perolsen.net

Det præteknologiske gennembrud (Portal)

Videnskabelige Værker

Appendiks 1

 Appendiks 1.0 Afslutningsord ved årsskiftet 1996-1997 
 Appendiks 1.1

Bundkortene ved udløbet af 1996

 Appendiks 1.2

Multimedia: MMX

 Appendiks 1.3 DVD - et hot emne ved udløbet af 1996
 Appendiks 1.4

Internettet - det store samtaleemne ved udløbet af 1996

 Appendiks 1.5 Pengeoverførelse på nettet
 Appendiks 1.6 Opkobling til nettet
 Appendiks 1.7 Browserkrigen om nettets brugere
 Appendiks 1.8 Microsoft og Bill Gates i modvind
Appendiks 1.9 Forandring og stilstand
Appendiks 1.10 Da-da-da-da-da-da: Fremtidsmusik!!!

1.0 Afslutningsord ved årsskiftet 1996-1997

Ved udløbet af år 1996 aftegnede der sig i høj grad den situation især kapitel 4 (fra p. XXX) lagde op til.

Den i blandt andet kapitel 1 beskrevne hastige forbedrings- og for­nyelsestakt fik en intensiveret accelerering, fik altså endnu mere fart på, - nu, ved udløbet af det præteknologiske gennembrud fra 1976 til 1996 skete der tilsyneladende noget på alle felter.

1.1 Bundkortene ved udløbet af 1996

Standarden for maskinernes bundkort forandredes: man spåede snarlig død til de vandrette "baby-AT"kort og et langt (relativt lagt) liv til de lodrette ATX-kort, som blandt andet indeholdt et udvidet chipsæt, controlerfunktionen direkte på kortet, audiochips og meget andet, samtidigt med at kortets lodrette placering i komputeren gjorde det betydeligt lettere at komme til for de finger­nemme, når de skulle opgradere med mere RAM, nye indstikskort og lignende. Grafikken og grafikkortene fik også et kraftigt skub fremad, nu talte man begejstret om de nye 3-dimensionale grafikkort og deres højt ydende 2-D acceleratorer. Igen den meget stærkt forventede video i fuldskærmsformat satte nye standarder, lovede 3-D kortene at spil og lignende ville blive endnu mere "utroligt livagtige" og så videre i den kendte salgsretoriks høje stil.

1.2 Multimedia: MMX

Hele multi-media maskinens fremmarch skulle kraftigt understøttes af MMX-chippen, som udgjorde det varmeste samtaleemne når komputernørderne samledes om kaffekopperne og askebægrene.

MMX eller MultiMedia Xtensions (: multi medie udvidelser) omtaltes ved årets afsluttende komputermesse i Las Vegas, USA, Comdex/Fall `96, som den "største cpu-ændring siden 1985", hvor 386-generationen kom til ("P.C. Magazine. Danmark" 27/12-1996 nummer 1 1997 p. 17). Princippet i MMX'en omfattede at samle de datatunge multimedieforløb, ikke som før enkeltvis i en byte (af otte bits, se eventuelt definitionerne p. XXX), men i otte gange én byte, altså i 64 bits af gangen; derved skulle dels processorkraft fristilles, dels skule videoforløb, musik, farvegengivel­se og datakommunikation blive mere jævn, hurtig og sikker.

For de mange mennesker som i løbet af 1996 havde investeret i Pentium og Pentium Pro chips på 100 megahertz og der over, kunne det ved årsafslutningen virke surt, at MMX'en i en minimum 200 megahertz udgave forventedes at udgøre et mindstemål allerede med foråret 1997. -: Følelsen af "den fantastiske udviklingshast" begyndte at ligne en desperat følelse af nærmest medfødt efterslæb lige meget hvor "fremtidssikret" man end havde handlet; - og dertil kom så følelsen af at ens viden aldrig forslog, altid skulle opdateres med nye "fantastiske" facts, hvis livstidshorisont syntes stadig snævrere. - Der kan findes flere bekræftende eksempler end und­tagelser fra denne regel i samtidens kilder.

Et godt eksempel herpå: CD-mediet. Altså "kompaktdiskene". Næppe havde midt 1990'erne (jævnfør p. XXX og p.XXX) etableret CD musik og CD-ROM som industristandard, før den (p. XXX) beskrevne DVD aftegnedes klart som del af morgendagen "strengt nødvendige" udstyr.

