Orddannelse: Forholdsord
Rødder - afledning

MORFOLOGI: PRÆPOSITIONER: morfem derivat

REGLER

NAVNEORD

 UDSAGNSORD TILLÆGSORD BIORD FORHOLDSORD

Eksempler på og øvelser med forholdsordenes formtagning

Leksikon: Orddannelse: Forholdsordsled
Afledning med forholdsord
 

Orddannelse : Forholdsord & forholdsordsled

For en ganske grundig gennemgang af forholdsord (præpositioner) og de former det enkelte forholdsord kan findes i samt om forholdsordenes funktion i sproget henvises her i Ganske grundig grammatik til Kapitlet om Forholdsord (præpositioner) og Kapitlet om Ordstilling (syntaks) samt her i Kapitlet om Orddannelse (morfologi) til siden om Navneord dannet med forholdsord.

Dansk bruger ikke at bøje forholdsordene, men forholdsordene bruges i høj grad til at danne nye ord, både navneord (substantiver), udsagnsord (verber), tillægsord (adjektiver) og biord (adverbier) se herom på de foregående sider.

Der kan egentlig ikke tales om, at forholdsord (præpositioner) stadig dannes i det danske sprog, men der dannes ved hjælp af de allerede eksisterende forholdsord nye led, som set fra forholdsordenes synspunkt kunne kaldes 'forholdsordsled' selv om de rent grammatisk normalt ville blive kaldt henholdsvis udvidede udsagnsled (verbaler), genstandsled (nominaler) eller biordsled (adverbialer) på grund af deres funktion i sproget og den placering de falder i, når man indsætter dem i sætningsskemaet (se eventuelt herom i Kapitlet om Ordstilling (syntaks)).

Dog med især udsagnsord kan forholdsordene få en art styrende rolle, de står som en slags kerneled, der i høj grad identificerer egenskaber i udsagnsordet, af hvilken grund de også kan ses i en art biordsfunktion. Når for eksempel 'at fralægge sig' betyder "at tage afstand fra noget" og 'at lægge fra' betyder "at spare op", kan man med nogen rimelighed både mene, at forholdsordet 'fra' danner et forholdsordsled (altså: et præpositionale) og et udsagnsordsled (verbal) eller et biordsled (adverbiale).

Også i faste led med navneord (substantiver) kan forholdsord enten siges at danne forholdsordsled eller en art biordsled (adverbialer) for eksempel i faste vendinger som 'en bedstemor med slav i', 'en hat med fjer på', 'at ha' en lille fjer på', 'en kasse med kroner i' og lignende, hvor forholdsord gøres til 'bagholdsord', der står bag ved det ord, det nu ikke lægger sig til men faktiske styrer. - Også af den grund regnes denne type udtryk ofte for biordsled (adverbielle), da styrelsen netop ligesom med biordene både i sætningsskemaets midterfelt (neksusfeltet også kaldet "centralfeltet") og i slutfeltet jo falder på de sidste pladser, det giver dog ingen mening at prøve at stille det biordsagtige forholdsord op i sætningsskemaets forfelt F(A), som man kan med de fleste andre slutbiord, hvorfor det altså stadig giver mening at se dem som en art "forholdsordsled" (præpositionaler).

Så set fra forholdsordenes egen side kan man altså tale om "forholdsordsled", der på samme måde for forholdsordene, når de bruges som forstavelser, medvirker til at danne nye led og betydninger.

 Afledning med forholdsord 

Forholdsordsagtig afledning af udsagnsord og udsagnsled (verber & verbaler), bemærk at udsagnsord og forholdsordled ikke altid men nogle gange betyder det samme og ofte betyder noget helt andet i faste vendinger, selv om de dannes af de samme ord. Understående systematiseres kun nogle få eksempler:

Afledninger med forholdsordet 'af'
Afledninger med forholdsordet 'efter'
Afledninger med forholdsordet 'for'
Afledninger med forholdsordet 'fra
Afledninger med forholdsordet 'gennem'
Afledninger med forholdsordet 'i'
Afledninger med forholdsordet 'med'
Afledninger med forholdsordet 'mod'
Afledninger med forholdsordet 'om'
Afledninger med forholdsordet 'over'
Afledninger med forholdsordet 'på'
Afledninger med forholdsordet 'til'
Afledninger med forholdsordet 'under'
Afledninger med forholdsordet 'ved'

Afledninger med forholdsordet 'af'

Ordet 'af 'fungerer også som biord (adverbium) og når 'af' indgår med udsagnsord, der også kan danne udvidedet udsagnsled/forholdordsled, ser man både ensbetydende dannelser ('at afgå' - 'at gå af') og forskelligt betydende danneler ('at afsætte' - 'at sætte af').

