Dan Turell efter billede fundt på Internet

Turèll-interviewet om hashkultur  

Min Yndlingspusher

Dan Turèlls digteriske bidrag til Fri Hash Kampen

1

Frederiksberg sensommer 1981 

2

Min første tjald & hverdagstjald

3

Min yndlingstjald

4 Punkernes hippie-kritik tjalden i det  tabte tresserparadis
5

Tidlig tjaldehistorie hashrygning før Fristaden

6 Medicinmandens røg
7

Hashkriminaliseringens dobbeltmoral

8 Dansk pot i 1980'erne (host - host)
9

Dan Turèll og hashlegalisering

10 Hash kom, så og sejrede; dagens danske hashkultur
11 Af hashens københavnske historie
12 Den store forskel på hash og narkotika!
13 Hampemiljøet fremover - fri hash-tanker
0 Et hampemål på falderebet

1 Frederiksberg sensommer 1981

Dette interview med den meget populære og kendte danske digter og kulturpersonlighed Dan Turèll blev optaget sommeren 1981e.v.  Dan Turèll havde afleveret et digt, "Min yndlingspusher" til Hampebladet, et meget flot farvemagasin finansieret af hashhandlerne i Fristaden Christiania. Digtet blev aftrykt i Hampebladet nummer 8 i sommeren 1981 ...

Som repræsentanter for Hampebladet mødte Hamper Olsen op, ledsaget af sin ven, Stig A', samtalen foregik i et baglokale venligt stillet til rådighed for digteren af 'Christian den 6', et værtshus på Frederiksberg Alle, tæt ved Frederiksberg Have.

Samtalen foregik primært mellem Hamper Olsen og Dan Turèll (DT), så hvor intet andet er anført er det Hamper som repræsenterer Hampebladet (HB) (alle tidsangivelser går på almen tidsregning):

HB: Vi ved du ryger  hash, Dan Turèll, det har vi set i det sidste nummer af Hampebladet med dit digt "Min yndlingspusher", og nu vil vi godt have dig til at fortælle os noget om hvorfor du ryger hash?

Synes du det er godt? Har du indset at det er vanedannende? Er du "hooked"? Eller er det fordi du på en eller anden måde har et tilhørsforhold til hash, som du måske kan bringe videre til os andre?

Dan ser eftertænksom ud, rækker ud efter den fede, tager et bøv, siger:

DT: Hmm ...

HB: Det var en længere smøre.

Grin.

 DT: Det er alle de ting du nævnte.

Piben går videre til Stig Agermose, Dan puster ud:

2. Min første tjald & hverdagstjald

DT: Første gang jeg - for nu at begynde ved begyndelsen, det er en anerkendt metode - begyndte at ryge hash var, eller forsøgte at ryge hash, var i 1963, det er 18 år siden.

Fra `63 var der så et par års pause, omkring `5-`66 tog det fart, og siden har jeg stort set været hashryger; - i en sådan grad at man vel næsten kan sige at det er konventionelt.

"Konfessionelt" kan man også godt sige, hvis man er religiøst indstillet. Altså jeg ryger hash normalt - skal vi sige tre gange om dagen i snit, og det har jeg gjort igennem de sidste femten år, så man kan vist roligt sige at det er en vane.

På den anden side vil jeg gøre opmærksom på, at jeg i løbet af den samme periode også har tillagt mig andre vaner, for eksempel: hver eneste morgen drikker jeg kaffe, hver eneste morgen løber jeg ned efter aviserne, og gennemlæser dem før jeg gør noget andet.

Og hver aften laver jeg også kaffe før jeg går i seng, og jeg mener sådan set, at denne hashvane er ikke så forskellig fra de andre vaner, den er heller ikke så forskellig fra en vane jeg også i femten år har dyrket, nemlig at drikke en pilsner til min frokost.

3. Min yndlingstjald 

HB: Hvad ryger du så, når du ryger? Hvilken slags hash kan du lide

DT:  Hvis jeg kan få det er min yndlingstjald, så ganske afgjort, rød libanon. Den klassiske råde libanon, den fugtige røde libanon. Fordi den giver sådan en befrielse, og man bliver ikke stenet af den, man bliver løftet! Den er ligesom den bedste rockmusik, der ikke efterlader én liggende på gulvet, fordi det får man intet ud af,men som sender én på en lang, lang tur, der er sjov at følge og samtidigt sætter én i stand til at passe sit arbejde. Det sidste er en praktisk omstændighed.

