Det præteknologiske gennembrud |
Kapitel 2 Det teknologiske samfund og utopier om samme
Teksten vil i følgende afsnit kort belyse, nogle af de mange forskningsrapporter der udkom fra midt i perioden altså primært i 1980'erne (se i øvrigt bibliografien for de anførte skrifter).
Forskningsrapporter henvendt til forskere og om specifikke teknologi- og samfundsproblemer. (Blandt andre MIKE og INTEL.).
Forskningsrapporter henvendt til interesseorganisationer og om specielle informatikproblemer. (For eksempel. Oluf Danielsen og Unge Pædagoger.).
Forskningsrapporter udarbejdet for faglige organisationer. (For eksempel DUE og PROSA.).
Forskningsrapporter henvendt til beslutningstagere og om almene teknologi- og samfundsproblemer. (Blandt andre Landsplanlægningen. 1983-2000).
Der kan ligeledes fastholdes 4 generelle problematikker, som på den ene eller anden måde, under forskellige synsvinkler og med forskellige vægtninger spøger i disse rapporter:
Informatikkens udnyttelsesmuligheder; hvad kan/skal den bruges til og af hvem?
Teknologiens indflydelse på beskæftigelse og økonomi.
Negative og positive samfundsmæssige forandringer i teknologiens kølvand.
Det nye samfunds struktur, kommunikation og så videre.
Det kan virke svært at holde disse problematikker adskilt; for eksempel kunne dette kapitels emne siges at omhandle punkt 3 og 4 specielt, men, som det vil fremgå, flyder skellene sammen i så tæt en sammenhæng imellem alle 4 punkter, at også punkt 1 og 2 finder rigelig belysning.
Som eksempel på A-gruppen vil teksten kort fremholde to projektarbejder: dels Mike-projektet fra AUC altså Aalborgs Universitets Center, dels INTEL fra blandt andet RUC altså Roskilde Universitets Center (se henvisningerne).
Serien om industriel udvikling fra Aalborg Universitetsforlag kendetegnes primært ved at fremstå som meget omfattende, ganske glimrende omed også noget verbalistisk. a
Udgivelserne om Informationssektoren og Telematikken fra Roskilde startede i 1980 som et meget ambitiøst projekt med et noget mere realistisk resultat senere.
[TOP]
I begge udgivelser fremhæves "beskæftigelsesproblematikken" som tyngdepunktet. Med reference til historisk og statistisk materiale fremstilles tilbagegangen i beskæftigelsen, det vil sige nedgangen i antallet af arbejdspladser indenfor landbrug, industri, bygge- og anlæg- og servicesektoren set i relation til fremgangen i "informationsbrancherne".
Teksten skal ikke belyse endsige analysere disse rapporter nærmere, blot fastholde tendensen i 1980'ernes seriøse datamatiske forskning, nemlig: at reduktionen af arbejdspladser i de "gamle" erhvervssektorer ville fortsætte, og at ikke alle ville kunne overtage arbejde i informationssektoren, tværtimod ville denne også snart opleve en reduktion i de lavt- og mellemuddannedes antal, mens stort set alle rapporter i perioden gennemgående fastholdt et stadigt voksende behov for højere uddannede folk helst med andre faglige baggrunde i tilknytning til edb.
At den overvejende del af rapporterne udarbejdedes af forskere, som netop uddannede sådanne personer, så man gerne væk fra her i denne tid typisk præget af den slappe lines optimisme. a
For disse forskere - og en del af deres læsere - syntes det blandt andet også relevant at fremfinde "nicher", hvor den nationale produktionsøkonomi kunne etablere sig (for Danmark vedkommende blandt andet indenfor måle- og kontrolteknologi, serviceydelser, medicin, miljøteknik, kvalitetsfødeemner, turisme og pornografi, mere herom i kapitel 3).