Forstavelsen 'af' kan også indgå forbindelse med både de aktive udsagnsord ('at sætte', 'at lægge') men også i nogen grad med deres passive søskendepar ('at sidde', 'at ligge') mest dog med 'at sidde' hvor de to ord ('at afsidde' & 'at sidde af') jo begge snævert henviser til afvikling af fængselsstraf.

Forholdsord som indgår i udsagnsord og i sammensatte udsagnsled (forholdsordsled)

Giver almene handlinger en retning & placering Spørgsmålet: hvordan?
af- at gå af, at afgå, en afsats, at afbestille, at afspille, at spille af, at aftale, at afsætte, at sætte af, at afstå, at stå af, at afsidde, at sidde af

 

Forholdsord som indgår i udsagnsord og i sammensatte udsagnsled (forholdsordsled) -: 'af'

Retnings- & placeringsspørgsmålet hvordan?
forholdsord

forholdsord + radix

 verbal nominal forholdsordsled

af

AF+GÅ at afgå en afgang at gå af
Toget afgår klokken 16 - Borgmesteren går af efter skandalen
forholdsord

forholdsord + radix

 verbal nominal forholdsordsled

af

AF+STÅR at afstå (fra) (en afståelse) at stå af
Danmark afstod Skåne til Sverige - jeg står af ved Tivoli
forholdsord

forholdsord + radix

 verbal nominal forholdsordsled

af

AF+HOLD at afholde en afholdelse at holde af
koncerten med den afholdte sanger afholdes klokken 20 for alle der holder af musik
forholdsord

forholdsord + radix

 verbal nominal forholdsordsled

af

AF+LUK at aflukke et aflukke at lukke af
vinderhesten stod i sit aflukke og nød duften af hoppen ved at lukke af for lyden
forholdsord

forholdsord + radix

 verbal nominal forholdsordsled

af

AF+SKYD at afskyde en afskydning at skyde af
raketten fra SpaceX afskydes, mens folk skyder bordbomber af i en afskydningssekvens 
forholdsord

forholdsord + radix

 verbal nominal forholdsordsled

af

AF+SKRIV at afskrive en afskrift at skrive af
biblioteket har en afskrift på pergament skrevet af fra et gammelt skrift af stor værdi
forholdsord

forholdsord + radix

 verbal nominal forholdsordsled

af

AF+GØR at afgøre en afgørelse at gøre af
det kan jeg ikke afgøre! - hvor skal jeg gøre af katten?
forholdsord

forholdsord + radix

 verbal nominal forholdsordsled

af

AF+VEJ at afveje en afvejelse at veje af
jeg afvejer mine holdninger - hun vejer grahamsmelet og speltmelet af

 

Afledninger med forholdsordet 'efter'

Udsagnsord dannet med forholdsordsforstavelsen 'efter' danner ikke særligt mange forholdsordsled, ud over 'at efterse' og 'at se efter' der jo har ret ens betydning angående undersøgelse og opsyn, mens leddannelsen 'at se efter' jo endvidere kan henvise til en søgeproces:

Forholdsord som indgår i udsagnsord og i sammensatte udsagnsled (forholdsordsled)

Giver almene handlinger en retning & placering Spørgsmålet: hvordan?
efter at efterse, at se efter, at efterberegne, at beregne efter, at efterrationalisere, at efterbetale, at efterforske, at forske efter

 

Forholdsord som indgår i udsagnsord og i sammensatte udsagnsled (forholdsordsled) -: 'efter'

