidsregning:
-:
dé fik heller ikke denne
historie, de ved heller ikke om KongeSalamanderKnægten
(KSK) kom af
sted og
fuldendte sin cirkels magiske cyklus (C.M.C.); samt
mindst af alt ved de, hvad
Per Olsens planer (P.O.P.) med Per Åltzsen, Mart og
hende Pigen Pikkesus kom til at bringe
med sig.
De ved
blot, at kampen mod det onde, mod nazisme og krig regnedes for ganske vigtig og
grundliggende her i vores dimensionelle verden
(V.D.V.), og derfor håber de, at Åltzsen
& Co. lader stadevektoren falde, således at hans verden aldrig har eksisteret,
- eller gør de? Kender de den situation, hvor han kunne bringes dertil? - Og
hár vi virkelig ret til at ødelægge et ellers velfungerende univers, bare
fordi vi på alle måder føler os frastødt? - Alt det afgør
KongeSalamanderKarlen (KSK) og han tier ... tav ...
Hamlettavs! - og som alle frimænd: karl
for sin egen hat.
Vi ser til
stadighed fuldkomne verdener i andre dimensioner, fuldkomne, på trods af nogle
betingelser vi ikke kan acceptere eller forstå.
I alle de verdener hvor Per
Olsen har fundet en nazistisk verdensorden efter tysk sejr i krigen, har folk
haft det rimeligt godt, nogle lidt bedre andre lidt værre end gennemsnittet i
de verdener hvor tyskerne tabte og vi andre vandt [Hallelulja sødgrød og go'e
gamle dage. va'? Jo-jo men jo kun indtil vi jo
fandt Nazi3 og måtte udslette både dem og de mange millarder af vektor-uni/multi-verser
bæsterne havde 'affolket' og 'forordnet' som dødsmaskiner:
-:
De 'uskyldige' nazi-universer ovenfor blev stillet os til rådighed som
træningsobjekter, de havde alle den grundliggende forskel til vores
nazi-monster, at ordet 'nationalsocialisme' havde henvist til deres '5.
Internationale' (kaldet: Nationalen), som havde erklæret; at alle
arbejdere, alle mennesker udgjorde en fælles nation på trods af kunstige
grænser og skel mellem sprog og kultur:
Déres
'nationalsocialisme' har heller ikke hverken forfulgt etniske,
seksuelle, politiske eller religiøse mindretal, har ej heller forarmet
og udsultet store dele af befolkningen, har ej heller bekriget deres
naboer, har ej heller iværksat politistatsovervågning og tankekontrol
med censur og har heller ikke iværksat umenneskelige eksperimentelle
forsøg med mennesker og dyr og har endelig heller ikke sluttet
hemmelig pagt med udenforstående ekstra terrestriske/dimensionale. -
-:
Derfor gav NAZI3 agenterne, som dengang i 1990'erne stadig delvis styrede
centrale afdelinger i
Dimensionstjenesten her i vores verden, indtil vi fik dem knaldet, derfor gav
de i sin tid Per Olsen og hans legekammerater disse verdener i vold!
-:
Dé ville hellere end gerne af med dem, fandt dem svære at infiltrere, så
hvis Olsen Idioten & Co. gjorde kål på og ikke kul på - så fint med dem. -
Nå tilbage til teksten fra dengang:]
Per Olsen
håber. at Per Åltzsen vil sno sig ud af en verden hvor wienervalsens 3/4-dels
takt stadig dominerer musiklivet, måske satser han for meget, men et eller
andet sted ønsker han for alvor, at afprøve om Saddam og Husseinerne stadig nu
ved slutningen af tiderne kommer efter ham og får ham tilbage til sin
hjemstavsdimension "Lige Ved & Næsten":
-: og hvis de
igen skál
smadre en dimension, hvorfor så ikke en af dem hvor fjenden fra krigen vandt
over os?
Men disse
forhold fik først deres faktiske endelige forløb
(F.E.F.) i 1999 af den
dengang stædigt kritiserede om end stadigt gældende tidsregning.
Og forholdenes beretning blev først
skrevet ned senere - med henblik på eftertankens og forstandens indsigt ikke på
lange lytterøren!