Hamper Olsen finder en klump af hashmarkedets bedste røde libanon frem, mixningen sætter i gang. Dan, der har fulgt processen opmærksomt, fortsætter:

DT: Hvis jeg så skulle vælge en nummer to, så ville det være ...

HB: Marok, måske?

DT:  Næ, det ville det ikke nej, det ville være den klassiske, tunge, bløde sorte nepal, den man i sin tid kaldte "honning-nepal" og som man næsten aldrig ser på markedet mere. Hvoraf man faktisk kun behøvede to nip i en cigaret, den var uendelig økonomisk, men det er tjaldens svar på porteren, vil jeg sige.

HB:Og hvornår ryger du så hash? Hvilket tidspunkt? Eller er der nogen særlig begivenhed? - Ja, nu har vi hørt at du ryger hver dag.

 DT: Nej, det er sådan nærmest vanemæssigt, vil jeg sige, eller hvis man ... vanemæssigt det er så dansk og det lyder som om det er så fladt og kedeligt, hvis man nu hellere ville stille det op på et østerlandsk plan, så ville det straks lyde meget finere. Men det kommer jo ud på ét.

Første normalpibe sådan lidt over middag, skal vi sige ved et, to tre tiden. Anden normalpibe efter aftensmaden ved 20-tiden. Tredje normalpibe omkring midnat.

Hampebladets mixer har libanonfeden færdig, og Dan tænder for sin yndlingshash. Klokken er halv to, tiden for den første normalpibe, som på grund af Hampebladets hashtjeneste i dagens anledning allerede er blevet til et par stykker.

Vi sidder, dagen før kommunevalget, i baglokalet til et af den frederiksbergske borgerligheds bedre værtshuse, tjalden har vi kunnet riste, mixe og ryge uden indvendinger, i denne kommune, hvor det ved valget viste sig at hver anden borger stemte konservativt.

Tilbage på Hamperedaktionen i Christiania er det forargede borgerlige Sveriges fjernsyn i gang med at sætte spotlight på Støt Fri Hash initiativerne i hampemiljøet; vi sætter spotten på Dan Turèll, som suger af sin yndlingsfede:

DT: Meget trist og meget kedeligt at der er mindre og mindre af den, og at den bliver dyrere og dyrere, når den en enkelt gang findes. Altså i forhold til tjaldemarkedet. - Nu skal jeg ikke blive sentimental, men i forhold til markedet for ti år siden, så er det jo simpelthen et rotteræs af lort og møg!

Hveranden pusher er en forbandet svindler, eller søn af en forbandet svindler, hver anden pusher har noget opblødt, eller rugbrødsindblandet, eller fortyndet, eller udtrukket tjald, til en ganske uhyrlig pris og Christiania er helt med hvad det angår.

4. Punkernes hippie-kritik - tjalden i det  tabte tresserparadis

 HB: Der er stemmer på Christiania som har sagt at de kan huske hvordan det var i tresserne; at mange af dem er "tresserfascister", at de ikke er tilfredse, at de er dominerende, at de vil gennemtvinge deres holdninger. Hvad siger en af tressernes store kulturpersonligheder så til den anklage fra Punken af i dag?

DT:Du ved, denne tresårige kulturpersonlighed er først i halvfjerdserne blevet udnævnt til at være tressernes kulturpersonlighed, i tresserne var der sgu ingen der lagde mærke til ham. Det er sådan cirka - jeg kan næsten datere det til at det var i 1975, at man pludselig fandt ud af at jeg havde været tressernes kulturpersonlighed, så det har jeg været siden, med lidt held kan jeg i halvfemserne blive udnævnt til også at have været en kulturpersonlighed i firserne, hvis det lykkes. - Men du tænker på tjalden, simpelthen?

 HB: Jeg tænker på det begreb der hedder "tresserfascisme" som mange ældre får stukket ud i dag, når de prøver at være aktive i punksammenhæng.