Retnings- & placeringsspørgsmålet hvordan?
forholdsord

forholdsord + radix

 verbal nominal forholdsordsled
efter EFTER+SE at efterse (et eftersyn) at se efter
 kontrolløren efterser alle passagerenes billet, og ser efter, at alt foregår efter bogen 
forholdsord

forholdsord + radix

 verbal nominal forholdsordsled
efter EFTER+REGN (at efterregne) - at regne efter
 (den opgave skal efterregnes) vi må hellere regne efter igen

Afledninger med forholdsordet 'for'

Ordet 'for' funger også som biord (adverbium) og som forklarende bindeord (explicativ konjunktion) samt fungerer som forstavelse (præfiks). Ordet har derfor næsten for mange betydninger og danner blandt andre forholdsordene: 'foran', 'forpå' og lignende.

På dansk forekommer forstavelsen 'for-' i mindst tre forskellige former: som bindeord (konjunktion), som biord (adverbium) og som forholdsord (præposition), der ofte angiver en placering foran noget både i tid og i rum, de kan i den forstand kaldes former for 'for-' som forholdsord.

Som det fremgår danner 'for' flere udsagnsord som forstavelse end som del af sammensatte udsagnsled med klassikeren 'at forstå' og 'at stå for', der jo har vidt forskellige betydninger (og formentligt også oprindelse med endelsen 'fore-' altså: 'at forestå' i betydningen at arrangere, ordne og sørge for):

Forholdsord som indgår i udsagnsord og i sammensatte udsagnsled (forholdsordsled)

Giver almene handlinger en retning & placering Spørgsmålet: hvordan?
for at forstå, at stå for, at forklare, at formene, at forenkle, at formidle, at forvente, at formane, at forbedre, at forynge, at forfremme, at forfordele, at fordele, at fortvivle, at forstumme

 

Forholdsord som indgår i udsagnsord og i sammensatte udsagnsled (forholdsordsled) -: 'for'

forholdsord

forholdsord + radix

 verbal nominal forholdsordsled
for FOR+STÅ at forstå en forstand at stå for 
du kan nok forstå at arrangørerne står for en forstående, forstandig forståelse i den forstand 

Afledninger med forholdsordet 'fra'

Forholdsordet 'fra' danner ofte men ikke altid helt nye betydninger, når det indgår i forholdsordsled med klassikerne 'at fralægge' og 'at lægge fra' samt 'at frafalde' og 'at falde fra' som eksempler på vidt forskelligt betydede dannelser.

Både i ord- og leddannelse bruger 'fra' kun de aktive 'at sætte' og 'at lægge' og ikke videre deres passive sidestykker 'at sidde' og 'at ligge'

Forholdsord som indgår i udsagnsord og i sammensatte udsagnsled (forholdsordsled)

Giver almene handlinger en retning & placering Spørgsmålet: hvordan?
fra at fralægge, at lægge fra, at frafalde, at falde fra, at fraregne, at regne fra, at franarre, at narre fra, at frasælge, at sælge fra, at sætte fra, 

 

Forholdsord som indgår i udsagnsord og i sammensatte udsagnsled (forholdsordsled) -: 'fra'

forholdsord

forholdsord + radix

 verbal nominal forholdsordsled

fra

 FRA+LÆG at fralægge (sig noget) - at lægge fra
borgmesteren fralagde sig ansvaret - jeg lægger fra til terminen
forholdsord

forholdsord + radix

 verbal nominal forholdsordsled

fra

 FRA+FALD at frafalde et frafald at falde fra
 næstformanden frafaldt sin taleret - æblet faldt ikke langt fra stammen
forholdsord

forholdsord + radix

 verbal nominal forholdsordsled

fra

 FRA+TRÆK at fratrække (et fratræk) at trække fra
 omkostningerne fratrækkes overskuddet inden delingen - du skal trække dén udgift fra

Afledninger med forholdsordet 'gennem'

Med forholdsordet 'gennem' og dets nære slægtning 'igennem', der også fungerer som biord (adverbium), ses næsten kun 'gennem' i sammensatte udtryk. I rigtig mange udtryk betegner 'gennem' en art 'langs med', mens 'igennem' betegner en slags 'ud på den anden side'. Hvor 'igennem' derfor næste aldrig ses i det sammensatte verbal, kan de sagtens træde ind i forholdsordsleddet: man 'går igennem prøvelserne', 'går igennem parken' og lignende.