At de store forventninger til statistisk materiale og empiriske undersøgelser på grundlag af interviews og andet - i Sundbo med fleres 1980-udgave - ikke helt indløstes i 1980'erne eller senere, kunne en humanist klogeligt have advaret om allerede i starten af perioden: med henvisning til for eksempel litteraturæstetikkens store, autoritative skribent og faderskikkelse, Theodor Adorno og hans "Sosiologi og empirisk forskning" (norsk oversættelse), hvortil kritikere af den kvantitative og lidet kvalitative interview-undersøgelsesplatform ofte henviser.
Men den tid kommer måske, hvor den overfladiske (og typisk amerikanske) forskning i fremtrædelsesformer og i virkningseffekter erkendes som utilstrækkelig; og vil da indeholde nogle nye og relativt spændende problemstillinger: blandt andet om den kritiske intelligens, dens traditionelt stats-, kunst-, og kulturinstitutionelt finansierede baggrund overfor og i samspillet med/mod en produktivistisk, teknik- og profitorienteret kybernetisk logik. b
[TOP]
Helt anderledes forholder det sig med forskningsrapporter udarbejdet for interesseorganisationer: for eksempel Oluf Danielsens fremstillet for Mellemfolkeligt Samvirke. a Her kan enhver kritisk uddannet person fra humaniora råbe: "Heureka" b fra pointe til pointe; her findes velfunderet historisk fremstilling, en god dokumentation, karakteristik af - og en objektivt kritisk holdning til - militær, kapital og den ødelagte fornuft.
Til gengæld må det jo desværre fastholdes; at ikke med Danielsen og lignende i mappen indfinder den håbefulde jobsøger sig til ansættelsessamtale på det private, kommercielt gearede arbejdsmarked. Så går det nok nemmere i fagbevægelsen, der jo trods alt, akkumulerede c en god kapital i løbet af krisen, og søgte højere uddannede kritisk skolede folk. - Jævnfør for eksempel DUE-projektets påpegning af behovet for edb-eksperter, der kunne rådgive og samarbejde med tillidsfolk og andre.
Endnu engang til gengæld må det jo desværre fastholdes; at der her let bliver tale om en kamp mod vindmøller. Alle forskere generelt -og arbejdspsykologer og -medicinere specielt - vidste jo godt; at behovet for og gavnligheden af ufaglært og fysisk opslidende arbejde minimeredes kraftigt, lige fra den første ufaglærte teknologistrejke i Danmark: ølstrejken maj 1985 til hele øl- og sodavandsproduktionens fuldautomatisering havde lukket nogle af de absolut største "arbejdspladser" i danskernes hovedstad, København.
Det kan ikke undre, at "teknologivurdering" og "teknologiaftaler på arbejdsmarkedet" fremtræder som helt centrale begreber omkring "beskæftigelsessituationen" i disse år.
Bag de klare fremtrædelser: at arbejdsgiverne ville af med så mange medarbejdere som muligt og ville rationalisere så meget som muligt; og modsat: at arbejdstagernes organisationer ville bevare så mange arbejdspladser som muligt og ville forbedre arbejdstids-, -løn- og -miljøforhold; bag disse fremtrædelser lå nogle meget væsentlige og stadigt relativt dunkle følger af informatikken, dunkelheder som denne fremstilling vil søge at belyse.
Hvis teksten nu afsluttende kaster et blik hen over Miljøministeriets Planstyrelses publikation, vil den se, at forfatterne - dér dengang i 1980'erne - forudser tre mulige udviklinger ("scenarier"): lavvækst, moderat vækst og højvækst. Og de fastholdt to orienteringsmuligheder: "markedsprincippet" og "lighedsprincippet".
Markedsprincippet: køb og betal samfundet; lighedsprincippet: nyd efter behov og yd efter evne samfundet (især over skattebilletten og via offentlig finansiering); og man fastholder, at en blandingsform synes mest realistisk (altså: "klasseforsoning" og "revisionisme" jævnfør fodnoterne omstående).
