Det præteknologiske gennembrud |
Kapitel 4 Eksisterende teknokultur i 1996
Sådan lidt ud på aftenen, den gamle tresser-freak b banker piben ud. Alle som ved noget om den slags siger, at 1960'ernes ungdomsfilosofier marcherede tilbage i fokus som aldrig før i midten af 1990'erne: cd-plader med tressermusik går strygende og boghandlerne sælger tonsvis af bøger om tresserne, om psykedeliske stoffer og om de store frontfigurer. Folk som Timothy Leary har aldrig solgt så godt som i 1990'erne, har aldrig holdt så mange foredrag og deltaget i så mange konferencer. [ii] Budskabet synes overalt det samme: den psykedeliske, kosmiske livsholdning kommer tilbage, nu gælder det igen den højere bevidsthed, den kosmiske orgasme og sindets og hjernens uanede muligheder.
Den gamle freak burde i den anledning sætte den nye Beatles-plade a på, burde mixe en fed b mere, burde meditere sig ind i det hvide lys for 117.000 gang, men der findes nu noget andet som trækker. Det drejer sig nemlig ikke bare om en blind genfødsel af hippiernes budskab. LSD (forklaret tidligere i kapitel 2 (II.21)) nedsvælges igen i store mængder: godt nok i milde, mere farverige udgaver, men stadig af mennesker som ønsker at indse virkelighedens sammenhænge og har drømme om at udvikle deres iboende potentialer altså deres muligheder. Men denne gamle kemiske væddeløbshest funger i 1990'erne sammen med designerdrugs som MDDA, Ecstasy, stoffer som - efter opfindernes og kendernes opfattelse - forbinder relativt uskadelig mildhed med stærk energi, lysten til at bevæge sig og lysten til alle slags kærlighed (jævnfør omstående (IV.51) og slutnoten).
Men
nej, det helt revolutionerende led i den nye bølge kommer med:
mind-machines
eller sinds-maskiner.
Den gamle tresser-freak går over til PC'en og loader sit teknologiske hjerne-trip op. I tresserne havde de psykedeliske bands et lysshow, som med blinkende lys og boblende farver medvirkede til at skabe en stemning af ren fryd og ekstase. I halvfemserne har man sit eget lysshow, lysene blinker ikke længere blot med hjertets taktslag men med hjernens fire grundliggende bølger, der bliver blæst lige ind i låget via de smarte lysbriller. I takt med lysene drøner de samme frekvenser gennem høretelefoner ind i ørerne.
Den gamle tresser-freak klikker sig med musen ind på en mind-session: "dybdeafslapning" et passende program nu sent på aftenen.
Så bliver der stille i den lille lejlighed, mens lysbrillerne blinker og høretelefonerne buldrer svagt. Det starter i alfa-bølgerne, hvor man føler sig rimeligt afslappet og falder gradvis ned til theta-bølgernes livlige drømmepuls og endelig delta-bølgernes søvnagtige ro.
Man kalder det "teknologisk meditation", og uden brug af røgelse, mantra og hellig guru befinder vores ven sig derhenne, hvor de store mestre taler om Samadhi a.
Grundskriftet, og kilden til alle oplysninger for de som flipper ud med brain-machines, har i en årrække - og i en revideret udgave - heddet "MegaBrain" en bog af Michael Hutchisons, der ikke har noget med Naisbitts klassiske "Megatrends" at gøre, udover anvendelsen af ordet "mega" (:stor, ekstra, kæmpemæssig) som blev dagligprog under det præteknologiske gennembrud med dets mange meget store forventninger. Bogen, som altså bliver løbende opdateret og suppleres af et periodisk nyhedsbrev, danner - sammen med producenternes kataloger (blandt andet "Tools for Exploration") - branchens træfpunkt, omfatter beskrivelse af hele forskningsgrundlaget samt af de fleste kendte maskiner, og opstod, da Hutchison blev konfronteret med nogle af disse brain-machines altså hjernemaskiner også kaldet mind-machines altså sindsmaskiner noget over halvvejs gennem det præteknologiske gennembrud fra 1976-1996.