Man kan dog i denne tid (2000-2020) fastholde en vægtet tendens til, at udsagnsordet (verbet) med 'gennem' som forstavelse gerne bruger 'igennem', når der dannes et sammensat udsagnsled (verbal) selv om mange sprogbrugere i denne tid synes helt at have droppet 'igennem' og kun bruger 'gennem' helt igennem:

Forholdsord som indgår i udsagnsord og i sammensatte udsagnsled (forholdsordsled)

Giver almene handlinger en retning & placering Spørgsmålet: hvordan?
gennem at gennemgå, at gå igennem, at gennemsætte, at sætte igennem, at gennembanke, at banke igennem, at gennempule, at pule igennem, at gennemprygle, at prygle igennem, at gennemskue, at gennemse, at se igennem, 

 

Forholdsord som indgår i udsagnsord og i sammensatte udsagnsled (forholdsordsled) -: 'gennem'

forholdsord

forholdsord + radix

 verbal nominal forholdsordsled

gennem

 GENNEM+GÅ at gennemgå en gennemgang at gå gennem
 du gennemgår prøvelserne - de går gennem parken 

 

Afledninger med forholdsordet 'i'

Forholdsordet (præpositionen) 'i' har i den grad en egen optræden, hvor ordet i de sammensatte udsagnsled/forholdsorsleddene får enten en slutpladsering med tryk på (som en art slutbiord) f.eks. 'at ilægge' og 'at lægge i', mens det som med f.eks. 'at istandsætte' og 'at ihukomme' indtager en klassisk forholdsordsstilling i leddannelsen. 'at sætte i stand' og 'at komme i hu'.

Ordet foretrækker de aktive basaludsagnsord 'at sætte' og 'at lægge' fremfor deres passive søskende 'at sidde' og 'at ligge': 

Forholdsord som indgår i udsagnsord og i sammensatte udsagnsled (forholdsordsled)

Giver almene handlinger en retning & placering Spørgsmålet: hvordan?
i at ilægge, at lægge i, at istandsætte, at sætte i stand,  at ihukomme, at komme i hu, at iberegne

 

Forholdsord som indgår i udsagnsord og i sammensatte udsagnsled (forholdsordsled) -: 'i'

forholdsord

forholdsord + radix

 verbum verbal forholdsordsled

i

 I+LÆG at ilægge at lægge i at lægge i
de ilægger chokoladefrøer i slikposen som de lægger i julestrømpen
forholdsord

forholdsord + radix

 verbal nominal forholdsordsled

i

 I+HUKOM at ihukomme en ihukommelse at komme i hu
 jeg ihukommer de gode år - kom de gode år i hu!

Afledninger med forholdsordet 'med'

Med 'med' fremstår en flot repræsentant for en af de afledningsformer, hvor de nydannede ord og deres udvidede led faktisk bruges enbetydende og uden at de udvidede led opnår egentlig status som nye dannelser, samtidigt med at 'med' jo indgår i et klassisk eksempel på, hvordan tillægsord (adjektiver) afledt af udsagnsords korte tillægsmåde (perfectum participium) kan betyde noget helt andet: 'at medtage' og 'at tage med', der betyder det samme (med det første måske lidt mere officielt) mens tillægsordet 'medtaget' både kan betyde noget man har 'medtaget' eller 'taget med' men jo også betyder "ilde tilredt" som i sætningen: 'vi tog den medtagne bokser med til lægen'.

Forholdsordet 'med' holder sig gerne fra de dynamiske og statiske verber, men med 'med' har man set en udvikling med leddet 'at sidde med', der findes meget almindeligt anvendt, men modsvares af et navneord 'en medsidder', der kun bruges som juridisk term. 

