Jeg har kendt mange pushere
jeg har altid haft mindst én fast
plus et par free-lance
ind imellem
og jeg er kommet til at holde af Pusheren
i alle størrelser og udgaver
og jeg siger ikke som Steppenwolf: ’God damn the pusher!’
jeg beder Krishna beskytte ham
hvad enten han er den coole overklasse-pusher
ham der har dækadresse og faste telefonsignaler
’Du, har du ikke en god bog . . . Ah, en fra Libanon, fint –
Hvor mange sider er den på?’
og sider er gram eller kroner
og dén pusher er cool og proff og véd hvad han gør
og har oftest en dobbelt identitet
og maskinklippet hår og pas som ingeniør
og en nydelig Oxford-accent der fører diverse lufthavns-funktionærer bag lyset
i Marrakesh som i Istanbul
og jeg beundrer ham og ærer ham og handler med ham
men i virkeligheden holder jeg nok så meget af nybegynderen
den nervøse debutant hvis flakkende blik strejfer op og ned ad gaden
på evig jagt efter ’narkoerne’
og som fumler sådan med pakkerne i sokkerne
at han taber sine varer på gaden af febrilskhed
og ikke er helt sikker på om han skulle være slået ind på det
bare fordi ham dealer’en gav ham det tilbud på 5 kg fed marok
og somme tider prøver han så at få en under-pusher
der skal lokke dig hen til ham
og somme tider er disse under-pushere bluffere
den type der altid kender én eller anden der har Sort Nepal
af den slags du nok kan huske
den slags der ikke har været i Byen siden ’68
og man skal bare tværs igennem syv baggårde og tre tørrelofter
og han må hellere selv gå op for ikke at vække for megen opsigt
naboerne er nysgerrige, du véd
men hellere tage pengene med
og naturligvis er han væk ad en køkkentrappe
og du får aldrig at vide om den Sorte var et fantom
men ham går det selvfølgelig kun med én gang
højst to
hvis den anden af typen sér specielt troværdig ud
at du ville føle dig som fascist
ved at tænke på sidst –
Der er pushere af mange slags
men jeg har alligevel en yndlingstype
sen-60’er pusheren
ham for hvem det ikke blot var et job men en yoga
ikke bare et erhverv men en kunstart
han som satte en ære i at have klumper af kvalitet
han som var selveste den Gamle Land-Købmand fra ’Jul i Købmandsgaarden’
og som boede bag orientalske draperier
og som altid havde røgelse rede
han som hellere ville brække armen end holde sin chillum-klud forkert om tjumsen
han som satte en ære i altid at have den sidste Hendrix kørende
han hvis dealer engang havde solgt til Allen Ginsberg eller Janis
Joplin
ham for hvem jobbet var en Gudstjeneste
og pengene en forvirrende biting der længst muligt måtte ignoreres
han bød altid på prøvepiber
og blandede dem med en omhu som var det selveste Nadveren
eller en fortidig shahs udsøgte måltid
han som kunne dvæle i timevis ved opvarmningen af sølvpapiret
før ristningen
og som aldrig ville drømme om at bruge et stykke cigaretpakkesølvpapir
og som målede på sin antikke gramvægt
som vejede Gud selv sjælene af før indgangen til Paradiset
eller som om han personligt var Shivah der bragte cannabis til Jorden
jo
60’ernes pusher var min yndlingspusher –
