POP 6 - PER OLSEN den eneste af sin art ... art med stort K

den UFO'r'bedr'li'e den UFO'r'færdede den UFO'r'lignelige

 

 

Mens lille Per voksede i mors mave, begyndte 1950´erne udenfor, som 6-årig tog han for første gang med mor til Bornholm, desværre beholdt trolden ham ikke, selv om han tilbragte de fleste af sine ferier frem til teenage-årene som feriebarn på klippeøen.

 

Hans fader, Vagn arbejdede som repræsentant, sælger, lystrykker & arkivar. Han moder Anni var chefsekretær først blandt advokater indenfor liberale erhverv siden for Undervisningsministeriets Byggedirektorat, diverse udvalg i Folketinget. Danmarks Naturfredningsforening o.s.v. o.s.v.

Inden far & mor kom hjem sad/lå 'Nøglebarnet' & 'Læsehesten' i mange meditative enestunder med næsen i de bøger, der bugnede alle vegne fra. Per Olsen blev fra starten en enspænder og nød det ... ind til nu har han haft råd til at blive ved ...

Som barn af redaktøren for tidsskriftet Psykisk Forum, Anni Olsen, mødte Per nogle mærkelige magiske mennesker. 

Per Olsen startede med selvstændig læsning og udøvelse af yoga, og parapsykologisk forskning som 7 åring, har studeret mange religioner, sekter, mestre og tankeretninger, står fuldstændigt frit af enhver sådan, men har lært noget af dem alle. Per Olsen blev fra altså fra starten en enspænder og lagde da også sit arbejdsliv primært indenfor bogbranchen og alternativkulturen & (primært Det Ukendes Boghandel & Forlaget SphinX) som lærer og som konsulent (AHA-konsulenten)

Per Olsen skrev og skriver som generalsekretær S.M.S.-gruppens magiske, parapsykologiske skrifter under http://www.societas-montis-solis.org Solbjergselskabet har over årene fungeret som et bredt, løst,  forskningsnetværk af primært alternativt orienterede antikvarer og oldforskere uden hverken specielle politiske, økonomiske, religiøse eller filosofiske mærkesager eller tilknytninger.

Per Olsen selv, dog, accepterede, oversatte og publicerede Lovens Bog med tilhørende hellige skrifter for Thelemitter; først under pseudonymet Inger Jacobsen i 1984 siden under eget navn i 1991: SphinX ISBN: 87-7759-022-8. - Dog igen, selv om Per Olsen har haft tæt samarbejde med såvel O.T.O. som The Caliphate O.T.O., så står Per Olsen altså fri af og i et overlegent udvekslingsforhold til disse og lignende grupperinger af Thelemitter med udgangspunkt i Liber Al vel Legis (Lovens Bog).

Per Olsen stod også bag flere udgaver af Necronomicon (blandt andet: ISBN: 85-7759-062-7) 

Sammen med fransk-danske Claudine blev Per Olsen far til M3 hans største bedrift ... mange år som enlig far ... nu bedstefar!

 

Per Olsens Læringsliv

Per Olsen studerede i årevis primært ved Københavns Universitet ved siden af sine forskellige jobs og skrabede følgende uddannelser sammen:

Du kan læse nogle videnskabelige værker her, husk Læservejledningen til Per Olsens videnskabelige værker.

 

Litterater som Per Olsen har traditionelt haft en bugnende 'skrivebordsskuffe' med 'litterære stykker' -: på grund af Internettet kom stykkerne i Per Olsens tilfælde op & ud af skuffen. 

Per Olsen Privat:

Per Olsen lavede mad siden han fyldte 8 år: Lærte det af både sin fader og moder, og de mange 'reservemødre' der fulgte i Annis travle kølvand. Per tilberedte sund, varieret overvejende vegetarisk, økologisk kost, og udøvede yoga, Falun Dafa og andre kropssystemer, meditation, hvile, hygge, musik og gå- og cykel-ture og lignende afslappende og rekreativt ... . Per hverken røg, drak eller brugte stoffer.

-: alle kreative kunstnere og intellektuelle må i høj grad prioritere deres tid.

Nok noget nær alle mennesker kan se tilbage gennem livet og sige: - Det kører jo ret godt derudaf, men bare jeg også havde haft tid eller overskud til!!!

- Per Olsen havde, i fred, i ro og i kærlig harmoni med sig selv og sine omgivelser, tid til og overskud til at fremstille og forære dig de her to domæner:

-: www.perolsen.net Per Olsens forum for kunstneriske og videnskabelige aktiviteter.

-: www.societas-montis-solis.org Per Olsens forum for diverse projekter med magiske, alternative venner og miljøer under årene 1987-2012

Bemærk venligst, at Per Olsen ikke optrådte som talsmand for noget som helst andet end Per Olsen og ikke havde behov for at forsvare eller angribe denne eller nogen anden. Per Olsen levede stille og roligt som en helt almindelig, fredelig mand.  Han færdedes dagligt i området omkring Konens Hjemmebane og kyssede til det sidste omkring sig med hilsen til alle fra sin moder, oldemoder Anni og de andre olsner!

Som du kan se ved at klikke rundt her, lagde Per Olsen dog sit hovedarbejde i sine værker og takkede sine venner og sponsorer ovennævnt, med samt naturligvis sine nære, som til det sidste sikrede ham hans spartanske levebrød.

Alle personer - inklusiv Per Olsen - bør betragtes som fiktive.

Ikke-fiktive personer optræder i fiktive sammenhænge.

Per Olsen arbejdede selvstændigt & selvfinansieret,
handlede altså absolut ikke på vegne af andre end sig selv.

Per Olsen havde ingen copyrights til salg og ønskede heller ikke at fremme eller yderligere promovere sit arbejde.

På de punkter hvor Per Olsen kunne opleves som en støtte for eller et talerør for stat, civiladministration, militær, forskning, undervisning, kunst- & kulturliv, pornografi/stofkultur, alternativ livsstil og/eller filosofi og lignende, drejede det sig om tilfældigt parallelle interesser.

De pågældende havde i de omtalte tilfælde da gerne nogen større gavn af det parallelle interessefællesskab end Per Olsen, som over årene holdt sig ret så fornøjet med sine selvstændigt selvfinansierede selvreferentielle aktiviteter.

Så: Selv om det ser stort og omfattende ud, og selv om Olsen, som alle små mænd, ind imellem puster sig op som en klovnet oksefrø, så lad dig ikke forlede til at tro andet end, at Per Olsen levede fredeligt og roligt: ikke underkendt, ikke miskendt, ikke hverken særligt forfulgt, utilfreds eller særligt ivrig efter at blive yderligere hverken anerkendt, kendt eller lignende.

Per Olsen havde det godt med, at hans læsere & lyttere fandt ham og stadig forbruger ham ene på grund af hans kvalitet gennem gensidige entusiasme og uden 'professionel formidling'.