Forholdsord som indgår i udsagnsord og i sammensatte udsagnsled (forholdsordsled)

Giver almene handlinger en retning & placering Spørgsmålet: hvordan?
med at medtage, at tage med, at meddele, at dele med, at medbringe, at medføre, at medregne, at regne med

 

Forholdsord som indgår i udsagnsord og i sammensatte udsagnsled (forholdsordsled) -: 'med'

forholdsord

forholdsord + radix

 verbal nominal forholdsordsled

med

 MED+DEL at meddele en meddelelse at dele med
hun meddelte mig meddelsomt en meddelelse, som jeg gerne vil dele med dig: alt er såre godt!
forholdsord

forholdsord + radix

 verbal nominal forholdsordsled

med

 MED+GÅ at medgå - at gå med
 garantien medgår automatisk - jeg går med rødt i dag
forholdsord

forholdsord + radix

 verbal nominal forholdsordsled

med

 MED+GIV at medgive en medgift at give med
Akif fik en stor medgift, det måtte han medgive familien, at de gav med hjertet 
forholdsord

forholdsord + radix

 verbal nominal forholdsordsled

med

 MED+TAG at medtage - at tage med
 jeg medtager forslaget i mit oplæg - du kan bare tage med hjem til Uggabuggaland
forholdsord

forholdsord + radix

 verbal nominal forholdsordsled

med

 MED+REGN at medregne - at regne med
 han medregner alle faktorer - præsidenten regner med at sejre

Afledninger med forholdsordet 'mod'

Forholdordet 'mod' danner rigtig mange navneord (substantiver) ('en modstander', 'en modvægt', 'et modtræk') og også mange tillægsord (adjektiver) ('modløs', 'modsat') samt biord afledt heraf ('modløst'); og når 'mod' danner nye udsagnsord betyder udsagnsordet gerne det sammen som de udvidede led for eksempel: 'at modtage' - 'at tage mod' og 'at modgå - at gå (i)mod'.

Anvendelsen af 'imod' og 'mod' ligner lidt 'gennem' og 'igennem' se også under 'i'.

Forholdsord som indgår i udsagnsord og i sammensatte udsagnsled (forholdsordsled)

Giver almene handlinger en retning & placering Spørgsmålet: hvordan?
mod at modtage, at tage mod, at modstille, at modsætte, at sætte mod, at modbevise, at modgå, at gå mod, at modregne

 

Forholdsord som indgår i udsagnsord og i sammensatte udsagnsled (forholdsordsled) -: 'mod'

forholdsord

forholdsord + radix

 verbal nominal forholdsordsled

mod

 MOD+TAG at modtage en modtagelse at tage mod
 de modtog en modtagelse, hvor der blev taget godt mod dem alle sammen

Afledninger med forholdsordet 'om'

Ordet 'om' fungerer både som dynamisk retningsbiord (adverbium) og spørgende bindeord (interrogativ konjunktion). Ordet indgår gerne med de dynamiske handlingsudsagnsord herunder 'at stille'. 'at sætte' og 'at lægge' og langt de fleste nydannede udsagnsord betyder noget nær det samme, når der udbygges til sammensatte udsagnsordsled/forholdordsled.

 

Forholdsord som indgår i udsagnsord og i sammensatte udsagnsled (forholdsordsled)

Giver almene handlinger en retning & placering Spørgsmålet: hvordan?
om at omstille, at stille om, at omsætte, at omhandle, at handle om, at omfortolke, at omformulere, at omregne, at ombygge, at bygge om, at omlægge, at lægge om 

 

Forholdsord som indgår i udsagnsord og i sammensatte udsagnsled (forholdsordsled) -: 'om'

forholdsord

forholdsord + radix

 verbal nominal forholdsordsled

om

OM+STIL at omstille  en omstilling at stille om
 omstilling, det at omstille sig, at stille om, se dét lærte man løbende i årene 2000-2020
forholdsord

forholdsord + radix

 verbal nominal forholdsordsled

om

OM+TAL at omtale  en omtale at tale om
 vi  taler ikke om al den omtale den meget omtalte 'nye tekonologi' fik i den tid
forholdsord

forholdsord + radix

 verbal nominal forholdsordsled

om

OM+HANDL at omhandle  - at handle om
 teaterstykket omhandler freden - stykket handler om fred
forholdsord

forholdsord + radix

 verbal nominal forholdsordsled

om

OM+REGN at omregne  - at regne om
 vi omregner fra euro til kroner - du skal regne den opgave om

 

Afledninger med forholdsordet 'over'

Ordet 'over' bruges også som biord (adverbium) og indgår i dannelsen af såvel navneord (substantiver) ('en overgang', 'en overligger') som tillægsord (adjektiver) ('overlegen', 'oversmart') og biord (adverbier) ('overstået', 'overlegent'). - Ordet har også som biord en dynamisk funktion i forhold til sin statiske broder 'ovre'. Se eventuelt mere herom på de foregående sider eller i Kapitlet om Biord (adverbier) her i Ganske grundig grammatik.