Teksten skal heller ikke gøre denne rapport til genstand for nærmere belysning aller analyse, vil blot fastholde; at i alle tre vækstscenarier findes "informationssamfundet" uomgængeligt, at så for eksempel lavvækst - efter forskernes formening - ville føre til en langsom mere begrænset udbredelse af samme, synes noget andet.
Forskernes
sprogbrug (p. 8 spalte 2) om en "god cirkel" i højvækstsamfundet lader
den trænede læser ane, at valget lægges op nærmest som mellem pest, kolera
og eufori; a
- sammenholder man (op. cit. side 20 spalte 2), at de mange muligheder for tv-kanalvalg
i højvækstsamfundet vil begrænse videomaskinens udbredelse, med (side 30 spalte
2) konstateringen om:
"De videofilm, som de unge lejer og ser, ofte er af temmelig voldsom eller direkte grotesk art,"
ses denne pointe endnu klarere.
Og man kan ikke bebrejde forskerne - midt i en brydningstid - dette indirekte forsøg på at påvirke de forskere, beslutningstagere og den brede dannede offentlighed, som deres arbejder henvender sig til.
Lad teksten da nemlig - som optakt til afslutningen på dette afsnit - fastholde, at stort set alle mennesker i den præteknologiske gennembrudsperiode fra 1976-1996 ønskede en god, rig og "rimelig" verden og hverdag for enhver: og især da for sig selv og sine børn nu og fremover.
Den venstreorienterede kunne tidstypisk sige; at problemet ikke fremtræder som mangel på god vilje, men at kapitalen ikke mennesket gøres til subjekt i den historiske udvikling; - den højreorienterede kunne lige så tidstypisk sige; at det ikke bør forstås som mangel på god vilje, men at teknikken, resurserne, de praktiske muligheder stadig virker begrænsende.
Begge parter kunne på hver deres vis have ret, på trods af den aktuelle polarisering a i perioden fremtrådte grænserne (som teksten vil vise) stadigt mere udflydende. Det væsentlige at fastholde: at det stadigt i høj grad synes politiske beslutninger, som afgør om/for folkenes fremtid, og når skriften her skriver "stadig", skyldes det blandt andet, at de snævre egoistiske nationalt begrænsede resurser - under 1980'erne - i stigende grad transcenderedes altså blev overskredet af de multi- eller rettere transnationale selskaber, b hvis medarbejderes individuelle gode viljer syntes noget sværere at kontrollere; og hvis samlede underdanighed og efterrettelighed overfor statslig politisk lovgivning i 1980'erne syntes stadigt mere relativ og fleksibiliseret af informatikkens muligheder.
Nå, ingen grund til at male Fanden på væggen, så længe den går lyslevende rundt, men ligesom teksten i foregående afsnit pointerede; at den teknologiske revolution ikke ender dér i 1980'erne, synes det vigtigt at påpege; at de mange velmenende forskerrapporteringer og de deraf følgende politiske initiativer agerede i et lukket historisk rum, der uafværgeligt blev indhentet og ombygget af en udvikling, som i kimform rummede muligheden for at overskride den politiske økonomis magt efter 1990'erne (ikke som Bahr og Varenkamp forestillede sig, men se herom siden).
Konsekvensen heraf fremstår således; at den eneste farbare vej bygges, som en bred global forståelse, hinsides national egoisme og nok-i-sig-selv-tænkningen, hvis fysiske mulighedsbetingelser i det geografiske rum og dets kronologiske tid informatikken allerede tidligt tilsidesatte.
Endeligt afsluttende kan det generelt resumeres; at forskerne i 1980'erne under tydeligt indtryk af krisespøgelset, som dominerede hele dette tiår, havde lært at udtale sig forsigtigt om de konsekvenser af datamatiseringen, som det foregående tiårs rapportører ikke forudså; endvidere at "de fantastiske muligheder" som "kun fantasien sætter grænserne for" (: fantasi sætter ikke grænser, fantasi nedbryder grænser), altså den drengede teknologibegejstring erstattedes lidt efter lidt på det forskningskvalificerede niveau, med den alvorsfulde teknologivurderingsm/k; også 1970'ernes ansvarsfulde, restriktive beslutningsperson synes neddæmpet i forhold til de tendenser til engageret, humanistisk, rationel årsagsbegribelse og stilligtagen, som tiden også rummede, det der fremtrådte som den almene ansvarlighed overfor underforståede regelsæt under den anarkistisk-tekniske autonome frihed, a som Internettets konferencer og datasamlinger udgjorde fra midt i 1990'erne.