Han begyndte dengang i midt-1980'erne en vandring rundt på hospitaler, universiteter, hos firmaer og opfindere, som arbejder med teknologier, der påvirker hjernen gennem forskellige impulser, samtidigt læste han faglitteraturen op. Hvad gør da disse maskiner ved hjernen efter forskere og brugeres opfattelse??? -:
Allerede Hutchinsons første resultater indeholdt overraskende momenter: det starter med rotter, laboratorierotter, som bliver smartere og udvikler flere hjernevindinger end testrotter, forsøgene foregik på Californiens Universitet, dyrepsykologiske afdeling, med Mark Rosenzweig som en af drivkræfterne.
Man interesserede sig for hjernekemi og ville teste om stoffet acetylcholinesterase (AChE) hang sammen med intelligens; det gjorde det! Man fandt også ud af, at rotter som fik gode livsbetingelser og masser af spændende udfordringer, af sig selv udviklede mere AChE, når de efter et langt rotteliv blev obducerede altså fik foretaget ligsyn.
Der aftegnede sig to pointer i denne sag begge foruroligende i forhold til almindelig opfattelse:
Det viste sig for det første; at rotter med dårlige livsbetingelser og få rutinemæssige udfordringer, som kom op i en alder svarende til 60-70 menneskeår, at selv disse udslidte stakler, begyndte at udvikle AChE, begyndte at få flere hjerneceller, hvis de kom på aftægt i det rige, spændende miljø. Der syntes dermed slået hul på myten om, at man kun har et givent antal hjerneceller, som langsomt bliver færre og færre, -: tværtom: når gamle hunde lærer nye kunster, bliver de på alle måder smartere!
Det viste sig for det andet; at hjernen kan stimuleres udefra. Hjernen kan modtage impulser og vil reagere på dem, og på en lang række punkter vil den vokse og udvikle sig. Brain-Building altså hjernetræning omfatter forstørrelse i de individuelle neuroner i cortex a. Hjernen bliver tungere og det kan konstateres at cellevæv: proteiner forøges; dendritternes sammenføjningerb øges, de vokser og skaber mulighed for flere "neurale netværk", altså: nervemæsige forbindelseslinier, ligeledes bliver der flere synapser c med hurtigere forbindelser. I den normale hjerne findes hver neuron typisk forbundet med mellem 1.000 og 10.000 andre neuroner, men andre lige så typiske neuroner danner synapser med op mod en kvart million andre neuroner altså hjernenerveceller. Endelig viste det sig; at ikke blot latente evner i almindelige hjernecentre udvikles: den stimulerede hjerne vokser først og fremmest i de centre, som har med indlæring, med kundskaber og med kommunikativ handlen at gøre.
Da neuronerne og synapserne kan variere meget, og altså langtfra forefindes kun i standardformater hverken biokemisk eller elektrokemisk, kan det synes vigtigt at fremhæve; at forskningsresultaterne generelt rummer denne type information: hjernen responderer altså på "hjernestimulering" med positive, ønskværdige forbedringer eller "opgraderinger".
Det viste sig endvidere; at også det limbiske system d kan blive stærkt beriget gennem stimulering, det vil sige: en god behandling under gode forhold (jævnfør den civilisatoriske faktor omtalt blandt andet kapitel 3 og 4 (III.1) og (IV.62)).
Det næste skridt lå i det faktum; at hjernen grundlæggende forefindes som et elektrisk opladet og elektricitetsskabende organ. De omkring 100 milliarder neuroner og deres million milliarder synapser, udgør hver en lille superkomputer med et antal I/O-porte (jævnfør fodnoten om BIOS lapitel 2 (II.5)), der skaber og transmitterer en elektrisk strøm, som løber langs neuritternes altså aksonernes a veje hen til synapsernes korsveje, hvorfra den aktiverer dendritternes små orgasmiske fallosser, som sprøjter en væske hen til en anden neuron, der så behandler signalet og igen sender det langs aksonerne til synapserne videre til andre dendritter med en ny elektro-kemisk væske.
Denne væske, hjernesaft, (engelsk: "brain-juice") kaldes en "neurotransmitter" b altså en kemisk substans, som transmiterer eller sender budskaber i hjernenervesystemet, og man fokuserede hurtigt på en bestemt gruppe af disse stoffer, nemlig "neuropeptiderne"c som "fyres" i hjernen, når følelser, tanker, fornemmelser, vaner, holdninger, smagsvalg og så videre foregår i mennesket.