Når 'over' bruges som forholdordsled, opstår der gerne en anden betydning end den, der opstår, når forholdordet smelter sammen med et udsagnsord, for eksempel: 'at overgå' der både kan betyde at gøre noget bedre og at foretage forandringer, mens 'at gå over' ikke bruges så meget til sammenligning, og kan betyde at noget holder op eller nogen eventuelt dør. Ligesom 'at overstå' også kan betyde at afslutte noget, mens 'at stå over' mest bruges i graduerede sammenligninger. 

Med 'at overkomme' og 'at komme over' ses dog næsten ensbetydende mening, samtidigt med 'at overkomme' også kan betyde at klare noget som i sætningen 'hun kan ikke overkomme dobbeltarbejde under graviditeten'. Og 'over' kan indgå forbindelser med det dynamiske grundudsagnsord (dynamisk basal verbum)  'at sætte' ('at oversætte' - 'at sætte over') og indirekte med det statiske grundudsagnsord (statisk basal verbum)  'at ligge' ved - udfra et alment  forholdordsudtryk: 'at noget ligger over noget andet' - at danne navneordet (substantivet) 'en overligger'.

Så 'over' indgår i overordentlig mange sammenhænge.

Forholdsord som indgår i udsagnsord og i sammensatte udsagnsled (forholdsordsled)

Giver almene handlinger en retning & placering Spørgsmålet: hvordan?
over at overgå, at gå over, at overstå, at stå over, at oversætte, at sætte over, at overbeglo, at overdrive, at overreagerer, at overkomme, at komme over

 

Forholdsord som indgår i udsagnsord og i sammensatte udsagnsled (forholdsordsled) -: 'over'

forholdsord

forholdsord + radix

 verbal nominal forholdsordsled

over

 OVER+GÅ at overgå en overgang at gå over
 vi overgår til nyt landbrug: efter en overgang med økologi går vi over til biodynamisk

Afledninger med forholdsordet 'på'

Også 'på' fungerer også som biord (adverbium) og indgår i mange, ganske mange orddannelser af såvel navneord (substantiver) ('et påhit', 'et påfund', 'et påbud') som udsagnsord (verber) ('at påtage sig', 'at påbyde') samt tillægsord (adjektiver) ('påhitsom', 'påtænkt') og biord (adverbier) ('påtaget').

Når 'på' indgår i at skabe et nyt udsagnsord (verbum) vil det sammensatte udsagnsled (verbal) eller altså: 'forholdsordsleddet' gerne have en noget anden betydning for eksempel: 'at påstå' og 'at stå på':

Forholdsord som indgår i udsagnsord og i sammensatte udsagnsled (forholdsordsled)

Giver almene handlinger en retning & placering Spørgsmålet: hvordan?
på at påstå, at stå på, at pålægge, at lægge på, at påtænke, at tænke på, at påskrive, at skrive på, at påmane, at påpege, at pege på, at påberåbe, at påsmørre, at smørre på, at påbyde, at byde på

 

Forholdsord som indgår i udsagnsord og i sammensatte udsagnsled (forholdsordsled) -: 'på'

forholdsord

forholdsord + radix

 verbal nominal forholdsordsled

på

PÅ+SÆT

 at påsætte (en påsættelse) at sætte på
 vi påsætter en ny vandhane og vi sætter maden på bordet
forholdsord

forholdsord + radix

 verbal nominal forholdsordsled

på

PÅ+PEGE

 at påpege - at pege på
 jeg vil gerne påpege, at det ikke regnes for høfligt at pege på folk 
forholdsord

forholdsord + radix

 verbal nominal forholdsordsled

på

PÅ+SKRIV

 at påskrive en påskrift at skrive på
 han fik læst og påskrevet - pakken havde en påskrift - forfatteren skriver på en bog
forholdsord