1.3 DVD - et hot emne ved udløbet af 1996

Ved Comdex/Fall `96 talte man om at erstatte såvel harddiske, floppy-disketter som CD-ROM med DVD.

Oprindeligt stod forkortelsen DVD for "Digital Video Disk", altså digital videodisk, idet muligheden for at lægge videoer og film på disk i sekskanals stereo, med alle de kendte uop­slidelige digitale fordele udgjorde mediets største potentielle salgsgrundlag i udviklernes øjne.

Efterhånden dog som 1996 skred frem blev det stadigt mere klart; at disse diskes mange gigabytes af informationer ville kunne bruges til meget andet end blot film og deres tilbehør (stillbilleder a, manuskripter, tekstning og overdubbing b, dokumentarprogrammer, anmeldelser fanzinesc og så videre)­. Industrien enedes derfor op til afslutningen af året om en ny betegnelse: DVD: Digital Versatile Disk, altså digital alsidig disk, og man talte om tre former:

DVD-ROM med plads til 4,7 gigabytes data på hver side af disken, altså 9,4 i alt, ja man mente med tiden at kunne hælde hele 8,5 (17) gigabytes på disse diske, der ligesom CD-ROM kun kan fungere som læse medie.

Det andet DVD-format kaldte man i 1996 DVD-r. Et lagringsmedie som man ikke skulle kunne slette i når man en gang havde lagt data derned. Her talte man om 3,9 GB på hver side.

Endelig så det tredje format der skulle blive afløseren for harddiske, floppy-disketter og CD-skiverne: DVD-RAM, der, ligesom disse medier, tålte såvel tilskrivning, som sletning, samt naturligvis læsning af data. Her talte man foreløbigt kun om 2,6 GB lagerplads på hver side.

Drevene til DVD skulle også kunne afspille CD-ROM og musik CD'er, men hvis fuldt udbytte af videoformatets muligheder skulle realiseres krævedes der helt nye og stærkt forbedrede grafikkort og lydchips, noget industrien da også havde klart, mens man ventede på at MMX-chippen skulle overtage sin broderpart af dette arbejde.

1.4 Internettet - det store samtaleemne ved udløbet af 1996

Endvidere blev 1996 altså det år hvor Internettet introduceredes bredt for alt folket. Om der nu kloden over fandtes 30 eller 60 millioner brugere tilknyttet Nettet forekom ikke så væsent­ligt, som det faktum at "man" "skulle" "være på Nettet" hvis "man" overhovedet "fulgte med" i komputerudviklingen ved slutningen af 1996.

De brændende spørgsmål og emner på Nettet omfattede i denne tid: pengeoverførelser, bedre forbindelser og den såkaldte "browser-krig":

1.5 Pengeoverførelse på nettet

Pengeoverførelser så (jævnfør p. XXX og p. XXX for eksempel) endelig ud til "at være lige om hjørnet". For den ikke alt for kritiske kunne det allerede fra efteråret 1996 lade sig gøre at købe ind med opgivelse af sit internationale kreditkorts kontonummer og udløbsdato, samt, i nogle danske banker, at postere sine konti. Kun sikkerhedsspørgsmålet om hvem som kan hæve hvad hvordan og hvornår stod tilbage, de statslige restriktionsmanøvreringer, altså begrænsningsforsøg (jævnfør for eksempel p. XXX) sneglede bagud indhentet i rasende fart af teknologien og af et samlet internationalt erhvervsliv, der, som pisket, halsede med at føde sig ind i Nettets adressesystem, samtidigt med at de indtjeningsmæssige muligheder stadig forekom foruroligende magre i forhold til salgsretorikken (som kritisk fastholdt for eksempel p. XXX og p. XXX). - Dog med det kommende år 1997 sås der endelige løsninger under opsejling, blandt andet det danske komputerfirma "Zitech" kunne i deres decemberkatalog 1996 (p. 26) som noget helt nyt tilbyde "stregkodelæsere" (jævnfør p. XXX) to modeller til mellem 6-7,500 kroner inklusiv moms (jævnfør slutnote nummer XXX). -: Fremad, fremad og mens det præteknologiske komputersamfunds gennembrudssystemer sakkede agterud for de hundredvis af megahertz processorhastighederne nu meldte om, syntes det som om den "gode gamle" men nu glemte "turboknap" a (som i sin tid fordoblede de "fantastisk ydedygtige" 8 megahertz), at denne turboknap med udløbet af 1996 har "fået sømmet", "trykkes i bund" - som aldrig før.