Den hollandske farmakolog, David de Wied: en af pionererne på området. Oprindeligt søgte man neuropeptidforbindelsen "endorfin" og varianter: blandt andet "betaendorfin": hjernens egne naturlige smertestillere. Det viste sig; at sendte man harmonerende vibrationer altså bølgesvingninger, som svingede med endorfin, ja så producerede hjernen stoffet! -: Inde i selve neuronens celle findes altså to typer døre: én sender ud: aksonen en lukker ind: dendritten. Akson altså: output; dendrit altså: input.
Et andet neuropeptid altså en anden "hjernejuice" som ion-pumperne kan bringes til at pumpe hjernen op med, kaldes: "vasopressin" det medvirker når hukommelsen aktiveres (se eventuelt oversigten i slutnoten nedenfor.
Der gives altså for hjernestimuleringsforskerne under det præteknologiske gennembrud, to veje:
den
eksterne stimulering med hjernemaskine teknologien som får hjernen til
at producere de ønskværdige neurotransmittere og neuropeptider;
den interne stimulering eller det at indtage en syntetisk version af denne neurotransmitter et såkaldt smart-drug. [iii]
[TOP]
b
tresser-freak:
efter 1960'erne. Og efter engelsk freak: skør kugle. Tresser-freak
altså: en betegnelse for mennesker aktive under 1960'erne ungdomsoprør
(provoer, hippier og lignende): freaks. Udtrykket senere blot brugt
om en person: "skør eller vild med et eller andet", for eksempel:
en komputer-freak, en person vild med komputere (se også Nicholas
Francis' definition her i kapitel 4 (IV.24)).
a den nye Beatlesplade: The Beatles: et engelsk poporkester som betød meget i 1960'erne, og - med noget held - forsøgte at vende tilbage til pop-toppen i 1990'erne med to gamle ikke tidligere udgivne sange. Igen i begyndelse af 2020erne lykkedes det de to overlevende medlemme at indspille en sidste gammel sang, hvor de to afdøde medlemmer deltog, og nå toppen af alverdens hitlister.
b
mixe
en fed: slang blandt freaks for at gøre en blanding af det relativt
lette rusmiddel hash og tobak klar til at blive brugt.
a
Samadhi: efter sanskrit samâdhi: at etablere, at gøre fast. I Indiens yoga-filosofi:
den endelige ekstatiske opløsende sammensmeltning mellem jeget og det
guddommelige: subjekt og objekt. Meditationens mål, som frigør mennesket
for materiens bindende lænker, tankernes fængsel og drømmenes
halvbevidste slør. Mantra sanskrit: et gudsnavn, et skrifsted og
lignende i hinduismen, i buddhismen blot et kraftord. Anvendes i begge
religioner under meditation med visualisering og kropsstillinger. Guru
sanskrit: en lærer, en åndelig mester (jævnfør tidligere fodnote kapitel
4 (IV.11)).
a
neuroner
i cortex: efter græsk neuron:
sene eller nerve. Og efter latin cortex: bark, hjernebark. Neuroner
i cortex altså: nervecellerne og deres ind- og udløbere i
hjernebarken.
b
dendritternes
sammenføjninger: efter
græsk dendritês: vedrørende træ, af græsk dendron: træ.
Den tilføjede gren til, en kort udløber fra, en nervecelle. Dendritternes
sammenføjninger altså: de sammenføjninger som forgrener sig ud fra
hjernens nerveceller, de som modtager impulser til neuronen.
c
synapser: efter græsk synapis: sammenknytning. Et træfpunkt for
neuronerne,
altså et kontaktpunkt mellem de korte dendritter og de lange neuritter altså
aksoner (se fodnoten nedenfor) som udløber fra neuronerne. Der findes mange
dendritter til hver nervecelle og mange aksoner, som en af gangen kan danne
synapse til andre nerveceller, og impulsen går altid fra neurit altså fra
akson til dendrit.
d
det
limbiske system: efter
latin limbus: kant, grænse. Den del af hjernen som formentlig styrer
følelser og aggression.
a
aksonernes: efter græsk axôn: akse. Nervetråd. Aksonernes altså:
nervetrådenes. De omtalte neuritter som altså giver: transmiterer
kemisk-elektriske impulser til dendritterne, som igen sender dem til deres
neuron. Jævnfør ovenstående fodnote om dendritterne rummer hver neuron
altså et større antal af to typer ledningsforbindelser, output-kanaler,
udlinier (neuritterne/aksonerne) og input-kanaler, indlinier
(dendritterne).
b
neurotransmitter:
altså en nervetransmissionsvæske. Neurotransmittere står kemisk i slægtskab
med hormoner, de udskilles inde i synapsen, når signalet kommer fra en
neurons akson. Som teksten antydes spøjtes denne væske over synapsens gab
til den tilkoblede nervetråd (dendritten) som sender den til sin neuron.