forholdsord + radix

 verbal nominal forholdsordsled

på

PÅ+TÆNK

 at påtænke - at tænke på
 du tænker på at lære grammatik - udvalget påtænker en anbefaling
forholdsord

forholdsord + radix

 verbal nominal forholdsordsled

på

PÅ+KALD

 at påkalde en påkaldelse at kalde på
 jeg påkalder gudinden Nu med en oldægyptisk påkaldelse - jeg kalder på dig nu, Nu
forholdsord

forholdsord + radix

 verbal nominal forholdsordsled

på

PÅ+STÅ

 at påstå en påstand at stå på
 politiet påstår, at anklagede begik forbrydelsen, men anklagede står på sin uskyld
forholdsord

forholdsord + radix

 verbal nominal forholdsordsled

på

PÅ+REGN

 at påregne - at regne på
 vi kan påregne et stigende salg, så budgetchefen regner på forslaget til lønforhøjelserne

 

Afledninger med forholdsordet 'til'

Ordet 'til' fungerer som forholdord (præposition) men dertil også som biord (adverbium) og som bindeord (konjunktion). Ordet indgår i mange, mange, mange ordannelser af alle 5-6 ordtypper med mange orddannelser ofte ord og vendinger med flere betydninger (multiordinale) med få eksempler: navneord (substantiver) ('en tillid', 'en tilforordnet') udsagnsord (verber) ('at tiltro', 'at tilforordne') tillægsord (adjektiver) ('tillidsfuld', 'tilsendt') og biord (adverbier) ('tillukket').

Når 'til' danner udsagnsord, kan 'til' ganske ofte også danne et led med det udsagnsord, nogle gange ('at tilsætte' - 'at sætte til', 'at tilstå' - 'at stå til') med helt forskellige betydninger andre gange ('at tilsende' - 'at sende til') med næsten ens betydning, dertil indgår 'til' ganske ofte med handlingsudsagnsord og foretrækker klart dynamiske udsagnsord så som 'at sætte' og 'at lægge' til at danne nye ord med.

Forholdsord som indgår i udsagnsord og i sammensatte udsagnsled (forholdsordsled)

Giver almene handlinger en retning & placering Spørgsmålet: hvordan?
til at tilsætte, at sætte til, at tiltrække, at trække til, at tilsende, at sende til, at tilbringe, at bringe til, at tilstå, at stå til, at tilgive, at tilpasse, at passe til, at tillægge, at lægge til, at tilgå, at gå til, at tilkaste, at kaste til, at tilkomme, at komme til, at tillukke, at lukke til, at tiltage, at tage til, at tilsige, at sige til, at tilskrive, at skrive til, at tilforordne, at tiltale, at tale til, at tiltro, at tiltænke

 

Forholdsord som indgår i udsagnsord og i sammensatte udsagnsled (forholdsordsled) -: 'til'

forholdsord forholdsord + radix verbal nominal forholdsordsled

til

TIL+SÆT at tilsætte en tilsætning at sætte til
 jeg tilsætter lidt spidskommen til den humus - vi sætter huset til salg i næste uge
forholdsord forholdsord + radix verbal nominal forholdsordsled

til

TIL+TRÆK at tiltrække en tiltrækning at trække til
 blomsterne tiltrækker bierne - træk til! (træk hårdt!)
forholdsord forholdsord + radix verbal nominal forholdsordsled

til

TIL+STÅ at tilstå en tilståelse at (lade) stå til
 jeg elsker livet det må jeg tilstå - vi lader stå til og ser hvad der sker
forholdsord forholdsord + radix verbal nominal forholdsordsled

til

TIL+LÆG at tillægge - at lægge til
 han tillægges overnaturlige evner - du skal lægge dén udgift til

Afledninger med forholdsordet 'under'

Forholdsordet 'under' fungerer også som biord (adverbium) og indgår med en række navneord (substantiver) ('en undersøgelse', 'nogle underbukser') og udsagnsord (verber) ('at undersøge', 'at understrege') tillægsord (adjektiver) ('underdejlig', 'underdrejet') biord (adverbier) ('underfuldt').

