|
Adam Oehlenschläger
|
|
|
|
hør ham du, og ånd med, ånd med slotsforvalterknægten, der,
tilbragte sin barndom mellem
portene,
i Frederiksberg Have
- altså på SoelBierg - hør ham om
højenes dunkle gåder:
|
|
|
Og bleg jeg
svang mig paa min bange Fole
og ilte fra de fæle Rædselssteder,
mens Solen slukkede de mindre Sole.
|
|
Vogt unge
Kiempe dig for slige Höie,
den lumske Död der Blomsterne beklæder,
og Trolden suger Blodet af dit Öie.
|
|
Ellehöien de sidste 2
vers
|
|
|
|