1.6 Opkobling til nettet

ISDN-opkoblingen (jævnfør p. XXX) sælges i december for mindre end halv pris, mens private firmaer allerede taler om at tilbyde Internetop­koblinger over kabelnettet med helt andre og anderledes hurtigere overførselshastigheder (jævnfør tidssmøleproblemet beskrevet p. XXX). Ved Comdex/Fall `96 messen talte man (jævnfør anførte nummer af "P.C. Magazine. Danmark" p. 16) meget om DSL som "hip" (: hyper interessant produkt) (op. cit.). DSL (digital subscriber line) altså digital abonnentlinie, skulle kunne accelerere datakommunikationen gevaldigt og, ligesom ISDN, gøre det muligt at tale i telefon samtidigt med at man surfer. - Jo, jo, - det skulle nok komme, selv televærkerne (jævnfør p. XXX)havde så småt overgivet sig og sat langtidsfor­brugsprisen for deres serviceydelser gevaldigt ned -: presset på "Danmarks mest udskældte, kritiserede og upopulære medspiller i informationssamfundet" TeleDanmark (jævnfør p. XXX) begyndte altså at give resultater, og med efterårets varmeste emne blandt hard-ware fabrikanterne, "netkomputeren", syntes vejen åben for at industrien endelig kunne tjene penge på Nettet og sælge hard-ware til de mange forbrugere som (jævnfør p. XXX) hidentil ikke havde haft behov for komputerudstyr. Netkomputerens idé består i 1996 af en komputerdel som umiddelbart tænder op til Nettet og der henter den nødvendi­ge soft-ware. At Netkomputeren samtidigt ville gøre det muligt at afskaffe al installerings-, opdaterings- og lignende vedligeholdelsesarbejde på de enkelte komputersystemer i større firmaers maskinpark virkede jo også ganske smart. -: Hver gang en program ændres eller filer overføres eller data forandres vil alle terminaler eller arbejdspladser i virksomhedens interne net (: intranet) auto­matisk følge med, en fantastisk gevinst i tid for virksomheder med mere end to komputere. Samtidigt rummede Netkomputerens "bedre forbindelser" jo så en helt ny, svært identificerbar, mulighed for overvågning af arbejdsydelsen ved hver terminal (jævnfør problemet beskrevet p. XXX). De sikkerhedsregler miljøet i 1996 diskuterede drejede sig typisk (jævnfør p. XXX og p. XXX) om at begrænse datakraften i hver enkelt netværkskomputer til"de nødvendige data" også når taste- og mus-operatøren "logger in", altså arbejder med andre netværkskomputere end sin egen.

1.7 Browserkrigen om nettets brugere

Endelig rasede da "Browser-krigen", altså kampen om hvilket skærm­program, hvilken "brugerflade" som skulle fremvise Internettets data for "slutbrugeren" foran komputeren. Som bemærket (p. XXX) skabte den første almene browser, (efter det engelske ord browse: at blade, at ose rundt) "Mo­saic" opmærksomhed om Nettets muligheder også for mere almene brugere, mens firmaet Netscape med browser-programmet "Netscape" snart blev den mest ydedygtige og omfattende "platform" at "surfe" rundt "på Nettet" med. -: Den store leverandør af styresystemer, Microsoft (jævnfør blandt andet p. XXX og p. XXX) leverede nu gratis sin kopiversion af en browser, med alle "Net­scape"-funktioner plus lidt mere: "Internet Explorer" (: internet­opdageren).
- Ligeledes i spørgsmålet om hvilket programsprog som skulle gøre Internettets hjemmesider mere levende. Først lancerede Sun-fabrikken og dens medarbejdere programmerings­sproget "Java", som gjorde det muligt at afspille videose­kvenser og andre interaktive programmer på hjemmesiderne; så kom da Micro­soft straks igen med "Active-X"-sproget, som kunne hvad "Java" kunne plus lidt mere.
I krigene, både mod Netscape og mod Sun brugte Microsoft ofte udtryk som "kompatibilitetsproblemer"a om konkurrenternes produkt og dets funktion under de styresystemer som Microsoft stod som eneleverandør af. Denne og andre ufine metoder fortsatte på trods af den amerikanske regerings indgreb, og forargede mange ellers trofaste venner af dette firma.

