Sætningsled: Frie biord og startbiord
Adverbialet F(a) & (a/A)
Øvelser	side 1	side 2	side 3

For en fuldere forståelse af disse øvesider anbefales Ganske grundig grammatik Kapitlet om Ordstilling (syntaks), her gennemgås sætningsskemaet, der kan benyttes som redskab til at forstå elementære sætningsdannelser på dansk nedenstående primært biord (adverbier og adverbialer), når de placerer sig i sætningsskemaets forfelt F(a/A).

De analyserede ord markers med rød skrift, mens tre små røde prikker (...) - ofte i et tomt felt - betyder, at ordet har flyttet sig fra den plads i forfeltet

Om sætningsskemaets forfelt

F(a/A) (a)/(A)-adverbialet når det dannes af biord (adverbier) der står som F(a) start-adverbium & adverbiale i forfeltet.

Tidsbiord & tidsbiordsled i forfeltet

Dansk bruger tit tidsbiord eller hele tidsbiordsled i forfeltet F(a) ganske ofte ved at et tidsbiord flyttes fra centralfeltets (a) og frem i forfeltet, det giver sætningen en dynamik i forhold til de tider udsagnsordene (v) og eventuelt (V) indeholder.

Når det tidsmæssige opmalet med et tidsbiord i forfeltet F(a) ønskes fremhævet i et bredere aspekt, kan man sagtens finde på at indsætte endnu et tidsbiord på (a) pladsen, 

Og også når man ønsker at lægge tryk på det tidsmæssige (for eksempel ved at give det en personlig farvning med et meningsbiord) kan man flytte et eftersat tidsbiord (for eksempel 'endelig') fra slutfeltets (A) plads og frem i forfeltet F(A).

Tendensen bliver nu, at så snart man sætter en anden type biord eller biordsled ind på (a) pladsen, så vil vil det biordsled der befinder sig i forfeltet se ud, som om det kommer fra bagfeltet  (A).

Hvis man bruger en mere almindelig konstruktion med et velkendt tidsbiord i forfeltet (så som 'nu') kan man også sagtens indsætte en anden type biord på centralfeltets (a) plads.

Understående nogle eksempler på disse forskellige former med forfeltet F(a/A):

Stedsbiord & stedsbiordsled i forfeltet

Også med stedsbiord og stedsbiordsled i forfeltet F(a) eller F(A) kan man hurtigt fylde andre biord (adverbier) på de pladser, hvorfra stedsbiord eller stedsbiordsled rykker frem i forfeltet. 

Årsagsbiord & årsagsbiordsled i forfeltet

Årsagsbiord og årsagsbiordsled vil jo gerne henvise til noget forudgående der enten resumeres, fremstilles eller på anden måde forarbejdes. Sætningerne får derfor let karakter af ledsætninger.

Nogle af de årsagsbiord der udtrykker usikkerhed eller rummer forklaring for eksempel henholdsvis 'mon' og 'nemlig' befinder sig ikke godt i forfeltet af en helsætning, de lægger nærmere straks op til at danne en ny påfølgende ledsætning, hvor man fra starten bruger ombytning (inversion) af grundled og udsagnsled som i sætningerne:  'mon vi allerede skal lære inversion nu?' og 'nemlig vi går videre fremad nu' 

Mens andre af samme type har det helt fint med at stå i en almindelig forfeltsposition for eksempel: 'måske' i sætningen 'måske kommer vi til emnet senere' og 'faktisk skal vi nok snart lære inversion ordentligt'

Som med andre typer biord (adverbier) kan det årsagsbiord eller årsagsbiordsled, der flyttes frem til forfeltet F(a), sagtens forstærkes med endnu et biord eller biordsled i centralfeltets (a). Hvis man forstærker med endnu et årsagsbiord eller årsagsbiordsled, så vil dette ofte have en underordnet funktion, det vil altså nok sagtens kunne udelades, men hvis man udbygger og præciserer med en anden type biord i centralfeltets (a) kan det faktisk også fungere som centralbiord (neksusadverbial) der altså afgør hele sætningens betydning. 

Mådesbiord & mådesbiordsled i forfeltet

De gamle, ægte, oprindelige mådesbiord har det ikke så godt i forfeltet i moderne (2000-2020) tid; når de bruges lyder det netop lidt gammeldags og højtideligt som i sætningerne: 'gerne kysser jeg hendes hånd', hvor mådesbiordet har det helt fint i centralfeltets (a).

Med de mange andre typer mådesbiord og mådesbiordsled sat frem i forfeltet F(a) går det mere gelinde, selv om også de tydeligvis befinder sig bedst i centralfeltet.

Dog de kan fremsættes, når man ønsker at understrege den måde ordet beskriver (modal emfase), og man kan også her sagtens udbygge mådesbiordet eller mådesbiordsleddet i forfeltet F(a) med yderligere biordsforbindelser indsat i centralfeltets (a).

Hvis man så flytter det fremsatte mådesbiord tilbage til et centralfelt, hvor der står et udbygget led, har sprogbrugeren ofte frit valg om det tilbagesatte biord skal bruges før eller efter det andet biord eller biordsled som med sætningen 'ikke så gerne ville han siden hen tale herom', der kan blive til både: 'han ville ikke så gerne siden hen tale derom' & 'han ville siden hen ikke så gerne tale derom' - man kan naturligvis mene, at det første udtryk danner et mådesbiordsled, mens det andet danner et tidsbiordsled.

Gradsbiord & gradsbiordsled i forfeltet

Gradsbiordet befinder sig godt i forfeltet og holder af at styre sammensat tid. Det vil i mange tilfælde kun kunne flyttes tilbage fra forfeltets F(a) til slutfeltets (A). Men visse typer gradsbiord så som nægtelser og lignende vil kunne findes i centralfeltets (a)

Meningsbiord & meningsbiordsled i forfeltet

De oprindelige, ægte gamle meningsbiord kommer ikke så gerne i forfeltet, når de gør, lyder de lidt gammeldags med ekkoer af de gamle udsigemåder (optativ) og lignende for eksempel: 'gerne synger jeg Danmarks pris'.

Men med de meningsbiord der afledes med '-lig' og '-vis' samt de andre afledninger forholder det sig lidt anderledes. De lyder lidt højtidelige, når man sætter dem i forfeltet, som om man netop ønsker at understrege, at man nu fremsætter en mening. Typisk bruger officielt sprog gerne denne struktur.

De forstærkende meningsbiord befinder sig bedst i centralfeltets (a) eller skaber en påfølgende ledsætning.