Ordet 'under' bryder sig ikke meget om at danne sammensatte led med udsagnsord, den bedst kendte klassiker går på 'at undergå' og 'at gå under', der jo har forskellig betydning (asynkron) om end begge handler om en forandring en forvandling, der rummer en snarlig afslutning som her. 

Til gengæld finder der mindst ét fast udtryk, som ikke modsvares af et tilsvarende udsagnsord nemlig:  'at ligge under for', og envidere ét fast udtryk, der bruger et sammensat ord med 'under' i en leddannelse og ikke egentlig danner et sammensat udsagnord: 'at understå sig i'.

Forholdsord som indgår i udsagnsord og i sammensatte udsagnsled (forholdsordsled)

Giver almene handlinger en retning & placering Spørgsmålet: hvordan?
under at underbinde, at underholde, at underdrive, at underdreje, at undersøge, (at underligge), at ligge under (for), at underpræstere, at undergå, at gå under, (at understå), at understå sig i, at stå under nogen eller noget, at undervise, at understøtte, at underbemande, at underhandle, at underlægge

 

Forholdsord som indgår i udsagnsord og i sammensatte udsagnsled (forholdsordsled) -: 'under'

forholdsord

forholdsord + radix

 verbal nominal forholdsordsled

under

UNDER+HOLD at underholde en/noget underholdning (at holde under)
Dylan forstod at underholde med god underholdning -  forældre underholder børn økonomisk
forholdsord

forholdsord + radix

 verbal nominal forholdsordsled

under

UNDER+GÅ at undergå en undergang at gå under
 sommerfuglelarven undergik en forvandlende undergang - larven gik under men dén fløj op 

Afledninger med forholdsordet 'ved'

Forholdsordet (præpositionen) 'ved' bruges også som biord (adverbium) og som anmærket andetsteds bruges ordet mangetydigt (multiordinalt), det ved du nok, hvis du ellers bærer ved til sprogkundskabens bål. 

Omstående og i Kapitlet om Biord (adverbier) fremstilles ordets vedhængsord forstavelsen 'veder-' og nogle få udsagnsord den forstavelse bruger så som 'at vederkvæge' og heraf afledte navneord (substantiver): 'en vederkvægelse', 'et vederlag' og lignende tillægsord (adjektiver): 'vederhæftig', 'vederstyggelig' og sådanne ældre orddannelser.

Typisk bliver både de udsagnsord og de få forholdsleddannelser med de samme udsagnsord ensbetydende: 'at vedstå' og 'at stå ved' betyder noget nær det samme om end med en mere juridisk, officiel klang i udsagnsordet.

Men med 'ved' har man i skriveperioden 2000-2020 i dansk sprog set en tilbagekomst, hvor et halvvejs gammeldags og småglemt udtryk med 'ved' nemlig: 'at vedvare' - 'at vare ved' i den tids offentlige debat blev genfødt som et end og ganske ofte anvendt tillægsord (adjektiv), nemlig som den lange tillægsmåde (præsens participium) af 'at vedvare' altså: 'vedvarende', der som tillægsordet 'vedvarende' dannede led med ordet 'energi' - i en tidstypisk og fornuftsbetonet term som: 'vedvarende energi'.

Mens endnu et sidste ord fra den demokratiske, politiske tradition faktisk har skabt et udtryk med forskellig (asynkron) betydning nemlig: 'at vedtage' - 'at tage ved'.

Hermed vedtages det: at Kapitlet om Ordføjning (morfologi) medsamt skriftet Ganske grundig grammatik slutter:

Forholdsord som indgår i udsagnsord og i sammensatte udsagnsled (forholdsordsled)

Giver almene handlinger en retning & placering Spørgsmålet: hvordan?
ved at vedstå, at stå ved, at vedlægge, at lægge ved, at vedsende, at vedblive, at blive ved, at vedkomme, at komme ved, at vedkende sig, at vedføje, at vedhæfte, at vedligeholde, at holde ved lige

 

Forholdsord som indgår i udsagnsord og i sammensatte udsagnsled (forholdsordsled) -: 'ved'

forholdsord

forholdsord + radix

 verbal nominal forholdsordsled
ved- VED+STÅ at vedstå - at stå ved
 jeg vedstår hvert et ord - jeg står også ved mine fejl - priser min Gud og takker min Læser :-)