. - . pil!

- bor fra Eros' bue
yndefuldt dig ind,
for at kærlig lue
brænde kan mit sind.

(Megen elskov rinder
i mit ømme sind,
når min kvindes blomstren
skyder frem på kind.):

Pil du svirper smækkert,
for mit bryst du står,
elskovs drøn er lækkert
buldrer år for år.

Sind bær' elskovs sandhed -
hjertet dog dens glød,
foden følger slavisk,
op hvad hjertet bød.

Lad for evigt nøjen
af vor elskov blidt
skærme den som nøgent
rækker appetit.

Thi i elskov lægges
kimen til vort liv,
og af elskov ægges
hvert et tag og giv.

-           (Et lille hoved rejste
            med halen så lang,
            hen hvor ægget knejste
            bag skedens skønne gang.
            (Sådan starter men'skelivets sang,
            (altså ud'a lir'li' trang))).