Fem dage efter den 23. oktober 1981 dukker en uidentificeret Ubåd (USO) op ud for Blekinges kyst. Denne gang bliver der hverken indsat fly, helikoptere eller kastet dybvandsbomber. Således kan Ubåden mageligt lade sig løbe på en sandbanke 10 sømil ud for den hemmelige marinebase ved Karlskrona, og man kan stille og roligt identificere det indtrængende fartøj som den sovjetiske Ubåd U-137!

I modsætning til alle hidtidige Ubåds indsatser får denne episode usædvanligt påfaldende megen opmærksomhed i medierne. Efter ganske få dages diplomatisk frem-og-tilbage mellem Sverige og USSR bliver Sovjet-båden trukket fri - af den svenske marine (!!) - og sluppet løs i internationalt farvand. Mandskabet blev hverken forhørt eller tilbageholdt. Ingen spionagetiltale mod kaptajnen!

BI'erne havde ført verden bag lyset, endnu en gang. Nu vidste man endelig, troede man, hvem der havde stået bag alle Ubåds manøvrerne. Det havde, ganske som ventet, Ondskabens Imperium, den uglamourøse og tilbagestående, vildt oprustende Sovjetunion.

Kun tre uger senere melder ædruelige fiskere på Øresund mellem Helsingør (!) og Hälsingborg, at de har observeret et Ubåds periskop. Ubåde skal ifølge international ret være fuldt synlige i dette smalle farvand! I Stockholms skærgård og ud for Sundsvall fortsætter USO-terroren som før - trods raketter, dybvandsbomber, granater, frømænd, marineindsatser... det går kun ud over sælerne. Finlands præsident Koivisto erklærer, at det ikke kan være russerne – som endda tilbyder at deltage i eftersøgningerne.

Tillad mig at citere:

"Trods de mest moderne våben har den svenske marine ikke en eneste gang kunnet så meget som blot beskadige en enkelt af disse Ubåde. Dette lader formode, at her er en ukendt teknologi og en ubekendt magt på spil, hvis eksistens bliver hemmeligholdt"

(Armin Risi: Machtwechsel auf der Erde)

MER