[TOP]
Endeligt og egentligt dukker altså kun et væsentligt nyt problem op i 1980'erne, det "maskinstormerne" (: teknofoberne, som det kom til at hedde fra midten af 1980'erne, defineret i fodnoten (I.17)) frygtede allermest: "arbejdsløsheden":
I Danmark stod de typiske slag på bryggerierne, skibsværfterne og aviserne, alle steder mistede titusinder af arbejdere deres gammeldags, industrielle arbejde, mens promiller oplærtes til at betjene "ny teknologi".
De "nye brancher", som skulle opsuge de arbejdsløse behøvede ret højt uddannet personel, så kun typografer, specialarbejdere med mod på teknisk oplæring og lignende kunne "konkurrere om arbejdspladserne", og tabte alligevel efterhånden oftest til unge mennesker med edb i blodet, de yngre som havde "erfaring med ny teknologi", "edb-brugererfaring" som det hed.
Brancher som den grafiske, reklame og marketing, samt forlag af alle slags undergik mirakuløse forvandlinger i produktionsredskaberne og produktionsmåderne, forvandlinger som skar alle de under industrialismen jævnt uddannede fysisk arbejdende mennesker, "specialarbejderne" ned til kun at omfatte rengørings- og kantinepersonalet, ellers fandtes kun de kreative, de formdannende højere uddannede mennesker tilbage i produktionsprocessen.
I handel og service betæd de kalkulerende altså beregnende edb-tilsluttede kasseapparater, at sælgeren ikke længere behøvede at udføre hovedregning, det kunne opleves som den skærpede kontrol man (jævnfør (I.16)) tiåret før frygtede: at hvert et indtastet beløb, hver en kasseoperation kunne aflæses af kassestrimlen og "hukommelsen", men det kunne også opleves som "en besparelse" "en lettelse". Begge synspunkter kunne anlægges på den deroute b færdighedsstatussen indenfor handel og service gennemgik: fra den gamle kolonialhandels vareformidlingsekspert og prisberegner til "stregkodelæsning med skanner" tilknyttet kasseapparatet hvorfra hele købs- og salgsproceduren herunder lagerføring og nyindkøb udførtes fejlfrit.
I alle kontorfagene indførtes "bogholderiautomatisering", "tekstbehandling", "regneark", "databaser" med lov- og regelsamlinger, alle lønregnskaber og lignende "kontorautomatiseringer", som forudset af forskerne i 1970'erne, om end i så høj grad, at den lille selvstændige erhvervsdrivende, som progressivt købte "en mindre maskine" til sit kontorhold (: "papirarbejde") i begyndelsen af 1980'erne, ti år efter, mest typisk, havde rigeligt med edb-udstyr inden etableringen af virksomheden.
Og så kom der de nye edb-firmaer til. 1980'erne så fødslen af "edb-konsulenten", freelance a eksperten, som hjalp den potentielle altså mulige "bruger" fra erhvervslivet i gang udfra "behovsanalyser", "funktionsredegørelser" og lignende. Denne ekspert udvikledes i løbet af perioden til de større virksomheders "edb-chef" -: systemadministratoren: den IT-ansvarlige.