Hele systemet fungerer ved hjælp af de såkaldte "ionpumper".
Ioner defineres som: atomgrupper med en eller flere positive eller negative
elektriske ladninger. Denne tilstand: enten negativ eller positiv medvirker
til at beskrive de to hovedtyper af synapser: de negative som svækker (inhiberer)
og de positive som styrker (eksiterer) neronens elektriske spændingstilstand.
Når neuronen selv står i hviletilstand har den en negativ elektrisk spænding.
c
neuropeptiderne:
efter græsk neuron: sene, nerve. Og efter græsk peptôs:
kogt, fordøjet. Peptider består af to eller flere aminosyrer bundet til
hinanden efter en vandopløsning af proteiner, danner måske mellemledet til
kroppens proteinproduktion. Neuropeptider altså: en nervemæssig væske
med binding af amionsyrer i primitive proteiner.
[TOP]
[i]. I en noget anden form blev de næste afsnit om hjerneteknologi offentliggjort i "Dagbladet Information" (8/9-1993 forsiden og p. 9) og i den norske tilsvarende avis "Morgenbladet" (26-28/10-93 p. 14-15). Heraf de noget populistiske ytringer om "60er-freaks", "The Beatles", "hash" og så videre.
[ii]. Folk som Leary og andre af 1960'ernes fremtrædende anderledestænkende ikke-marxistiske frontfigurer har aldrig klaret sig bedre end i 1990'erne. For første gang gik Learys bøger i sande masseoplag og han blev nævnt og hyldet i mange sammenhænge og inviteret til en mængde konferencer, møder, udstillinger og lignende. Selv om han - for relativt udenforstående - stadig fremstilledes som "LSD-profeten" (jævnfør slutnote i kapitel 2 og 4 (II.SN) og (VI.1.)) vandt hans egentlige tanker altså langsomt men sikkert indpas.
Learys egentlige budskab i 1960'erne lød: "Turn on - Tune in -
Drop out!" (Drej på - stil ind - drop ud!) og på trods af de
betydninger senere tider har indlagt i denne parole, betød den oprindeligt
blot: 1. bliv klar over de fantastiske mulighederne; 2: stem dig
ind på hvad der virkelig sker: på hvad du virkelig vil og kan; 3: hold op med de
ting som går imod dette. - "At dreje folk på" betyder stadig i højere
grad at introducere dem til et eller andet interessefelt end at få dem
til at tage stoffer, men som med ordet "at flippe" og ordet
"en flipper", der begge oprindeligt - lige før det præteknologiske
gennembrud - betød noget med glæde, fest, kunst, kultur, sjov og kærlighed,
men så efterhånden - især gennem mediernes populiststrategier - fik allehånde
andre betydningslag tilskrevet, da det viste sig, at man ikke kunne slippe
af med dette udtryk fra samme tid og miljø.
Leary sad som bekendt fængslet dømt til 60 år blandt USAs værste
forbrydere for besiddelse af et mindre kvantum cannabis. -: Det drejede sig om
at sætte et eksempel sagde dommeren i 1970, og mente det tilsyneladende
lige så meget, som CIA der jagtede og endelig indfangede den flygtende Leary på hele tre
ikke-amerikanske kontinenter (jævnfør for eksempel hans selvbiografi
"Flashbacks").
Dog i 1976, da den relativt progressive og flipper/hippie-venlige præsident
Jimmy Carter valgtes i USA, året hvor startskuddet gik for det præteknologiske
gennembrud, blev Tim Leary løsladt fra fængslet efter et hårdt benarbejde
udført af hans mange venner blandt andre Robert Anton Wilson. Og Leary fik
også en god forlagskontrakt med Falcon Press, som havde tjent godt på at
genoptrykke Aleister Crowley, der i disse år også startede sin lange seje
march ud af den glemsel undertrykkere og populister havde søgt at
henvise ham til.