 DT:  Det er sgu da sikkert rimeligt nok. Det tror jeg er cool nok. En af grundene til at jeg aldrig har prøvet at blande mig i punksammenhæng, det er netop fornemmelsen af, at hvis man gjorde det, så ville de højst sandsynligt blive irriterede over det. De er selv ved at finde ud af noget, og de har sgu ikke brug for at der kommer nogle halvgamle pladdernakker og siger: "Nu skal I bare høre hvad jeg fandt ud af i sin tid", fordi det de skal finde ud af, skal de fan'me nok finde ud af selv.

SA: Det er vel berettiget at se på de der tressere som en god tid. Det var sådan set bare medierne, industrien og samfundet der ødelagde det, den der store revolution, altså den der hippi-revolution, eller hvad man nu skal kalde det, det var sådan set meget positivt. Sommeren `67, Langelinie og Nikolaj Plads. Der synes jeg at det var meget positivt at alle delte deres hash med hinanden, eller mange gjorde i hvert fald. Det der dyre hash dér, og det der kommercielle forhold til hash, det synes jeg godt at de der punk-fiduser kunne tænke over, - det var jo ikke fordi der var noget i vejen med drømmene og visionerne, det var bare samfundet der smadrede det, ved at sætte profitten ind mellem flipperne.

DT:Du, ligesom det lyder for dig, når din farfar fortalte dig om dengang snapsen kostede 22 øre, sådan lyder det i en hvis forstand for de unge punkere, når du fortæller dem om hvordan du i sin tid bare kunne forære en kæmpeklump nepal væk, fordi du mødte en gammel ven, og sagde: "Tag den med hjem, Erik! Det er skide go' tjald!".

HB: Nu vi snakker om hvor godt det har været i tresserne, så kan det godt være, at de unge nu - som netop har stresset, altså understreget, at jeg skulle tale med Dan Turèll om den ting, de der har læst "Min yndlingspusher" i Hampebladet, at de unge nu måske godt kan være misundelige, eller føle at tressererfaringen er ubrugelig og derfor rynker på næsen af nogle af resultaterne og vanerne; som Dan siger, når han snakker om "de halvgamle pladdernakker".

Jeg tror at Dan har ret fat i den rigtige ende, når han siger; at de unge selv skal gøre deres egne erfaringer. Men man behøver vel ikke at være fascist fordi man har en mening om hvordan det er eller burde være.

5. Tjaldehistorie - Tjaldehistorier

Det sidste er hvad Dan har, som vi har set det, både i digtet og også i det du siger nu, at du har en mening om at det var tryggere eller nemmere og ikke så kommercielt at være hashryger dengang i tresserne?

DT: Ikke nær så kommercielt og ikke nær så råt. Det var meget mere generøst, og det var meget mere fest. 

Altså når tjalden blev delt ud den gang, så følte man sig ligesom at være på en fransk natklub i trediverne, hvor en eller anden kom ind og lige havde vundet ved rouletten og sagde: "Champagne til hele lokalet!", og slog ud med hånden. 

Og det giver altid fest, den fest var der, ikke? Festen af at have en enorm klump og bare stå og hakke store flænser af, Herregud ... tjik, tjik ... Det gør man ikke mere.

Dan Turèll af Per Olsen efter foto fundet på Internet

HB: Vi har i dag, på den ene side et statusræs: på Staden skal der tre gram i den fede, når folk kigger på, i hvert fald i pusherkredse; og på den anden sidde har vi at folk ikke rigtigt har råd til at give hinanden noget. Festen er måske blevet til dagligdag?

6. Medicinmandens røg

DT: En af de bedste ting jeg nogen sinde har læst om hash, en af de bedste udtalelser der karakteriserer stoffet, jeg ved ikke om I kender den, det var den Louis Armstrong gav: "It's more of a medicine than a dope!", "Mere medicin en dope!"

HB: Det passer meget godt med det du snakkede om før, med at de blander op og på den måde snyder med prisen, og hvor dyrt det er blevet selv i forhold til inflationen.

DT: Ja, det der med at blande op og forfalske medicinen, det er altså noget apotekeren har monopol på, det synes jeg ikke free-lance-handlere skal gøre.

HB: Tror du, at du, som gammel hashryger, kan blive tvunget ud i den samme position, som vi jo også kender fra Louis Armstrong. Han endte jo med - i hvert fald officielt - at sige: "Goodbye, Mary Jane!", altså "Farvel marihuana!". Det er blevet for farligt at ryge dig nu, nu må jeg holde op! Det var efter at hash var blevet et meget kriminelt stof, vist der i trediverne.