-: Så med dette i hu vil vi vende tilbage til beretningen
om
NetLægningsNatten (NLN):
Her
genoptages beretningen om
NetLægningsNatten (NLN):
Per
Olsen fortæller dem om en dryade ved Slottet, der engang har hvisket søde
ord til digterkongen Oehlenschläger, imens arbejder deres underbevidsthed
videre med problemet om det aflukkede locus - med vores mand (ja, jo:
sæl ('hamsæl') på pletten (se også Marttermen Seal on
Spot (S.O.S.))).
-: Per Olsen havde også ret, da
han i sin tid forudanede, at der måtte leve en dryade i bunden af
ParallelDimensionsPorten (PDP), han havde dog ikke gættet, at dryaden boede
midt i en sø formet som det velkendte bronzealder dobbelt-spiral motiv, det
vil skrive/sige som en menneskehjerne, hvor Træet står midt på
hjernebjælken:
-: På samme vis ved han; at
SpacePortsSystemet (SPS),
RumPortsRisten (RPR), må
befinde sig i forbindelse med Tårnet og med en høj, et bur, men hvilket???
En ting
ved han sig temmelig sikker på: Linien fortsætter gennem Solbjerg Kirkegård:
gennem en bygning og henover visse grave der, og så kommer den ud til det
forbandede sted langs Peter Bangs Vej fra Broderskabets Vej måske, hvor en
lille dengang stadigt ubebygget plads rummer så mange mærkelige minder: der fór Per Olsen
forbi hver dag til sin skole i ti år, her nær ved boede øjnenes mester, filmgiganten
Carl Th. Dreyer, heromkring skete det stadigt uopklarede dobbeltmord
("Dobbeltmordet på Peter Bangs Vej"), her ligger LindevangsParken
med sine velgemte oldtidsrester, og her kommer Dalgas Boulevard, som den populære
vise fra forn forbinder med så mange mystiske begivenheder: regn, sprungne
vandrør og andet, som kan få enhver fortianer og UFO-entusiast til at savle.
De står
på toppen af Bjerget, de aner hvad næste runde i deres arbejde vil indebære.
De føler sig som eet: velforberedt dertil
velorinteret (V.D.V.):
:-
Synkroniciteternes
serier sammensnøres
(S.S.S.), virkelighedens hvide katte rejser
rygskydende deres haler:
-:
Sælhunden gør en sidste gang: de
syv spatiale sejdcirkler (S.S.S.) spreder sig, Bjergets Gåde snor sig slangeagtigt om forløserne i sikker
forventning om næste skridt ... ging ... gang ...
Her
afbrydes beretningen om NetLægningsNatten (NLN) midlertidigt
Her
afbrydes igen
og for sidste gang beretningen fra NetLægningsNatten (NLN) med
den indføjede servicebemærkning, at hér har Læseren - og kun Læseren, ikke
Lytteren - sin store fordel. Læseren kan her nemlig blot bladre bladende frem til
Per Olsen Parabel (P.O.P.) nummer 22 og dér læse, hvad der så skete, og hvad
det hele endte med:
-: Hér er din rekompensation, Læser, for alle de gange
under din læsning, hvor du følte dig udenfor tid og sted, når du læste om de
Lyttere til de forskellige radiostationer, hvor Per Olsen fremsatte sine
parabler, dér dengang i gamle dage - hvor han måske, måske ikke - eksisterede!
-:
Her altså, Læser, har du fordelen; nyd den nu hvor vi vender tilbage til den
sidste bid af beretningen (B.A.B.) i Per Olsen Parabel (P.O.P.) nummer 12.
Så
snegler politibilen atter forbi og de begiver sig hjemad: Ned af Bakken, forbi
rillestenene i murværket, til venstre forbi familiehaverne og tennisbanerne,
forbi Storm P's museum og hovedindgangen til den nattelukkede Frederiksberg
Have, ned ad Alléen, forbi HitHouseHøjen (HHH),
MagleHøjen, forbi 1000'er af steder ladet med synkrospatial magis
slagkraft (S.M.S.) som
kun kendes omkring helligsteder: helt ned til Vesterbrogade og den gamle oldtidsvej til Havn.
Her ender beretningen om
NetLægningsNatten (NLN)!
*
Sådan
lyder beretningen om NetLægningsNatten (NLN), som trofast, omhyggeligt og påpasseligt
blev nedskrevet i Per Olsen Parabel (P.O.P.) nummer 12.
