Mens alle dele af computeren forandres med en stærkt stigende kvalitetskurve over tid, har tastaturet, keyboardet, som det hedder på komputer-dansk-engelsk, beholdt sit udseende over årene - stort set. - Faktisk bruger vi stadig et såkaldt QWERTY-lay-out, altså den måde bogstaver og tegn spredes ud over tastaturet. QWERTY stammer fra de gamle skrivemaskiner og betegner de første seks bogstaver i læseretningen øverst til venstre, nedenunder tallene. I starten, dengang hvor almindelige mennesker fik råd til at købe en computer, skulle vi danskere betale ekstra ikke blot for, at tastaturet havde det velkendte danske alfabet som skrivemaskinerne havde (dansk tastatur) men også for at komputeren skulle kunne genkende disse nordiske bogstaver (dansk karakter-kit hed det på typisk dansk-amerikansk). Men allerede inden midten af 1980´erne kunne man få danske tastaturer og programmer, de fleste større skriftsprog fandt hurtigt deres plads i computerens taster - først med Internet blev problemstillingen igen aktuel.
Fra begyndelsen af 1990´erne kunne de fleste betale sig til en trådløs forbindelse til tastaturet, og i 1995 lanceredes et "brækket" tastatur, som man mente fungerede bedre. I begge tilfælde findes der så mange computerbrugere, at produkterne sælger godt, også selv om man måske stadig ikke ser et flertal, der bruger alternative tastaturer. Tastaturet har aldrig kostet særligt meget, undtaget hvis man har haft brug for forskellige ekstrafunktioner. Skal man skrive meget: regnskaber, e-breve så går man måske efter et hurtigt lydløst tastatur, hvor tasterne ikke kræver et særligt hårdt tryk. Hvis man vil spille og ikke bruger tastaturet ret meget, sikrer man sig måske mod uheldige tastetryk, ved at købe et tastatur der kræver et hårdt præcist tastetryk og giver en tydelig kliklyd, - her gælder det smag, behag, behov og hvad man bestemmer sig for.
Ligesom på de gode, gamle QWERTY-maskiner havde man en skiftenøgle, hvor man kunne vælge mellem store og små bogstaver. Traditionelt sidder skifte-tasterne på begge sider af QWERTY-bogstaverne og tegnene, og ligesom man på skrivemaskinerne havde en mekanisk lås, der kunne fastholde de store bogstaver, har man nu knappen som stadig hedder CAPS LOCK engelsk for lås til Caps: store bogstaver), den sidder som regel til venstre oven over den skiftenøgle som kun skriver store bogstaver så længe man stadig trykker på den.
| Tabulatortasten i øvre venstre hjørne | Tabulator tasten |
|
En anden tast som stammer fra skrivemaskinen hedder TABULATOR-tasten. Den bragte den gamle "vogn", som hamrede skrivemaskinens bogstaver ind i papiret til at hoppe et lille hop til højre i første linie, så man kunne starte med et lille indryk, når man indledte et nyt afsnit af teksten. Skikken med at bruge indryk i afsnittene af ens tekst forsvinder måske helt fra det danske sprog, men TABULATORtasten bruges stadig til at hoppe fra et område, et felt til et andet i mange programmer |
|