- Med de mange små "spillemaskiner" og den hurtigt følgende prisbilliggørelse i anskaffelsesomkostningerne for datamater under 1980'erne, så mange "komputerbutikker" - fra midten af 1980'erne - dagens lys, i en branche hvor store kæder hurtigt opstod og lige så hurtigt faldt sammen, på et marked hvor "udviklingstakten" gjorde det ufornuftigt at investere i større varelagre, hvor store virksomheders mere eller mindre venlige opkøb af mindre virksomheder stillede store krav til ejernes standhaftighed og entusiasme, mens kundernes trofasthed syntes umulig at fastholde på et marked, hvor konkurrenter hele tiden kunne forventes at udbyde varer hinsides konkurrencemuligheden, og hvor mange hellere skiftede til nyt end foretog reparationer. I for eksempel København på Frederiksbergs Falkoner Allé fandtes der faktisk en overgang snesevis af "computerforretninger", hvor tidens typiske "nørder", "computerspilsentusiaster" og deres bekendtskabskredse, som fik hjælp til "nyanskaffelsen", flokkedes altid rede til at anskaffe de nødvendige delkomponenter. Selv op til 50året for det præteknologiske gennembrud fandtes der enkelte computerforetninger tilbage i "computergaden".
Også "edb-læreren" dukkede op i 1980'erne og på alle niveauer: men især fra folkeskoleplanet til voksenundervisningen og "omskoling". Denne lærer ganske ofte statsligt uddannet, det vil desværre sige med inkomplet b kunnen (: kun tyve timers kursus for folkeskolelærere og tredive for gymnasielærere). Edb-læreren blev derfor ofte indhentet indenom af unge dataentusiaster blandt eleverne, og mange af disse lærere stolede snart mere på deres unge elever, end på de kursusledere som havde oplært dem.
"Programmøren", personen som skriver og vedligeholder programmerne (: "soft-ware") opnåede en betydelig status og værdi som arbejdskraft i perioden, om vedkommende nu skrev spil til børn, kartoteker og beregningsprogrammer for forsikringspolicer, ingeniørmæssige beregningsprogrammer eller fremstillede "komputergrafik" i medie-, reklame- eller en lignende branche, de brancher som virkeligt blomstrede med det nye apparatur.
Endelig opstod naturligvis "high-tech" virksomhederne, de "højteknologiske" virksomheder: altså datamatiseringens hellige fødselsgange, hvor alskens "hard-ware" fremstilledes, og hvor arbejdsløshedens spøgelse i første omgang ikke gik igen, men jo alligevel kom til det, efterhånden som, især de mindre high-tech-virksomheders "ideer", "nicher" eller produktionsgrundlag enten indhentedes af udviklingen eller opkøbtes af mere kapitalstærke firmaer, som videreautomatiserede produktionen.
Dette emne, arbejdsløshedsproblematikken som følge af datamatiseringens automatisering, skal teksten vende tilbage til i diskussionen af de forventede næste teknologiske revolutionsbølger (fra kapitel 3). På dette sted i teksten synes det blot vigtigt at påpege, at dette problem ene skyldtes opfattelsen af, hvad "beskæftigelse" bør forstås som, samt hvad man i en samfundsmæssig totalitet bør forstå med "fuld beskæftigelse".
[TOP]
Edb-midlerne fratog jo ingensinde mennesket muligheden for at arbejde, tilbød sig snarere lige fra starten rede til at hjælpe med millioner af uudførte arbejdsopgaver. - Disse mange arbejdsopgaver angår den informatiske viden, og kun ganske små dele heraf vurderedes af samfundet - helt frem til midten af 1990'erne - som arbejde, der bør belønnes med udbetaling af økonomiske overlevelsesmidler.
Om end informationssamfundet i grunden synes indført med midten af 1990'erne, vurderes de samfundsmæssigt skabte værdier stadig efter industrialismens produktions- og omsætningsnorm, blandt andet derfor kunne en massiv arbejdsløshedssituation opstå under den generelle indføring af datamatiske midler, som altså samtidigt åbnede for millioner og atter millioner af arbejdsopgaver højst nødvendige for et informatisk samfund.