Browser-krigen syntes ved udløbet af det præteknologiske gennembrud fra 1976-1996 et forum for den internationale bekymring og bitterhed over Microsoft og dets leder Bill Gates. Den kendte danske komputerskribent, Ole Grünbaum, samlede i sit hæfte hos Michael Maardts KnowWare (jævnfør p. XXX) flere af sine indsigelser fra sin journalistik i dagbladet "Politiken", indsigelserne vender sig ikke blot mod forsøget på at opnå monopolstatus indenfor komputerindustrien selv, men også indenfor kulturindustrien. Typisk afslørede Grünbaum og komputerskribenter verden over Microsofts ufine metoder indenfor alle nicher: styresystemer, applikationer og programmer, browsere og CD-ROM'erne og deres programmel. I det omtalte hæfte af Grünbaum, "Computervisioner" hentes eksemplet blandt andet indenfor dette sidstanførte felt, edutainment (: "undervisholdning"), som undervisningsprogrammer kaldes i 1996, og endnu engang kan Grünbaum tørt konstatere (ibid p. 22):

"Altså igen Microsoft, som det firma, der går ind og prøver at overtage det, som andre har gjort pionérindsatsen for.".

1.8 Microsoft og Bill Gates i modvind
ved udløbet af det præteknologiske gennembrud

At Ole Grünbaum altså ikke stod alene med denne holdning viser også det anførte nummer af "P.C. Magazine. Danmark" fra 27/12-1996, hvor chefredaktøren, Henrik Nellager, i sin leder bramfrit formulerer den fornemmelse folk generelt føler overfor problemet (ibid p. 5):

"Først og fremmest er jeg alt andet end tilhænger af, at Bill Gates får verdensherredømmet.".

Fremtiden, for eksempel 25-året for det præteknologiske gennembrud, altså år 2001, vil vide hvad disse stridigheder endte med, vil samtidigt kende nye tendenser og slås med aktuelle problemer.

1.9 Forandring og stilstand

Ved Comdex/Fall `96 udtalte Andy Grove, fra chipproducenten Intel, (bemeldte rapport i "P.C. Magazine. Danmark" p. 17); at der i mindst 15 år endnu kunne regnes med en fordobling af hastigheden hos den centrale styreenheds mikroprocessor med cirka 18 måneders mellemrum. -: MMX'ens "fænomenale" 200 megahertz holder altså kun sit rosende tillægsord igennem 1997, og allerede 1998 vil fable om "sløve" 200 Mhz i forhold til tidens minimum på 400 mhz, mens gigahertz klokfrekvensen bliver det nyeste ved årtusindeskiftet.

Men ved årsskiftet 1996/1997 ønskede man altså, som Bo Zuschlag, vittigt formulerede det i tidsskriftet "Alt om DATA" 15. årgang nummer 1 fra den 19/12-1996 - 22/1-1997 (p. 92): "Godt Netår". - I samme artikel fremhæver Zuschlag nogle momenter som ikke synes så forfærdeligt foranderlige (jævnfør p. XXX, p. XXX og p. XXX) (op. cit.):

"Foran mig på bordet står et surt transparent a askebæger med gule nikotinpletter. I en skrøbelig gråblå bunke gemmer sig i omegnen af 15 kvaste filterskod.
Rundt om computeren står fire forskellige hvide rillede plasticbægre med kold kaffe.".

Jo, jo, nørder forblev nørder, også selv om de kunne drømme om at skære ned på deres laster i nytårsforsættets tilbagevendende ritual.

En sidste ting stod dog stadigt klarere og klarere for nørderne, Michael Maardt og Forfatterens sludrede herom da de mødtes op til årsskiftet. -:

Hvor nørden under det præteknologiske gennembrud faktisk kunne nå så langt, at hele komputeren fra dens hard-ware over dens styresystem til dens programmeringssprog og soft-ware platforme kunne overskues og beherskes.

De gamle cirkusheste så som Michael Maardt, Ole Grünbaum og for eksempel også Forfatteren, Per Åstrup Olsen, må specialiserer sig for at følge med ind i år 1997 og videre. Må lære at lære fra andre om emner man aldrig når til bunds i, og må indse at andre områder orker man simpelthen ikke også at skulle sætte sig ind i; - de yngre indså allerede tidligt dette. - Ved årsskiftet vendte Nicholas Francis hjem efter et halvt års højskoleophold (: "væk fra nørdens lange nætter") (: jo, selvfølgelig havde han en lille bærbar komputer med i bagagen), mens Bo Krogsgaard i protest mod manglende sikring af anonymiteten havde lukket sin hjemmeside ned i firmaet og henlagt den hvor kun vennerne vidste.