7. Hashkriminaliseringens dobbeltmoral

Tror du, altså, at du kan blive tvunget ud i en dag officielt at skulle sige: "Jeg ryger skam ikke hash mer'- det er jeg holdt op med.", fordi du for eksempel ville stå til tolv år i spjældet, som hashryger?

DT: Det er ikke utænkeligt. Men på den anden side er dansk lovgivning jo i øjeblikket sådan indrettet, at forbrugerne som sådan ikke rammes; og jeg har aldrig været andet end forbruger.

I det øjeblik hvor man ændrer lovgivningen og det bliver kriminelt, kan jeg selvfølgelig blive tvunget til at lade være med at ryge, men i så fald er jeg næsten sikker på, at jeg finder en eller anden portåbning lige i nærheden, hvor der ikke kommer en sjæl, ti minutter hver eftermiddag. - Men hvad jeg så foretager mig i denne portåbning, det ville jeg selvfølgelig under de omstændigheder ikke røbe noget om. Fordi det ville kriminalisere mig.

8. Dansk pot i 1980'erne (host - host)

HB: Ja, der står vi jo med en helt anden situation, det var jo en hypotese jeg kom frem med, vi står jo med det, at der bliver dyrket masser af dansk tjald; og vi har lige set et cirkulære til politimyndighederne, hvor justitsministeriet vil have undersøgt hvor meget dansk hash der bliver dyrket. - tro du på den danske hampekultur? Hvad synes du om den danske pot?

DT: Hmmm. Jeg må indrømme at det er, ja, jeg ville så gerne være positiv på det punkt, men det er meget sjældent, at jeg synes at den virkelig overbeviser mig. På den anden side så er det længe om at virke sådan noget. Jeg mener, at selve dyrkningen tager så mange år, vores klima er altså ikke hampevenligt, og det forekommer mig at være det afgørende.

Det er ligesom med dansk vin. Man prøver på at dyrke dansk vin, man er tapre, nogle enkelte pionerer  prøver, ligesom englænderne prøver at lave vin, men englænderne har altså ikke klima til at lave vin.

Det er min alvorlige opfattelse at Danmark har ikke klima til hamp. Det er meget sympatisk, men det går ikke. Den danske hamp jeg har fået er fuldstændig til grin i forhold til, skal vi sige, en californisk joint, eller en mexicansk joint. Fordi den skal have dén sol! Det nytter ikke noget. Ellers så må det være i lukkede drivhuse med masser af kunstig opvarmning, så er det muligt at det kan lade sig gøre. Men frilandshamp i Danmark, det er håbløst. Danmark er skabt til sild og Tuborg.

HB: Du hører til dem der hellere ryger klumpen end den hjemmedyrkede!

DT:Ja, det er min opfattelse, at man skal suge så længe på den hjemmedyrkede, at man i mellemtiden får hovedpine og ondt i kæberne.

HB: Det er altså ikke når foreningen Stør Fri Hash får sit første krav opfyldt, nemlig frigivelse af den hjemmedyrkede, at dit hashbehov er befriet? Det er den egentlige dekriminalisering af den klassiske hashish?

9. Dan Turèll og hashlegalisering

DT: Ja! Den egentlige grund til at jeg går ind for en legalisering af hash, det er at jeg er overbevist om, at hvis man legaliserede tjald, så ville der ske lige præcis og nøjagtigt ikke noget som helst! det har jeg altid været helt overbevist om. Jeg har aldrig troet på, som en del gjorde i de der berømte tressere, at hvis hashen blev fri, så ville alle blive friere, alle ville drømme bedre, visionerne ville flyde gennem gaderne og samfundet ville ændre sig i løbet af ti minutter, og freaks ville strømme ind fra alle steder og erobre de offentlige mikrofoner og nedlægge folketinget. Det har jeg aldrig troet på!