Men disse ting indså forskerne ikke - hverken i 1970'erne, i 1980'erne eller i 1990'erne - så mange, mange mennesker tilbragte, i Danmark fra omkring år 1978, årevis som arbejdsløse, heraf mange ganske hadefulde overfor den digitale omvæltning, som så åbenbart havde skabt denne deres deroute eller deklassering, hvad man nu vil kalde det; endnu andre, som havde forstået hvad der skete i disse år, syntes ganske bitre på det samfund, som tilsyneladende kun halvhjertet og enøjet havde satset på informationsteknologien.
- "Videreuddannelse", "omskoling", "omstilling til ny teknologi", "edb-kursus" alle ofte hørte ord i 1980'er-debatten, men sigtet hos de politiske og industrielle planlæggere syntes stadig lige så kort, som da det skabte denne massearbejdsløshed: man ønskede simpelthen, på kort sigt at nedbringe antallet af arbejdsløse ved at sluse disse tilbage under postindustrielle produktionsnormer, a altså sigtet formuleredes ikke som en fremtidssikret investering i nødvendig udnyttelse af de datamatiske midlers muligheder for at bearbejde information men som en tilbagesøgen i industrialismens ruinhob.
På selv samme vis som forskerne i 1970'erne havde overset, at datamatiseringens maskinpark ville nå ud til alle medlemmer af den arbejdende og dannede offentlighed som daglig selvejet realitet, på noget samme vis overså 1980'ernes eksperter deres pligt, til omgående at få indført nyvurderende begrebsdannelser omkring formålet med og værdien af arbejde og økonomisk overlevelse (: nogle heraf ikke alle for eksempel ikke André Gorz, som skal behandles fra i næste kapitel).
Formålet med og værdien af informationer i informationssamfundet sattes fra starten lavt, det opfattedes ikke som arbejde, at kunne vinde et svært komputerspil, eller at have samlet alle Internettets artikler og henvisninger til et eller andet emne. Eller rettere: det regnedes for et arbejde for nogle få, for de som faktisk fandt beskæftigelse indenfor det nye højtuddannede lag af professionelle edb-brugerjobs.
Ja, der opstod faktisk en art højvækst ind i 1990'erne, hvor man kunne fortolke politikernes krampagtige investeringer i kulturlivet (Kulturby `96, for eksempel) og den næsten propagandiserende teknologi- og Internetforherligelse fra det "Forsknings- & Teknologiministerium", som godt nok stadig forbandt økonomisk overlevelse med andet end informatisk aktivitet, men som også søgte at vise en investeringsvilje i, hvad alle nu godt vidste udgjorde fremtidens "guld": den information, den viden, den kunnen og indsigt, som udspringer fra praktisk anvendelse af teoretiske principper (: datamatisk informatik).
[TOP]
a
verbalistisk:
efter latin verbum: ord. Anvendes om tekst eller tale, som synes præget
af mange ord uden så meget indhold altså tom snak. Nogle ikke alle
publikationerne fra AUC i denne tid kunne betegnes som verbalistiske.
a
den
slappe lines optimisme:
Forfatteren har i sin bog "Coca-Cola-World" beskrevet "reaganismen"
og 1980'ernes ny-konservative optimisme yderligere (jævnfør senere fodnote
p.
132
).
b
kybernetisk
logik: efter græsk kybernetes:
styrmand. Heraf kybernetik: videnskaben om styringsprincipper og
-metoder (jævnfør fodnoten (IV). Og efter græsk logos:
ord, tanke, fornuft. Heraf logik: læren om tænkningens love og
former. En kybernetisk logik altså: en videnskabeligt udformet lære
om styring af mennesker, natur og mekanik.
a
Mellemfolkeligt
Samvirke: uafhængig godgørende
forening, som på tværs af landegrænser, etnisk oprindelse og politisk og
religiøs holdning arbejder for forståelse og samarbejde mellem klodens
folk blandt andet gennem ulandsfrivillige. Dannet i 1944, demokratisk
styret, udgiver bøger og har et omfattende ulandsbibliotek.
b
Heureka: efter græsk heuriskein: jeg har fundet det! Udtrykkes siges at
stamme fra den græske fysiker og matematiker Arkimedes (ca. 285-212 før
almindelig tidsregning), da denne indså loven for legemers vægttab i vand.
Bruges nu som et videnskabsmenneskes glade udbrud, når noget virker sandt,
smukt og godt i vedkommendes forskning, især hvis et påtrængende problem
finder anvendelige løsningsmodeller.
c
akkumulerede:
efter latin: ad cumulus: til dynge eller top. At opsamle i store mængder.
Bruges også af marxister som et udtryk for den opsamling af kapital, der
foregår når værdipapirer og fast ejendom bliver vigtigere end de
cirkulerende pengemidler, og når disse pengemidler fordeles på stadigt færre
hænder. I denne sammenhæng anvendes udtrykket blot om ophobning af pengeværdier,
og den antydede akkumulation skal blive vigtig, når kapitel 3 indsætter
nogle fiktive momenter i den faktiske situation for at give denne et nyt
perspektiv.
a
eufori: efter græsk eu foros: vel bærende. Vellystfølelse. Næsten
sygelig lykkefølelse, stærk opstemthed, ekstase.
a
polarisering:
efter græsk polein: dreje. Heraf polar: akse,
omdrejningspunkt. Heraf polarisering: retningsændringer frembragt
ved brydninger af for eksempel lys eller lyd, heraf at for eksempel én type
går en vej en anden type en anden. Polarisering: anvendes i
almindelig forstand, når to - for eksempel politiske modparter - bliver
stadigt mere stejle og fjendtlige overfor hinanden: en af f
b
transnationale
selskaber: hvorfor denne term synes mere
korrekt end ordet "multinational" kan let forklares. de nye typer
selskaber som fremkom i følge af den "teknologiske revolution"
forholdt sig ikke som om de havde repræsentation i hvert enkelt land
(altså "multinationalt") men som om (og jo sandt nok), at de
solgte til alle lande 8altså trannationalt) ofte fra et enkelt hovedkontor
placeret i den mest "skattevenlige" nation (jævnfør tidligere fodnote).
a den anarkistisk-tekniske autonome frihed: efter græsk an archi: ikke over, ingen førstemand, efter græsk arche: begyndelse, regering, igen efter archein: herske. Anarki altså: en politisk indsigt som søger at ophæve lederskab, reglesætning og menneskelig umyndiggørelse. Og efter græsk auto nomos: eget navn, heraf autonomi: selvstyre, selvbestemmelse. Den anarkistisk-tekniske autonome frihed altså: den frihed for ledere og regler med udstrakt selvbestemmelse som de tekniske betingelser har skabt, og som i høj grad dominerede Internettet, indtil både politikere og de store firmaer havde opnået en representation "på nettet" og dermed havde genindført deres regelsæt. Mere om den udvikling senere.
b
deroute: efter fransk dé route: fra vejen. Flugt efter nederlag,
sammenbrud. Ordet brugtes af nogle i tiden som den ikke-marxistiske term for
"deklassering" defineret i tidligere fodnote (I.9).
a
freelance: efter engelsk free lance: ledig lanse, om lejesoldater. Bruges
senere om løsarbejdere som udfører opgaver for en arbejdsgiver til en
aftalt honorarbetaling, altså uden fast månedsløn og ansættelse.
Journalister, forfattere og lignende arbejder ofte freelance.
b
inkomplet: efter latin in complere: ikke udfyldt, ej opfyldt. Inkomplet
altså: det som ikke er fuldstændigt, ikke er opfyldt, ej fuldstændig,
altså mangelfuldt.
a
post-industrielle
produktionsnormer: efter
latin post: efter, bagefter. Og efter latin norma: vinkelmål,
rettesnor. Overført heraf en norm: en "normal" måde at gøre
ting på. Postindustrielle produktionsnormer altså: måder at
producere ting på efter den industrielle periode.
[TOP]