Se Per Olsen Parabel
(P.O.P.) nummer 20 for beretningen om NetStramningsNatten
(NSN), der blev til
NetStramningsNætterne (NSN) og hvilket valg Per Åltzsen, Mart og Pikkesus
foretog, da de havde erobret ImperieKejserInden
(IKI) fra tilbagevendingstetanerne
(TVT) og
holdt hende fri, glad og elsket i mere end 23 lykelige år for Per Olsen.
Hvis
altså det passer en eller anden Per Olsen at skrive de historier og overkomme
sin sorg, da hun døde.
*
Her
slutter den tolvte Per Olsen Parabel, jo nok ... men først sidst en SlutBonus:
Tante Hanne - en særligt kær snegl ...
Men så sagde Per Olsens mor, majestæten, en skønne dag noget,
der fik Per Olsen til at tænke, til at tænke på alle de mange 'reservemødre'
han havde og havde haft, både mens mor Anni levede her og senere, da hun havde
forladt Danmark. Ingen indenfor den almene olsenforskning tvivler på, at som
den største, mest unike og sære af disse mange 'reservemødre' regnes Tante
Hanne, som slet ikke hed Hanne men Johanne.
Da den senere kendte computerbogsforlægger Michael Maardt
engang i tidernes morgen forelagde en diskette med teksten til sit glimrende første
lille hæfte om de besværlige CONFIG.SYS og AUTOEXEC.BAT-filer, som man dengang
sloges med under DOS, lige inden og efter Windows 3.1 kom på banen (hæftet kom
til at hedde Brug din PC optimalt og udkom i april 1993), lagde
Tante Hanne ikke fingrene imellem i sit feed-back!
:- Som med noget nær alle
fornuftige mennesker havde hun ret i en del og uret i en anden del. Michael, en
både beleven og intelligent mand endte alligevel med at kalde Tante Hanne for:
'den mest påståelige person', han nogensinde havde mødt.
Det sagde han med mere end blot sin vanlige humor og præcise
magisterreplik, og også med lidt respekt for en 55+årig dame, der faktisk
havde sat Per Olsens computer pænt op også med config.sys &
autoexec.bat-filen, Memmaker, Norton Commander 3, W.P.5.1 og hele svineriet. Ret
godt gået af en dame i den alder, dér dengang i 1980'erne.
-: Per og Michael var selv begge dengang enere blandt deres
generationsfæller, fordi de havde praktisk computerkundskab ... 20 år ældre
damer der både røg smøger, drak kaffe, rodede med computere og 'satte dem
op' fandtes der kun én af i verden: Tante Hanne (senere droppede hun som så
mange andre nørder nødtvungen smøgerne).
Hvis du nogensinde samler dine tanker om idéen, begrebet, den
lokal-etniske forestilling om 'jyden der er så stærk og sej', så ser du lidt
af, hvad der gjorde at det var kærlighed, reservesønlig og reservemoderlig kærlighed
fra første påstand, mellem Per Olsen og Tante Hanne, den største og af flere
også kaldt 'den særeste' af Per Olsens allerskønneste reservemødre.
Men se selv om dén lange historie (i løbet af århundredet der
gik,) ender med, at de fattige mennesker på landet ikke rigtig mere findes, så starter
den på en rigtig jysk bondegård -: ikke i et fattigt husmandshjem,
men på en god, rig gård med en stor børneflok.
-: Det var gode år, gode børn: ærke gæve jyder. Men far og
mor blev over-kristne, så hellige at Jehova mig her og der. Drengene
udvandrede, ikke i skam men for at skabe sig gode liv over there - og
det gjorde de også, men af de to pigebørn, - vi lige ser efter i et par søm, et par
sømme i den her sømning, - hed den ene Johanne, senere Tante Hanne og den
anden, hendes søster, hed Inger, M3s reservebedstemor i Jylland.
Se Inger gjorde, hvad enhver fornuftig pige, der - udfra sin gode
tro - ville hjælpe de stakkels fattige, der dengang stadig fandtes. Ikke blot tog Inger
på højskole, lærte gymnahop, husholdning og madlavning, hun fandt en mand hun
kunne stå bag ved, den mand hed Viggo, M3s yndlings-reservebedstefar. Hán
ordnede den med de fattige på ladet, (ham Viggo, altså og naturligvis alle de
andre demokratiske bønder og husmænd under de år ordnede den,) Viggo Olesen
blandt meget andet i en årrække som næstformand i Dansk Husmandsforening.