Jeg er overbevist om at den dag tjalden bliver frigivet så sker der ikke andet end at folk bliver en lille smule mere "laid back", hvad de fleste ville have godt af, og det vil stort set være den eneste ændring. Der vil sandsynligvis være en nedgang i salget af nervepiller, sovepiller og andre kemiske præparater tilvirket af medicinfabrikkerne, hvorfor medicinfabrikkerne til enhver tid vil imødegå det, naturligvis.. Der vil muligvis være nogle færre besøg hos psykiaterne, hvorfor psykiaterne vil imødegå det, naturligvis. - Men bortset fra det, så tror jeg ikke samfundet vil ændre sig ret meget.Der vil ske en forskydning! Lad os sige en forskydning af samme art, som da der pludselig for nogle år siden opstod et nyt parti, der hed Centrumdemokraterne. Tilsyneladende en forskydning, men i det lange løb ikke af større betydning. På samme måde tror jeg det vil gå med en fri cannabis.

HB: Du mener, som mange fri hash-støtter, at i morgens pusher er i dags pusher og at i dags ryger er i morgens ryger!

DT: Ja, jeg er sikker på én ting, ligesom Woody Allen sagde om sex: "Det er komet for at blive!". For femten år siden kunne politiet, og lægerne og præsterne og andre interesserede - ikke mindst reaktionære politikere - endnu forsøge at fjerne et hashmiljø. Allerede for fem ti år siden var det håbløst. De har ikke mere nogen chance for det, det eksisterer under alle omstændigheder, det tror jeg man erkender, simpelthen.

10 Hash kom, så og sejrede; dagens danske hashkultur

Man ved godt, at nu er hashbrugerne som sådan en kultur, eller en gruppe, i samme forstand som skakspillerne er en gruppe, eller travspillerne er en gruppe, og derfor kan man ikke bare jævne dem med jorden: De er sgu i Brønshøj, de er i Vangede, der er i Vejle, de er i Århus, de er i Ålborg, man finder dem sgu alle vegne.

Selve skikken som sådan, vanen, ritualet, er kommet udefra og er blevet en del af den danske hverdag, og nu sidder den fast i den danske hverdag. Den sidder ikke så fast som silden og snapsen, men den sidder så tilpas fast, at den ikke kan rokkes.

HB: Det vil sige, at hvis Erhard Jakobsen, Schlütter eller en af de andre en dag vil male Fanden på væggen, så ved vi godt hvor vi kan finde Dan Turèll: Du repræsenterer den mere afslappede holdning, det mere realistiske syn, måske: at vi vil kunne leve med fri hash i Danmark.

DT: Det er et ret jordnært syn, selv om man hævder at hashrygere bliver fuldstændigt sløve, (og det har man jo hævdet i mange år,) så har jeg jo ikke kunnet undgå at se hvordan debatten har bevæget sig, og hvordan miljøet har forandret sig og udviklet sig i de sidste små tyve år:

Jeg kan bare se hvordan det breder sig mere og mere og med større og større selvfølgelighed. Det var fjernt for mange, nu er det meget naturligt. Nu har alle familier én der ryger hash, eller én der hár røget det. Alle har en hvis familiaritet med et - selv i forstæderne. Det er ikke eksotisk mere, det er hverdag.

11 Af hashens københavnske historie

HB: Nu hvor vi igen snakker om hashhverdagen, er der en ting jeg gerne og igen vil komme ind på. Du siger at hashen er almindelig - selv i forstæderne. Det er en kendt sag at hash, udenfor Christiania, ofte forhandles side om side med narkotika.

DT: Åh ja, selvfølgelig er der farer ved det, men det er først og fremmest et smæk i røven på den hidtidige narkotikapolitik, det er jo den der er skyld i det. Ved at kriminalisere hash tvinger man uundgåeligt hash over i de kriminelle lejre. Med det resultat at hash bliver sidestillet med narkotika, prostitution, smugling og hvad der ellers findes af sådan lettere kriminalitet. Så har man et dejligt tæt net, hvor man kan forbinde det hele som værende et fedt. Og det er hvad man gør i praksis.

Du kan se det i hashens københavnske historie:

Og derfor er hashen i dag sammen med den sorte narko, om jeg så må sige, både i politiets bevidsthed og i almindelige menneskers bevidsthed.

12 Den store forskel på hash og narkotika!

Og det er det der er selve problemet, altså: det første og nødvendigste man altid må fastslå hver gang man begynder forfra på hashdebatten, og det har man gjort hvert år siden jeg var atten år, det er den store forskel på hash og narkotika!

Man er nødt til at blive ved og ved og ved; det er en a.b.c., man kan også blive meget træt af det, og nøjes med at sige: "Jamen for helvede, hvis I tror at det er så skadeligt, tror I så at alle mulige indere, tyrkere og algiere er komplette nakker? Er de alle sammen dumme i de lande?"

13 Hampemiljøet fremover - fri hash-tanker

Nu er den sidste fede klar. Dan barker på piben med et eftertænksomt blik, vi ved fra hans digte i "Storbyblues" og fra historierne i Onkel Danny-bogen, at han har megen forståelse og medfølelse for de mange kranke skæbner junken har fabrikeret rundt omkring i byen. - Har hampemiljøet svigtet dem, eller er det junkierne der har sveget hamperygerne så tit at forbindelserne ligner konkret adskillelse? Hvem vil i dag påstå at junk- og hashmiljøet ligner hinanden i København? Hampemiljøet er blevet stærkt over årene, som Dan allerede har bemærket, vi kommer til at snakke om hvordan sådan et miljø egentlig vokser.

DT: Jeg tror først og fremmest om vanen, at den langsomt breder sig, jeg tror at den breder sig på samme måde som alle andre ting breder sig, det vil sige gennem omtale. Du ved, omslagene til mine bøger bliver lavet af en fyr der hedder Peder Bundgaard. Når Bundgaard finder en tegner han synes er spændende, så låner han mig den bog eller det hæfte der er tale om. Når jeg finder en forfatter jeg synes er spændende låner jeg ham til Peder Bundgaard. På samme måde tror jeg hashen breder sig, - stille og roligt (pust). Da jeg begyndte at ryge hash (sug, sug) arbejdede to af mine søskende også med at forsøge, udelukkende fordi jeg var begyndt, det er ganske naturligt, ikke? Det er det der hedder knopskydning, den ene kunne lide det, den anden kunne ikke.

HB: Der er en ting det lige er værd at komme ind på. Der er nogle der ikke kan lide at ryge hash, ligesom der er nogle der ikke kan drikke ret meget alkohol.

DT: Ja, og ligesom der er nogle der ikke spiser kød. det er også en af grundene til at jeg går ind for en legalisering, og ikke tror at den vil ændre ret meget. Jeg tror ikke at der vil blive så mange flere rygere. Jeg tror simpelthen, at de der ryger, de vil under alle omstændigheder ryge, og de der ikke ryger, de vil under alle omstændigheder ikke ryge.

HB: Der rammer du en af de ting vi i Støt Fri hash kender som et stort problem; folk siger: "Vi har allerede fri hash!".

DT: Jamen det er jo til en hvis grad også rigtigt, så længe vi har en tilstrækkeligt stor by og et tilstrækkeligt stort miljø. Altså jeg mener, det er den samme oplevelse hvis du kommer til Amsterdam eller London eller Rom - eller tag hvad du vil - som udenforstående, så kan du altid, i løbet af en halv time, finde ud af hvor du kan fange noget tjald. Det kan man jo også her. Hvad siger udlændinge, når de kommer og besøger én? De siger: "Do you know where we can get some ... hash?"Og så siger man: "Ja ja - altså, ja-ja ... det ska' jeg nok!".

Dan Turèll af Per Olsen efter foto fundet på Internet

HB: Nu med hensyn til det vi snakkede om, hvor frit hash allerede er, der ved vi jo at store multinationale selskaber forbereder omfattende hashproduktion. Og så er spørgsmålet om det ikke vil blive meget værre, hvis den bliver frigivet. Jeg vil hellere handle hos en Christiania-pusher end jeg vil handle hos Marlboro og Coca-Cola.

DT: Ja, der vil jeg da sige, at jeg af rent praktiske grunde ville foretrække at købe den på apoteket.

HB: Hvis man nu ser på det, kan man så adskille det økonomiske fra det menneskelige?

DT: Jeg foretrækker bare simpelthen legalitet frem for illegalitet. Og ligesom jeg foretrækker at man i princippet kan købe øl hvor som helst man vil, det forhindrer mig ikke i at gå ud på Christiania og drikke min dér, hvis jeg har mest lyst til det, og ligesom man kan købe øl hvor man vil, og få sit tøj vasket hvor man vil, så burde man også kunne købe sin tjald hvor man vil. Og derfor ser jeg den helst som en ganske almindelig vare, side om side med Pall Mall, Underberg og luxussæbe, og dåser med sardiner i tomat, og hvad en normal købmand ellers har. - Jeg ville til eksempel gerne kunne gå hen hos min normale købmand og bede om Extrabladet, to dåser Faxe Fad og ti gram Nepal.

SA: Tror du egentlig ikke at mange hellere ville snakke med en Christiania-pusher end sådan en borgerlig apoteker?

DT:  Det synes jeg er en fejltagelse, jeg går meget ind for blandinger. 

HB: Som denne her! (Falderebsfeden, en såkaldt "troldmand" med en tredjedel rød libanon, sort nepal og grøn marok, er næsten færdigmixet).

DT: Ja, det er meget farligt kun at snakke med en type pushere, det er også farligt for tjalden, fordi den bliver identificeret med netop de pushere. Og den gamle borgerlige apoteker er meget sjældent så borgerlig og heller ikke så gammel.

HB: Med apotekeren ville der være det betryggende i det, at man ville være sikker på hvad for en vare man fik, og man ville kunne få den analyseret, ren og uopblandet.

DT: Kontrolleret af Steins Laboratorium!

HB: Illegalt og legalt, det er jo også samfundsskabte begreber, der er virkelig ikke grund til at tage hensyn til det, selv om forbrugernes sikkerhed og interesser kunne styrkes ved en hashlegalisering. Men som vi snakkede om, er det svært at få brugerne til at rejse et samlet krav, netop fordi hashen allerede er praktisk frigivet. Der står Støt Fri Hash anderledes end alle de andre græsrodsbevægelser. Det er ikke folks liv man kæmper for, som i atom-bevægelserne og freds-bevægelserne, det er ikke miljøet som i de grønne. Det er først og fremmest folks selvgode behagelighed: det ville være federe om det var rigtigt legalt!

DT: Jeg godt se hvad du mener. Det er sådan noget med at sige: "Vi kræver ret til vores specielle nydelsesmiddel!". - Ligesom hvis der var en bevægelse af folk , der absolut skulle have sardiner i oliven, som man ikke må indføre af en eller anden grund i følge e.f.-regulativet, ikke? Og så stiller sig op med et stort skilt og siger: "Vi kræver sardiner i oliven! Vi har ret til sardiner i oliven! Vi lever i et frit land, vi vil have sardiner i oliven, nu! Hos købmanden!" - Og det kan da selvfølgelig også være, at man opfatter der sådan - udefra. Men som normal bruger, synes man selvfølgelig, ligesom brugere af andre ting, at det er et overgreb mod én.

Jeg mener, hvis man pludselig forbød Minalkatabletter, der så vidt jeg forstår er en art sundhedstablet, indeholdende jern og mineraler, fabrikeret af en hvis Bertelsen, som sælger mange milliarder, så ville der være 15 tusinde mennesker som helt seriøst følte at det ville være et overgreb på dem, fordi de køber Minalka, og har taget det hver dag i ti år, og synes, at i et frit land, der har de fan'me lov til selv at bestemme, om de vil have Minalka eller ikke Minalka. Det er også lidt dét det handler om. - jeg indrømmer at det er en lille frihedsrettighed - men det ér en frihedsrettighed.

HB: Ja, nu kom vi ind på brugerne, og lad os komme videre til spørgsmålet om hashrygerne. Da Turèll, du har lavet et image som "Onkel Danny". Og det er lykkedes dig på mange punkter at gøre hvad digtere ikke gør i dag: du har fået mange mennesker til at læse eller i hvert fald høre dine ting og snakke om dem. - Og når Onkel Danny går tur på Staden, så er der mange der ser, at dér kommer Dan Turèll.- Når du nu har tændt den fede, har du så et godt råd tilde mange nye rygere? Er der noget du vil fortælle os om fra din tid som ryger, som vi kan bruge, eller som vi vil synes er godt at høre?

DT: Ja, jeg har et godt tip, men det er ganske uhyre banalt; og en af grundene til at andre mennesker som regel synes at hashrygere er så fjollede. DU kender godt det der klassiske billede, som den udefra kommende, der aldrig har røget hash, får af et selskab der ryger hash, det er altid godt at se på sådan nogle enkle ting. Det er de sløve og lettere lallende og uforståelige forandringer.

Derfor vil jeg gøre opmærksom på, at hash har det som ethvert andet redskab, fordi det ér et redskab, det er et psykologisk redskab, og det er et medicinsk redskab. Som ethvert andet redskab kan det bruges og misbruges. Hash kan bruges og misbruges. På samme måde som en spade er et nyttigt instrument når den graver i jorden, er en spade et meget destruktivt element (sug, sug (tak!)), når man bruger den til at klaske nogen i nakken med.

Tjald har det på samme måde, - brug det! Misbrug det ikke! Med "misbrug det ikke", mener jeg simpelthen som det i de gamle dage hed: "Sten ikke ud!". Princippet var: det er godt at flippe, det er dårligt at stene ud. Og der er mange eksempler på folk der er gået fuldstændig i stå af dette stof, som både I og jeg opfatter som i princippet uskadeligt. - Så se i øjnene at: "It's fun! But it's not just fun!"

HB: Ja, det er sjov, men det er mer' end sjov! Du støtter den linie vi har set i sidste nummer af Hampebladet. Udover spørgsmålet om hashvanen, er der også et spørgsmål om at hash gør noget ved personligheden.

DT: Naturligvis er der en vanedannen, den er helt parallel med de vaner jeg omtalte tidligere, med for eksempel at drikke kaffe hver eneste morgen. Man drikker kaffe hver eneste morgen, fordi det rent nervemæssigt tænder systemet. Det er derfor at ni ud af ti mennesker begynder dagen med varm kaffe, det er for at vågne. Så vågner cellerne rundt omkring.

Tjald har naturligvis en tilsvarende, man kunne måske kalde det elektro-kemisk effekt,, det sætter nogle andre legemer til at vågne end netop kaffen. Og nogle har altså brug for at få vækket de celler og vil gerne have vækket de specielle tjaldeceller, andre bryder sig ikke om det, og det er ren elektrokemi, altså psykokemi.

HB: Nu vi snakker om det med at vi er forskellige, og i følge vort samfunds moral skal have lov til at være forskellige på hver sin måde. Og der vil jeg gerne vende tilbage til spørgsmålet om hashlegaliseringen, her til slut:

Vi har været inde på det der med, at der opstår en dovenskab, en ligegyldighed hos hashrygerne, fordi hash allerede er praktisk frit. Og vi er glade for at du har villet hjælpe os i Stør Fri Hash, der arbejder på at legalisere hash, os som tror på at vi har en realistisk mulighed for det. Hvordan ser du selv på det, vi har forstået at du hører til dem som siger, at vi kan komme over på den anden side af hashlegaliseringen med vort Danmark i behold. Med os selv i behold. Du støtter altså fri hash?

DT: Ja, jeg kan ikke se hvorfor fri hash skulle medføre at Danmark ikke er i behold. Når én af de rygere jeg kender, og som I selvfølgelig også kender, en af vore mest fremtrædende rygere, hedder Ebbe Kløvedal Reich, der netop stort set er foreningen af hash og Danmark i behold. Kløvedal er en blanding af Saxo og tjald, og det bevarer Danmark så udmærket, jeg kan ikke se noget galt i at vi kan ændre vores klassiske Danmarksbillede henad at Stauning af og til fyrede en fed. Det var jo det han i praksis gjorde. Det hed bare noget andet på hans tid.

Herregud, det er så midlertidigt, -: vi sidder i det lille hul der hedder udviklingen fra tresserne til firserne, det går langsomt den rigtige vej, om tyve eller tredive år, ja, - men det går langsomt.

Herregud! Allerede nu er der syv amerikanske stater; - i U.S.A., i det såkaldt fascistiske Reagan-land, der har fået lavet en praktisk frigivelse. Canada har været lige på nippet flere gange. England vakler frem og tilbage; - det kommer, det kommer, det tager bare en fa'ens tid.

0. Et hampemål på falderebet

HB: Ja, og kan vi få et hampemål på falderebet, til den tid der går indtil det kommer.

DT: Ja, I ved godt at hamp der brugte man jo oprindeligt til reb, så for at anskueliggøre, at det at få et fornuftigt forhold eller få nogen få nogen fornøjelse ud af tjald, også er en slags slagsmål, så vil jeg kvæde et lille - hmm - vers, der siger:

Livet er en evig kamp:
helt symbolsk: al tjald er hamp!

Se eventuelt Hamper Olsen mindedigt til Dan Turèll her