1.10 Da-da-da-da-da-da: Fremtidsmusik!!!

Så, jo, 1996 dannede i ganske høj grad billedet af et gennembrudsår, et år hvor gennembrudsperiodens vilkår accentueredes som aldrig før. -: Hvor man i 1970'erne stadigt håbede at teknologien ville udvikle sig, hvor man i 1980'erne knoklede på med denne udvikling, blev det i 1990'erne stadigt mere synligt at teknologien ville forme dét fælles forum for fremtidens folk, allerede pionererne fablede om. Den slagne landevej syntes klar: snart smelter lyd- og film-, fjernsyns, fotomedierne og datamatmidlerne helt sammen med de økonomiske, administrative og telekommunikative kanaler, så kommer talegenkendelse og dermed mundtlig forbindelse til datamaten uden om tastaturet og musehåndteringens menumæssige sneglegange, så kommer holgramteknikker og virtuel virkelighed ind som mulighed (jævnfør p. XXX), og endelig prosumenternes (jævnfør p. XXX) hjemmeproduktion af såvel føde- som alle andre materielle emner, resten ... tja ...

Hvor man i 1970'erne håber at teknologien kan realiseres praktisk, hvor man i 1980'erne kæmper for at få den ned i et passende prisleje, og i 1990'erne følger dens sammensmeltning med de øvrige medier og dens etablering af det verdensomspændende kommunikationsnetværk, vil man altså sandsynligvis allerede i 25 året, 2001, begynde at tale og skrive om at kunne styre de mange sensorer og effektorer (jævnfør p. XXX) nødvendige for V.R. og de soft-ware-mæssige beregningsopgaver som molekylært struktureret manufaktur (: nanoteknologi) (jævnfør p. XXX) vil kræve.

Så, jo, 1997 så lovende ud, post-præteknologien forestod, 1997 hvor Forfatteren håbede at anskaffe sig en helt ny komputer, starte helt forfra, på toppen af standard, med en helt ny maskine, ikke en opgradering af en opgradering af en opgradering, en super ydedygtig arbejdshest, som ikke skal opgraderes den første times tid efter sin installation.

den 31/12-1996
Per Åstrup Olsen

[TOP]

 


     a stillbilleder: efter det engelske still: stille, ubevægelig. Stillbilleder anvendes som et fagudtryk i filmindustrien, og angiver fotografier af situationer i filmen. Disse billeder anvendes til plakater, udstillingsvinduer, pressemedde­lelser, programmer og lignende og findes altså ikke på selve filmstrimlen.

     b overdubbing: efter det engelske over: over, oven på og efter det engelske dubbing: at kalde nogen noget, at finde på et øgenavn, heraf det filmtekniske begreb: eftersynkronisering, hvor det originale lydspor erstattes med et andet. Overdubbing altså: at erstatte for eksempel svensk tale i en film med et fransk eller engelsk lydspor. Meget almindelig teknik i lande med lav læsefrekvens og høj moders­målspleje som omfatter undertrykkelse af fremmedsprog, for ek­sempel Tyskland, Frankrig og USA.

     c fanzines: efter det engelske fan: en fanatiker, altså en tilhænger, og efter det engelske zines: en forkortelse for magazine: et blad, et magasin. Fanzines altså: blade for tilhængere af for eksempel en filmstjerne.

     a turboknap: efter det latinske turbo: hvirvel, uregerlig kraft. Ordet turbo så i starten af det præteknologiske gennembrud ud til at blive et standardord for forøget kraft og hastighed, med udtryk som for eksempel "Turbo Pascal" om en ny forbedret version af programmeringssproget "Pascal" og lignende, samt med den i teksten omtalte turboknap, altså: en lille knap som fik maskinen til at løb dobbelt så hurtigt. - Af forskellige grunde synes ordet næsten forsvundet i 1996.

     a kompatibilitetsproblemer: efter de latinske ord com: med, pati: føle og endelsen ibel: i stand til. Kompatibel altså: i stand til at føle med eller bestå i sammenhæng med noget andet. Som kompu­terord: at et program og et stykke hard-ware kan "snakke sammen". Kompatibilitetspro­blemer altså: problemer med at få maskinerne, styresystemerne og programmerne til at fungere sammen.

     a transparent: efter latin trans: gennem og parere: synes, fremstå, heraf transparent: gennemsigtig.

[TOP]