Se, hvis du nu kender historien om Per Olsens
barndoms-reservemor, Tante Emmy, så ved du, at husmandspolitik, dansk landbrug
og i det hele taget kampen der bedrer bondens
betingelser (B.B.B.)
i dét moderne samfund,
der jo trods alt til stadighed ernærer sig af bondens produkter, står som centrale bl.a. enhver Olsen der
bl.a. og dertil en hel del bl.a. plus naturligvis bl.a. - Tante Hanne behøvede
blot at introducere Per Olsen for sin søsters mand, så bla bla.
Men lad os lige vende tilbage til de to piger, der dengang
engang i begyndelsen af sidste århundrede langt ude på landet i det ikke helt
så mørke Jylland, som nogen måske tror. Altså den ene lille pige gjorde, hvad
en god lille pige dengang gjorde, og hvad tror du så den anden lille pige
gjorde? Hende Michael Maardt mange år senere kaldte 'den mest påståelige
person han havde mødt' - ja du har gættet det, lige det modsatte, ikke?
-: Jow, hun stak af med et cirkus (man kan altså også godt
skrive en cirkus): gamle Eli Benneweis en gang ung i den nu forgangne
verdens hurlumhejiske halløj! - Hanne holdt af hestene, senere tog hun til Grønland,
kom langt omkring: en spændende historie om en kvinde med ben i næsen.
Se, jeg der skriver det her, jeg ved med mig selv, at Per Olsen har
eksisteret og at den historie ovenfor indtil nu virkelig skete engang. Og så
ville jeg lige nu indskyde: en ret god historie, ikke? - Mange af personerne
lever endnu her i år 2005 - tudsegamle (i følge deres
personnummerbevis) - og selvfølgelig døde de så tilslut længere inde i det
nye århundrede - ære være deres minde.
-: Dog, en dag kom den triste dag, det skete i juli måned,
på
en søndag den 13. i året 2008 - hvor der blev ringet: - Tante Hanne døde
her til morgen! - Og trist blev Per Olsen, selv om Hanne blev så pænt gammel
som hun blev, og man jo så siger noget om, at de 'har haft et godt, langt liv' og
'i
den alder skal man bare tage hver dag som en gave'.
Jo-jo det skal man man jo, men alligevel fælder man en tåre,
for venner har ingen af os for mange af - altså rigtige venner ...
Nå, men Tante Hanne optrådte jo ikke som computernørd for bare
Per Olsen, mere end ti mennesker han kendte - også Pelle Bull og Stig Agermose
- blev 'kørende'
efter en lille selv-finansieret opsparingsrunde og et besøg fra Per Olsens
fantastiske Tante Hanne. Så snart Agermoses første maskine snurrede, blev han
selv herre over det hele (resten kunne han læse i 'KnowWare serien' for
eksempel 'Start med DOS''
(S.M.S.) eller siden hen 'Ud på Internettet'). Andre nybagte
brugere havde en længere vej at gå, alle kom de dog godt i gang ... dengang
tidligt, meget tidligt i den tid hvor computerne blev indført.
-: Maardts KnowWare™-hæfter blev op gennem 1990'erne både nørdernes
og brugernes de facto standard genvej frem til såvel den nyeste
smarte teknik og tilbage til det egentlige computerarbejde og ud af al det bøvl,
der plagede de tidlige private maskiner og deres styresystem.
Nu, i disse ords dage - år 2005XP - har de færreste almene brugere videre
behov for nørdens indsats. Men når fremtiden besynger nørden: den unge
1980'er knægt som 'rodede med computere' (et udtryk både Niklas og Bo selv
brugte dengang) og som hjalp os andre 'brugere' godt i gang, og når de så høfligt
husker en sand 60'er revolutionær som Michael Maardt, der spredte billig dog
sober nørdviden til alt folket, så skal de også lige vide, at der dertil
fandtes i hvert fald een 'gammel' tante, der både syntes at Michaels bog og idé
var rigtig god og forstod hvad der stod i dén som "Altså kún
henvender sig til
andre nørder!"
Og den kommende forelægger, akademiker og nørd Michael fandt mange
"mere populære" skribenter "alle kunne forstå".
-: Vi skal ikke ribbe op i den strid, men: en af de første hæfter kom til at hedde:
'Start med WordPerfect 5.1.' - selv skrev Maardt sine 'Fingrene væk fra min
Word'-serie - jo-jo!
-: Og
selvfølgelig havde han også lidt ret: Word™ fejede jo (desværre) WordPerfect™
af skrivebordenes tastaturer i løbet af de år.
-: Men det specielt exceptionelt lækre ved gæve, stædige
til dels påståelige jyder og gode tanter kan blandt andet i retrospekt ses
af det faktum, at da alle andre opgav M3's total-virus-smadrede Amiga™, ja da
rensede vor jydepige, 55år+, den helt ren og solgte den, så bedstemor og børnecheck
fik et pænt tilskud og M3s første PC blev mulig. - Dén satte Tante Hanne
op, også selv om M3 var teenage skråsikkert rasende over den
pertentlige måde, det hele kørte på.
-: Selvfølgelig havde M3s unge nørdvenner, Bo og dem, ret:
fremtiden lå i det mus-klik-styrede skrivebord, vi endnu i dag (altså stadig
tilbage i 2005)
bruger.
Men tænker vi lige efter, os der kan huske Tante Hannes 'smarte opsætning',
så bestod den af en menu skrevet i Norton Commander oven på DOS-skallen.
Menuen indeholdt en liste med links til de programmer, som brugeren havde sagt
vedkommende skulle bruge: tekstbehandling, spil o.s.v. samt alle tantes 'dumme ting': ordbøger,
ti-finger-skrivekurser, Canasta, Kabaler og sådan
noget - altså nøjagtigt det princip man bruger nu (endnu) i 2005 e.v. (med
eller uden tantes 'edutainement').
Så nu, hvor vi hverken ringer til Tante Hanne til Michael eller
til Bo, når vores computer en sjælden gang i mellem bøvler, så lad os ikke
glemme, at de faktisk - på hver deres måde - regnede den rigtig godt ud ...
faktisk så smart, at de gjorde sig selv overflødige ... og her når vi tilbage
til det med reservemødre ... forældres rolle som opdragere består jo i
gradvis at gøre sig selv overflødige, og i mellemtiden gøre livet lidt lettere
og lysere for alle.
-: Og det gjorde livet meget, meget lettere for
eksempel, da alle Per Olsens gamle Commodore 64-tekstfiler pludselig dukkede
op i PC-format, også da universitetsteksternes CCPM-styrede 'ulæselige'
disketter pludselig dukkede op under DOS - dén ordnede Hanne! (Bo skaffede
hende soft-ware til det ene job - Per Olsen (og Quod erat-læsere) klappede
barnehænder).
-: Og hvis du har lidt tekstforstand og kan se - rundt om i
Per Olsens tekster, - at de allerede dengang havde både fodnoter, slutnoter,
krydshenvisninger, index, førstelinie-index, titel-index, billed- og
skemalister, mange andre lister o.s.v. m.m.m. sat i Wordperfect 5.1 - så
får du kun eet gæt på, hvem der lærte Per Olsen WP5.1. ...
-: At Olsen selv lærte 'sekretærarbejdet', det takker
han altså Tante Hanne for - og kan dú nu se hele spillet mellem tidernes
kvinderoller, moderroller og manderoller så ser du nok med kvindeøjne, for
det forstår jeg arme mand ikke så meget af, men hvor jeg dog holder af jer
alle sammen.
Og du kære kunstner, der vil måle dig med mig, den
UFOrlignelige Per Olsen, kom lige tilbage med en mama der holder så meget af
dig, sære væsen, at alle de andre mamatyper, som også holder en smule eller
mere af dig (sære væsen) får lov at 'mamae med'.
-: Så kan vi to snakke ... for jeg hedder Per Olsen og jeg
elsker og ærer alle de, der har levet med i min historie også og en
gang imellem især Tante Hanne ... er det så sært?
-: Og, da den dag kom, den triste dag i juli måned, på en
søndag den 13. i året 2008 - hvor der blev ringet: - Tante Hanne døde her
til morgen! - Så blev trist både Per og hans elskede Britta, triste og ret
så sørgmodige, for dú kan jo nok regne ud, hvem der fik ført den
underlige enlige far, Per Olsen, sammen med 'en ordentlig kone', så der kunne
'komme lidt orden' også på det??? - Netop, læser, dét gjorde Tante Hanne,
så ...
Jo-jo - jo: Man fælder en tåre, for venner har ingen af os
for mange af, altså rigtige venner ... sådan een som Tante Hanne -: Johanne
Henriksen ... ære være hendes minde ... tak for alt!
Her
slutter den tolvte Per Olsen Parabel, med mange clues til hvordan det
hele engang i tidernes morgen kom i værk ... tak for kaffe & al' de'
dær!
[TOP]
Her
slutter den tolvte Per Olsen Parabel, nok jo ...
Her
indskyder efterhånden de fleste POP-udgaver det 7. såkaldte:
Nu
må du skrive det Per Olsen, hører han RaPaDU råbe, ikke med dén stemme: den
stemme de rå strejfergrupper overdøvede med deres vilde drabshyl, da de
snittede den hvide dukke op. Lammet lå ham Huan skjult i træet og så på, det
vakte ikke lyst i ham at se, hvordan de systematisk voldtog hende både ryglagt
og brystlagt og siden snittede hende op og sloges om de bedste bider, det horrifierede
ham, 'Bymand går rundt og tænker ting, han glemmer jagtlugtslyst!'
kunne han høre lærerlederen konstatere, med den lille kreds af rebfolk der
ligesom Huan tændtes på ideen om at knytte knuder for de gamle sagn og
fortællinger, folkemunde flyder over med. Selv skulle ham Huan jo så leve en sådan
historie, denne historie bringer brudstykker heraf:
Efter
orgiet satte de en vagt og gik til drømmeland, Huans hjerte kaldte hans ven
panteren op, som en snar skygge havde han vagtens anden patruljering
bagholdsanlagt: underkastelsesbrølet mand til mand i fred blev dækket bøvsende
til med den lille tabel og venusomløbsrebrullerne, mens hans stadig med
jagerinstinkets drabserektion strangulerer ham - en vild indianer, Gud siger
ofrets indre stemme spottende, - mens han finder freds i Huans vilde blik, 'Gud'
siger han, '... du ligner Beatles-Per fra tresserne, du ved ham skaldepanden
...!' men Huan lever en myte, trods alt har han vennerne fra byen bag sig,:
røvere og drabsmændsbekæmpelsen har høj prioritet, og RaPaDU, den hvide
dukke, vidste alle var kommet fra stjernerne.
-:
Det der havde horrifieret ham,
vidste han ikke, hvad var, det var Per Olsen, han havde kendt hele denne historie
ret godt, men havde altid fadet ud på drabsmændene, på det forfærdelige
faktum, at banden af jægere lystigt havde taget sig retten til at opbruge den
hvide dukke, ikke blot med voldsretorik om de usle byboer og bønder, ikke
med
underforståede sexisme om bydamer der vilde have vilde mænd, ikke engang med
gamle drabssange for fjende eller ven, og ej heller med gudnedhentning, de skreg
selv blot uartikulerede lyde, men på dansk sagde de:
'Holdt
Sandelphon! Mennesket skal selv vælge, imperiel komandogruppe 1, du vil omgående blive
dematerialiseret forlad straks denne tidszone!
-
Nej! -
Råbte hun:
-
Tegnet
gaves ved begyndelsen og ved enden! Gudspagten lå før alle forordninger!
-
Men
hun ved den ikke holder, hendes lille opdaterede stamme kan ikke kaldes en
skrivepagtsforordnet klode, som den der, påstår man jo, opstod med Per Olsens tid
EFTER NETLÆGNINGSNATTEN.
Nu
tænker RaPaDU igen - der ved sin manke og sit bryst - røster sig ikke på Per
Olsen fænomenet og de andre, men på flere steder hvor hans venlige kælent
nysgerrige blik dvæler i hendes rolige kølige øjne.
Han bilder sig ind, at hun
så ham, der højt på grenen i lys læ, da de vendte hende om, han synes han
så hendes øjne, at hun så ham og så forsvandt fra deres orgie, men Per Olsen
ved godt, at han ikke kan spørge hende om det nu, som en anden T.S. Eliot:
-
Hej Stetson! Husker du for nogle årtusinder siden? -
Der rider igen det lille
sideæventyr om Georg den gode, og hvor ensom en hedninge-perker som Per Olsen kan føle
sig.
Her
slutter den tolvte Per Olsen Parabel, nok ... jo!
[TOP]
Jo! SLUT!
