NAVNEORD (substantiver): Nominalet (N)
Hensynsled (indirekte objekt)
	Nominalet (N)
Regler	side 1	side 2	side 3

For en fuldere forståelse af disse øvesider anbefales her i Ganske grundig grammatik Kapitlet om Ordstilling (syntaks), hvor sætningsskemaet, der benyttes som redskab til at forstå elementære sætningsdannelser på dansk, gennemgås - nedenstående primært navneord (substantiver og nominaler), når de står som hensynsled (indirekte objekt) og derfor placerer sig i sætningsskemaets Forfelt F(N) og Slutfelt (N).

De analyserede ord markers med rød skrift, mens tre små røde prikker (...) - ofte i et tomt felt - betyder, at ordet har flyttet sig fra den plads gerne til Forfeltet ().

Definition: Navneord som hensynsled

Hensynsled: Indirekte objekt (N_{sub_i})
- Til hvem/hvad? + udsagnsled + grundled + genstandsled

Hensynsled (indirekte objekt) nominalet (N) og dets omsagnsled (prædikat) består primært af navneord (substantiver) og deres partikler, men endvidere sekundært af stedord (pronominer & pronominalforbindelser), samt tillægsord (adjektiver) og dertil endelig udsagnsordenes tillægsmåder og navnemåder (verbale participier & infinitiver):

Hensynsled opstår gerne efter de udsagnsord og udsagnsled der handler om at give og at modtage og opstår i den mest almindelige form sammen med et forholdsord (præposition):

Den mest almindelige form:

Den mindre almindelige form:

Hensynsled af almindelige navneord

Samme sætninger med hensynsled tilbage i slutfeltet, bemærk at genstandsled og hensynsled kan falde i samme felt (N) og at (A)-adverbialerne kan danne letledsverbal i (V):

Hensynsled af stedord

Stedord (pronominer) bruges ikke i ubestemt & ubekendt form, da det ord, de træder i stedet for, jo forudsættes både bestemt & bekendt. Dansk anvender de personlige stedord i deres hensynsform (dativ). I gammel tid havde de personlige stedord endnu flere former, blandt andet også for hensynsled, hvor det moderne "til ham" hed "hannem" som i sætningen: 'jeg giver bogen til ham', der engang i nogle lag blev sagt som: 'Jeg gav hannem bogen'. Disse former bruges dog slet ikke i moderne (efter år 2000) nydansk.

Samme sætninger med hensynsleddet tilbage i Slutfeltets nominal bemærk at N-feltet rummer både genstandsled (objekt) og hensynsled (indirekte objekt) - bemærk også at den såkaldte "letledsplads" opstår i eksempel fire og tolv, fordi den kán opstå (mere herom her i Ganske grundig grammatik i Kapitlet om Ordstilling (syntaks)):

Hensynsled af tillægsord som navneord

Tillægsord adjektiver bruges sjældent som hensynsled i de ubekendte og ubestemte former hverken i ental eller flertal, men så meget desto mere i de bestemte former, hvor for eksempel farvetillægsord - som brugt i eksemplerne - nemt træder i stedet for allerede bekendte og bestemte navneord, her for eksempel køer eller fugle enkeltvis omtalt som 'en sort-broget' og 'den sorte'. Mere almindeligt bruges farvetillægsord også (omkring 2000-2020) som betegnelser for folkeslag, som i disse eksempler afrikanere og indianere.

Hensynsled af lang tillægsmåde som navneord

Sprogbrugeren vil ofte for at understrege (emfase) anbringe et hensynsled (indirekte objekt) skabt med en lang tillægsform (participialt indirekte objekt) i sætningsskemaets forfelt F(N) og udtale hensynsleddet med stærkt tryk og lægge et svagt tryk på grundledet (n):

De samme sætninger med hensynsleddet tilbage på sin plads i slutfeltet og nu ikke noget tryk på grundled F(n):

Hensynsled af navnemåde som navneord

Udsagnsordenes navnemåder (infinitiv), altså 'at + udsagnsordet' for eksempel 'at spille', 'at elske' & 'at holde', bruges ikke så meget som hensynsled i moderne dansk (år 2000-2020).

Når de bruges betegner de - både i ubestemt, ubekendt og i bestemt, bekendt form - en abstrakt, lidt tingslig forståelse af et større handlingsmønster.

For eksempel en personer der spiller meget guitar, hvorom det kan siges: - 'han gav energi til at spille'  eller i lignende udtryk, som der dog ikke findes så mange af i det daglige sprog i disse år (2000-2020).

Da dansk jo netop med begge udtryk: 'at ... ' & 'det at ...' har sammenfattet et fænomen under en entalsmæssig begrebsforståelse (singularis koncept), bruger dansk ikke at sætte navnemåde (infinitiv) i flertal (pluralis).

Indirekte objekts prædikat (N_{sub_ip}) 
(omsagnsled til hensynsled) Hvem/Hvad? + hensynsled

Igen her kan de forskellige prædikater anføres af den Flittige læser, der finder både fornøjelse og forstand ved at udtænke dem, mens den flittige Forfatter måtte se at komme videre med de mange følgende sider om grammatik (hvor også omsagnsled (prædikater) dukker op igen):

Mest almindeligt regnes hjælpeudsagnsordene 'at være' og 'at blive'; som i sætningerne 'hun er danser', 'han blev direktør', også nogle almene udsagnsord kan ofte danner omsagnsled (copula) for eksempel 'at hedde' ('han hedder Peltier'), 'at ligne' ('hun ligner Freya') og 'at virke' (mest med tillægsord: 'hun virker glad').  Der findes også almene udsagnsord der danner omsagnsled med lidemådeform (passiv copula) 'at døbes' ('hesten døbtes Vinderhesten, Lørner kaldet'), 'at kaldes' ('hunden kaldes Vuf von Vov og også Læser'), 'at synes' (mest med biord. 'hun synes uberørt').

Såkaldte "copulakonstruktioner´kan dannes med navneord, tillægsord, med navnemåder og tillægsmåder og viser alle tilbage til det grundled (subjekt) eller det genstandsled (objekt) eller hensynsled (indirekte objekt), som de fortæller om ved at danne lighedstegn til.

Men, Læser, glem nu heller ikke de mange omsagnsled der dannes som en art navnehelheder f.eks.:

• grundled med omsagnsled: 'hesten, Vinderhesten altså, sprintede oplagt i mål adskillige hestehoveder foran feltet'

• genstandsled med omsagnsled: 'han ejer hesten, Vinderhesten altså,

• hensynsled med omsagnsled: hun giver den biodynamiske havreblanding til hesten, Vinderhesten jo altså'

 Endvidere bør den flittigt forstående læser, altså: Læser, her også ihukomme, at så enkle grundled (subjekter), genstandsled (direkte objekter) og hensynsled (indirekte objekter) medsamt deres mulige omsagnsled (prædikater) som anført på disse sider, ses sjældent i virkelighedens daglige sprogbrug hverken i det talte og især ikke i det skevne nudansk, hvor disse ledtypper ganske ofte udbygges med tillægsord (adjektiver), bindeord (konjubnktioner), forholdsord (præpositioner) og også biord (adverbier), når de skaber de "genstandsstørrelser", "genstandshelheder" som rubriceres under betegnelsen "nominaler" i sætningsskemaets Forfelt F(n/N), Centralfelt (n) samt Slutfelt (N).

Substantivisk indirekte objekt med prædikat

Pronominalt indirekte objekt med prædikat

Adjektivisk indirekte objekt med prædikat

Participial indirekte objekt med prædikat

Infinitiv indirekte objekt med prædikat