Det kan ikke kaldes tilfældigt at O'Neills (se eventuelt kapitel 3 (III.XXX))
"High Frontiers" (altså: "Rumkolonier - en udfordring
til fremtiden") også skabtes i disse år, hvor den frigivne Leary gav
sit besyv med til startskuddet for det præteknologiske gennembrud.
Timothy Learys sidste og væsentligste formular lyder: SMI2LE
-: Space Migration, Intelligence Increase, Life Extension, altså:
rumudvandring, intelligensforøgelse, livsforlængelse, de tre hovedforudsætninger
(jævnfør kapitel 3 (III.XXX)) for at planeten Jordens befolkning kan komme
videre fra den situation, som det præteknologiske gennembrud skabte.
Leary døde selv i 1996, 76 år gammel, til det sidste centrum for venners og beundreres kærlighed, hans død fulgtes på Internettet af disse mennesker, hans "designer dying", altså designet død satte en ny standard for mandigt, bevidst livsophør. - I 1996 kunne Learys "hjem" besøges på følgende netmaske: http://www.leary.com
Det
kan som en hale på diskussionen af psykodelika endvidre anføres, at op til
50året for det præteknologiske gennembrud - ved indledningen til 2020erne -
blev endnu et kraftigt sådan stof - nemlig DMT - opreklameret og anvendt blandt tidens førende intellektuelle igen med henvisning til
"forøget indsigt" og "personlig udvikling".
[TOP]
[iii]. Smart-drugs: også kaldet "nootropiske midler": efter
græsk: noos: sindet og tropein: at vende. Altså:
Sindsvendere. - I 1996 kendtes og anvendtes blandt andet følgende (her i
alfabetisk orden, doseringer bør betragtes som vejledende følg
angivelserne fra læge, forhandler og kilder):
ANIRACETAM (Hoffman-LaRoche). Forbedrer især hukommelsen. Ingen kendte bivirkninger.
CENTROPHENOXINE
(Lucidrill). Intelligensfremmer som modvirker alderdomstegn. Forlænger forsøgsdyrs
levetid med cirka 30 %. Fjerner brune pletter fra aldrende hud (lipofuscin)
og også fra hjerneceller. Vender i hjernens celler aldringsprocessen til
foryngelse. Bør ikke bruges af hysterikere med arterieproblemer eller
mennesker med spasmodiske muskelforstyrrelser ej heller af ammende mødre. Få
bivirkninger ved overforbrug: overophidselse, søvnløshed, rystelser, bevægelsesproblemer,
mærkværdig søvnighed og depression. Skal kunne købes i håndkøb mange
steder.
CHOLINE/LECITHIN
Hjernens ernæring. Standser hukommelsessvigt som følge af alder. Nedsætter
forældesprocessen i hjernen. Kendt som bl.a.: CHOLINE BITARTRATE, CHOLINE
CHLORIDE og PHOSPHATIDYL CHOLINE. Tjek at Lechitin har mindst 30 % choline
phosphatid. Husk at indtage B-5 vitamin sammen med produktet for at sikre
virkningen. Ikke til maniodepressive. Kan fremkalde fiskelugtende afføring
og tynd mave (uden B-5). Kan købes i håndkøb i mange helsebutikker.
DHEA (DEHYDROEPIANDROSTERONE) En stereoide, fremmer væksthormoner
og styrker immunforsvaret. Forsøgsdyr over en 12 årig periode
viste alle hen mod 50 % længere livstid med DHEA. DHEA produceres i unge
kroppe, men produktionen falder med alder, lavt DHEA-indhold regnes for lig
med snarlig død. Midlet fremmer i øvrigt langtidshukommelsen, tænkeevnen
også hos ældre. Anvendes af aidspatinter på grund af immuneffekten.
Bivirkninger ikke kendt, men måske noget hen af andre steroider for
eksempel testesterone. Kan skaffes fra alternative aids-behandlingscentre, gennem
lægen samt efter det præteknologiske gennembrud i de fleste amerikanske supermarkeder men ikke i Danmark, hvor det dog kan
skaffes i netbutikker.
DILATIN. (PHENYTOIN og DIPHENYLHYDANTOIN) Receptpligtig
epilepsimedicin som også hjælper på parkinsons syge, angina, hovedpine,
for højt blodtryk, astma, sukkersyge, alkohol og stofafvænning med mere.
Også mange slags nervebetonede lidelser: fra søvnløshed og depression til
fjendtlighed og paranoia. Midlet øger endvidere: koncentrationen,
langtidshukommelsen og intelligenskvotienten. Endvidere hjælper midlet
med sårheeling og forlænger forsøgsdyrs levetid med omkring 25%. Alt
dette formentlig på grund af at midlet stabiliserer kroppens elektriske
felt. Kan fås gennem lægen.
HYDERGINE (ERGOLOID MESYLATES) (Sandoz). Forøger tænkeevne,
forsinker forældelse. Fremmer proteinsyntesen i hjernen, reducerer
lipofuscin (se under Lucidrill) i hjernen, fremmer: indlæring, hukommelse,
intelligens, styrker hjernebølgernes aktivitet, normaliserer blodtrykket. Hæmmer
alderdomsproblemets værste våben: de frie radikaler med meget mere.
Bivirkning ved overdosering: lettere kvalme, mavebesvær eller hovedpine.
Regnes dog for ikke-giftigt i selv meget store doser, anbefales ikke akut
eller kronisk psykotiske. Kan fås gennem lægen, som udskriver det mod
senilitet og utilstrækkelig blodcirkulation. Virker langsomt men sikkert
ved stædig brug, det mest udbredte af alle smart-drugs, skabt af
doktor Albert Hofmann også omtalt i slutnote til kapitel 3 (III.93.SN.3)
OXIRACETAM (Ciba-Geigy). Forbedrer hukommelsen. Arvemassen bliver også forbedret
således at næste generation fremtræder som smartere. Ingen kendte bivirkninger.
PIRACETAM
(Warner-Lambert/ Parke-Davis) også som NOOTROPIL. Forbedrer indlæring
og hukommelse ved især at stimulere hippocampus, den del af
storhjernen hvorfra korttidshukommelsen styres, udvikler og harmoniserer
også forbindelserne mellem de to hjernehalvdele. Ingen kendte bivirkninger.
Forbedrer
hukommelsen gennem iltning. Forynger ældre hjerner. Afhælper
informationsbehandlingsbesvær. Afhjælper ordblindhed og lignende. Hjælper
på hjernens iltning, dens sukkerforbrænding og proteinsyntese. Kendte
bivirkninger ved overforbrug: lettere søvnløshed, motoriske kramper i
hidsige personer, lidt hovedpine, mavebesvær og kvalme. Ingen bivirkninger
ved normalt forbrug. Skal kunne købes i håndkøb mange steder.
SULBUTIAMINE
(Arcalion). Virker som HYDERGINE bare bedre og hurtigere. Letter vågenhed,
forbedrer langtidshukommelsen, nedsætter reaktionstid, nedsætter træthed,
nedsætter bekymring og forøger stressmodstanden. Overdosering kan medføre
alvorlig hovedpine ellers ingen kendte bivirkninger.
VASOPRESSIN (Diapid). (Sandoz). Vasopressinproduktionen i
hjernen hæmmes af hash (og andre stoffer), dette medfører at man med tiden
bliver mere "skæv" end "høj". VASOPRESSIN forøger
indlæringsevne og korttidshukommelse, forlænger orgasme, medvirker ved
association og fantasiarbejde og dannelse af komplekse ideer og ihukommelsen
af samme. Vasopressin skabes i store mængder under chok og stærk
ophidselse hvorfor disse står stærkt i hukommelsen. Kan afhjælpe
traumiske chok, kan styrke hukommelsen i alle aspekter. Alkoholister og
narkomaners deprimerede tilstande skyldes blandt andet, at
Vasopressinproduktionen går i stå hos misbrugere. Nogle misbruger dog
VASOPRESSIN.
VINOPOCETINE
(Ayerst Laboratories). Fremmer hukommelse og indlæring, blokerer de stoffer
som skader hukommelsen. Ingen kendte bivirkninger.
Leverandører
(fuldt legal) i 1996:
INTERLAB,
P.O. Box 587. Newport Pagnell, Bucks MK 16 8AA. England.
INHOME HEALTH SERVICES. Suite 401, 302 Regent Street, London W1R 6HH. England. Internet: Slettet - flyttet - find dem selv ... for eksempel i forbindelse med lægebesøg.
Man skulle vedlægge svarporto for bestillingslister og underskrive et "statement" i stil med: